Potpourri

Et udpluk af links jeg tidligere har delt andetsteds.

Drinking Too Much? Blame Your Glass
Is everything we eat associated with cancer? A systematic cookbook review (gated)
The Psychology Of Tetris
Knowing When To Fold ‘Em: The Science of Poker
Gender, social norms, and survival in maritime disasters (gated)
Alcohol consumption increases attractiveness ratings of opposite-sex faces: a possible third route to risky sex (gated)
How to Write a Literature Review in Psychology
Differences in Conservative and Liberal Brains
Longing for the Return of Dueling Pistol
Why watching reruns of your favourite TV shows can give you a mental boost
The N-Queens problem
Monopoly Is Theft
Chocolate Consumption, Cognitive Function, and Nobel Laureates (gated) (se også dette indlæg)
Four Ways Happiness Can Hurt You
The Eyes Don’t Have It: Lie Detection and Neuro-Linguistic Programming
Online Color Challenge
Association of Coffee Drinking with Total and Cause-Specific Mortality
Good Scientist! You Get a Badge.
What Would a Non-Sexist City Be Like? Speculations on Housing, Urban Design, and Human Work (gated)
Emotion (se også her)
Why Waiting Is Torture
What does an Editor look for?
An Option Value Problem From Seinfeld (gated)
How Much Better Are the Most-Prestigious Journals? The Statistics of Academic Publication
The 50 most interesting articles on Wikipedia
Does Working from Home Work? Evidence from a Chinese Experiment
Flows of Research Manuscripts Among Scientific Journals Reveal Hidden Submission Patterns (gated)
The Mindset List
The Cult of Done Manifesto
Open-Source Textbooks
Does Media Concentration Lead to Biased Coverage? Evidence from Movie Reviews
Top Ten Signs Your Country Has Become a Democracy
Giving an Academic Talk
Can you solve the hardest ever Sudoku?
Sex Doesn’t Sell — Nor Impress! Content, Box Office, Critics, and Awards in Mainstream Cinema
20 Neat Facts, Cool Allusions, Instances Of Foreshadowing, And Theories On ‘Breaking Bad’
Beware the creeping cracks of bias
World’s Quietest Room Will Drive You Crazy in 30 Minutes
14 Photographs That Shatter Your Image of Famous People
The Marshmallow Study revisited
30 Amazing Stanley Kubrick Cinemagraphs
The Big Murk: A Conversation About Christopher Nolan’s “The Dark Knight Rises”
What in the world is political psychology?
Does Speaking in a Second Language Make You Think More, or Feel Less?
The Availability Bias: Why People Buy Lottery Tickets
Eye Contact Quells Online Hostility
How My Danish Friend Paid Off His Debt By Becoming A Gay Prostitute
Better Drinking Through Data
100 Books Every High School Student Should Read
5 Ways Blogging Has Made Me a Better Scholar
The Big Blog Theory (bliver vist ikke opdateret mere, desværre)
The Penis Size Worldwide (country)
South Park Libertarians
The Invisible Gnomes and the Invisible Hand: South Park and Libertarian Philosophy
Setting Off a ‘Wire’ Alarm
The Wire as a case study of failed corporate strategy
The Internet a Decade Later
Books That Everyone Should Read At Least Once
The Economics of Seinfeld
Priming Effects of Television Food Advertising on Eating Behavior
Personality and polarisation
A Note on Methodological Discussions in Published Articles
The 30 Day Reading List that will Lead You to Becoming a Knowledgeable Libertarian
List of frivolous political parties

Om ekstern validitet ved lav intern validitet

Many political scientists quickly concede that experimental research has high internal validity compared with research with observational data and they dismiss experimental research (especially laboratory experiments) as being low on external validity compared with research with observational data. Both opinions tend to understate and ignore the multitude of issues involved in establishing the internal validity in the senses we have mentioned – statistical conclusion, causal validity, and, if the empirical study involves theory testing, construct validity. If a result is not statistically significant, cannot be established to be causal in the population originally investigated, or is estimated from an empirical study that has little relevance to the theory being evaluated, then how can it possibly be considered externally valid or robust as a causal relationship? It makes no sense to say that some empirical research is low on internal validity but high on external validity.

Side 275 i Morton, R. B. & K. C. Williams (2010). Experimental Political Science and the Study of Causality: From Nature to the Lab. Cambridge: Cambridge University Press.

The Simpsons og LaTeX

Når man bladrer efter et symbol i The Comprehensive LaTeX Symbol List (pdf) finder man også en masse man ikke lige søgte efter, også noget man ikke havde regnet med ville være at finde dér. Et eksempel på dette er The Simpsons karakterernes ansigter.

Til de lidt mindre nørdede læsere af min blog der ud fra overskriften forventede noget andet end ovenstående: I skal selvfølgelig ikke skuffes, så her har I Kate Perry iført et The Simpsons-latexoutfit. Selvtak.

Top 15: Det klikkede læserne på i 2011

Året er gået. Godt nytår til de af jer der læser med derude. Uden jer ville jeg … ja, nok bare have skrevet nogle indlæg alligevel. Men det er dejligt I læser med. Overskriften på årets sidste indlæg har jeg tyvstjålet fra Politiken, der har lavet en artikel med de 15 mest læste artikler i 2011.

I dette indlæg vil du kunne finde en top15-liste over de indlæg/sider der har fået flest visninger på min hjemmeside i år. Der er tale om visninger, så de der har læst indlæg på min blog på forsiden eller andre sider, er ikke talt med.

De tal der står i parentes er antallet af visninger i år. Forsiden og informationssiden er ikke inkluderet. Det samme er mine egne besøg heller ikke (men det ville forhåbentlig ikke ændre det store). Her er listen:

  1. Tre grunde til Det Konservative Folkepartis krise (2.384)
  2. Historien om 10 mennesker på en restaurant (2.162)
  3. Statistik: Engelsk-dansk ordliste (869)
  4. American Psycho (2000) (792)
  5. Gode film (759)
  6. Download af det gamle MSN (702)
  7. Et fortjent dårligt valg til de Konservative (675)
  8. A Clockwork Orange (1971) (649)
  9. Den nye tænketank Kraka (428)
  10. Klovn: The Movie (2010) (396)
  11. Peter Mogensen for Dummies (389)
  12. Et fortjent godt valg til Liberal Alliance (344)
  13. Går de Konservative ind for skattelettelser? (320)
  14. Er vi på vej mod et kendis-demokrati? (309)
  15. Er Det Konservative Folkeparti overflødigt? (295)

Den største overraskelse er nok ”Historien om 10 mennesker på en restaurant” der er flere år gammel, men fik et par tusinde besøg i løbet af valgkampen tidligere i år (primært gennem facebook). De andre indlæg har fået en del besøg gennem Google (og for filmenes vedkommende også IMDb).

Endnu en gang: Godt nytår! :-)

Korrelation med Google Correlate

Fordi der er korrelation mellem to variable, er der ikke nødvendigvis tale om kausalitet. Google har en service kaldet Correlate Labs, der rammende kan eksemplificere dette.

Med servicen (der kræver et Google-login) kan man tegne en graf, hvorefter Google søger efter forekomsten af søgninger på søgeord over tid, der bedst matcher ens tegnede graf. Servicen giver så en oversigt over de søgeord der bedst matcher grafen i forhold til søgninger på de specifikke søgeord.

Der er næppe tale om en kausal sammenhæng mellem ens tegnede graf og antallet af søgninger over tid på de konkrete søgeord. Dette er af logiske årsager umuligt. Jeg tegnede nedenstående graf (den blå). Sammenholdt med antallet af søgninger over tid på women movies (den røde), er der en ganske pæn korrelation (r=.74).

Prøv selv servicen her. HT: MonkeyCage.

Paradise Hotel og fangernes dilemma

Jeg har tidligere skrevet et indlæg hvori jeg redegør for, hvorfor jeg mener, at Paradise Hotel er alment dannende. Overordnet set er min pointe, at der i Paradise Hotel er noget ret alment at lære omkring strategiske valg, rationalitet og tillid. Deltagerne i Paradise Hotel agerer inden for nogle konstruerede rammer der rummer strategiske elementer, som stiller deltagerne i nogle beslutningssituationer hvor de ikke blot skal overveje deres egne valg – men også de andre deltageres (vi har med andre ord at gøre med strategisk interdependens).

I dette indlæg vil jeg give et konkret eksempel på hvordan disse strategiske elementer kommer til udtryk og kan analyseres vha. spilteori og et af de nok mest kendte spil, fangernes dilemma. Dette vil jeg gøre i to dele, hvor jeg først vil redegøre for det originale fangernes dilemma for derefter at applicere dette på finalen i Paradise Hotel i 1. sæson og opstille en pay-off matrix der viser de aktuelle nytteværdier for de forskellige valg de to finaledeltagere kan træffe.

I det originale fangernes dilemma har vi at gøre med to mistænkte (A & B) som har begået forbrydelse X. De to mistænkte bliver i den forbindelse forhørt separat i hvert deres lokale. Der er dog ikke beviser nok mod de to mistænkte, hvorfor en tilståelse fra en af dem er nødvendig. Hvad den ene mistænkte siger, er ukendt for den anden, hvilket gør, at vi teoretisk kan sige at de træffer deres strategiske valg samtidigt.

Hvis ingen af dem tilstår, kan politiet ikke gøre andet end at straffe dem for en mindre forbrydelse Z (X>Z), som de har beviser for, at de stod bag. Hvis bare én af dem tilstår, kan politiet dog dømme dem for forbrydelse X. Hvis kun én af de mistænkte tilstår, vil han gå fri mens den anden vil blive dømt hårdt for forbrydelse X.

Den beslutningssituation de to aktører står over for og de pay-offs der er forbundet med deres valg, er vist i følgende matrix:

B: Benægter B: Tilstår
A: Benægter A: -1
B: -1
A: -10
B: 0
A: Tilstår A: 0
B: -10
A: -5
B: -5

Vi kan se, at det allerbedste for begge vil være at tilstå og håbe på, at den anden benægter. Hvis begge tilstår, står de dog dårligere, end hvis de begge valgte at benægte. Derfor ser vi fangernes dilemma og et regulært kollektivt handlingsproblem.

Retter vi nu blikket mod finalen i 1. sæson af Paradise Hotel, har vi to deltagere, Dorte og Benjamin. I finalen er der 250.000 kroner på højkant, og finalen skal afgøre hvordan disse penge skal fordeles mellem de to deltagere. Dette sker ved, at de hver især, uafhængigt af hinanden, skal træffe et valg mellem om de vil have det hele (altså alle pengene selv) eller om de vil have det halve (altså halvdelen af pengene).

Hvis begge deltagere siger at de vil have det halve, får de begge det halve hver. Hvis én siger det halve og én det hele, får vedkommende der siger det hele, det hele. Hvis begge siger det hele, får ingen noget overhovedet.

Dette kan vises i følgende pay-off matrix for Benjamin og Dortes valgmuligheder og relationen til hinandens valg:

Benjamin: Det halve Benjamin: Det hele
Dorte: Det halve D: 125.000
B: 125.000
D: 0
B: 250.000
Dorte: Det hele D: 250.000
B: 0
D: 0
B: 0

I finalen valgte Dorte det halve og Benjamin det hele. Benjamin fik derfor de 250.000 kroner (som han valgte at dele med en anden deltager), og Dorte fik 0 kroner. Dette er blot ét eksempel blandt flere i game/reality shows, der viser, at det handler om mere end personlige intrigere og meningsløst personfnidder. Det handler om de situationer der udspiller sig mellem mennesker når der skal foretages (strategiske) overvejelser omkring bl.a. tillid.

’Professor Caritats forunderlige opdagelser’ af Steven Lukes

I Professor Caritats forunderlige opdagelser, der er oversat fra den engelske The Curious Enlightenment of Professor Caritat, bliver professor Nicholas Caritat sendt på en opgave: Han skal finde den bedste af alle verdener.

Historien tager sit udgangspunkt i fængslingen af professor Nicholas Caritat, der med hans oplysningsfilosofiske tanker har givet håb, i den verden han befinder sig i, Militaria. Han bliver dog befriet af oprørsbevægelsen Hånden og sendt på ovennævnte mission.

Denne skønlitterære bog er skrevet af Steven Lukes, der er professor i politik og sociologi ved New York University. Fremgangsmåden for tilblivelsen af denne bog er at tage nogle filosofiske retninger og ideologier, og deducere verdener hvor disse eksisterer til fulde uden modifikationer. Disse teoretiske universer konfronteres professor Caritat så med i hans rejse, og skildrer gennem breve hvad der er godt og skidt.

Hans første stop er i Calcula i Utilitaria, der som navnene indikerer, bygger på nyttefilosofien/utilitarismen. Derefter går rejsen bl.a. til Kommunitaria og Libertaria, og hvilke retninger der ligger til grund for disse verdener, burde ikke være nogen gåde. I det hele taget er det nok også lidt det, der irriterer mig ved bogen. Symbolikken er lidt for primitiv, og om end at bogen da er meget spændende, er man næsten hele tiden en side eller to foran rent narrativt, i ens forventninger til, hvad der nu skal ske. Der mangler ganske enkelt overraskelser og twists.

Jeg tager mig nu den frihed at komme med en spoiler. Det er da heller ikke nogen overraskelse, at følgende formulering kommer på en af bogens sidste sider (den eneste overraskelse er måske, at den kommer fra en ugle, som han konverserer med):

”Tænk på alle de lande, som du har besøgt og lagt bag dig. Hver især var de helliget en stræben efter et værdigt mål: ét ville sikre orden og sikkerhed, ét ville maksimere mere velfærd og lykke, ét ville sikre stabile identiteter, så folk kunne føle sig hjemme sammen med andre af deres slags, ét hengav sig til en tåget, fantaserende vision om virkelig, individuel frihed i harmoni med alle andre, og ét helligede sig beskyttelsen af individer og deres ejendom fra indblanding. Alligevel forfulgte de alle deres foretrukne mål ved at udelukke alle de andre og ofrede i processen utallige mennesker på deres abstrakte idealers alter. Hvor mange menneskeliv er ikke blevet gjort ulykkelige og ødelagt i disse idealers navn? Hvilken menneskelig dårskab!”

Uglen er, som ugler er kendt for at være, klog. Vi ved dog også fra Twin Peaks, at ”the owls are not what they seem”! For dem der gerne vil vide hvad Caritat kommer frem til vil være det bedste, røbes det i Wikipedia-artiklen for bogen.

Bogen er intet skønlitterært mesterværk. Karaktererne virker for overfladiske og deres tilstedeværelse synes kun at være båret af fremstillingen af de forskellige verdener. Dette er også bogens fokus, men det gør, at det aldrig rigtigt formår at blive en rigtig god fortælling, og ligeledes ikke rummer den samme viden man kunne have i et faglitterært værk af den samme længde. Bogen ender derfor på dette punkt med at sætte sig imellem to stole.

Når alt kommer til alt, kan jeg dog faktisk godt anbefale denne bog. Ikke til mine medstuderende, der for længst har haft politisk teori og er godt inde i filosofi, idéhistorie m.v., men til de mennesker der gerne vil have en ikke-abstrakt introduktion til forskellige ideologier og politiske retninger.

Vurdering:

Lidt om statistik… og får iPhone-ejere mere sex?

Det er sommerferie – og det er dejligt! Sommerferien er lig med en masse tid man skal bruge og prioritere efter ens egne ønsker og præferencer. I mit tilfælde har jeg, foruden arbejde, film, læsning, solskin m.v., valgt at bruge tid på statistik. Hvorfor? Fordi at statistik i bund og grund er noget så fantastisk.

Jeg har før siddet i en diskussion og refereret til diverse statistikker i min argumentation, for blot at få modsvaret, at det jo ”bare” er statistik. Jeg ved ikke hvor udbredt denne opfattelse er, men jeg bliver mildest talt målløs, når jeg møder nogen der har den indstilling til statistik. Jeg må nok tilstå, at jeg er af den opfattelse, at har man intet statistik til at underbygge ens påstande, står man meget svagt.

Benjamin Disraeli, der var engelsk premierminister, sagde, at der findes tre typer af løgne: almindelig løgn, forbandet løgn – og statistik. Dette kan der være noget om, da man kan tolke statistik efter forgodtbefindende, få de værste tal til at se pæne ud og ændre proportioner på fænomener, alt afhængigt af hvordan man ønsker at noget skal fremstå. Dette er dog blot et argument for, at der ikke er brug for at væmmes ved statistik, men tværtimod at specialisere sig yderligere i statistikkens værktøjskasse.

Da Darrell Huff i 1954 skrev bogen How to Lie With Statistics, var det jo netop ikke for at få flere til bevidst at sløre fakta med statistisk manipulation. Nej, hensigten med bogen var at informere om nogle af de faldegruber der eksisterer. Man kan bruge statistik, og man kan også misbruge det, men uanset hvad, så ændrer det ikke på, at man bare må sætte sig ind i, hvad det er statistik kan bruges til og hvordan. Samtidigt er det dog også vigtigt at vide, hvad statistik ikke fortæller. Et eksempel på dette kan være kausalitet.

Fordi at vi opererer med statistisk korrelation, har vi ikke nødvendigvis en kausal sammenhæng. Som statskundskabsstuderende hører man dette igen og igen, og med god grund. Man støder desværre alt for ofte i det daglige på, at folk fejlagtigt forveksler korrelation med kausalitet. Vi ser det desuden også ofte i den journalistiske praksis, hvor at en statistisk korrelation giver en fantastisk anledning til at lave en artikel, hvor at overskriften eksplicit eller implicit antager, at der er en kausalmekanisme.

Et eksempel på dette er nyheden om, at iPhone-ejere får mere sex. En sådan nyhed sælger selvfølgelig blot på overskriften og ideen om, at det er selve ens iPhone der kan forklare, at man får mere sex. Kigger man nærmere, er der i bund og grund blot tale om en meget kedelig statistik, der viser, at det forbrugersegment der køber iPhones, har en fortid præget af flere seksuelle partnere, end ejere af Android-telefoner og BlackBerrys. Det har, whatsoever, ingen direkte relation til ens iPhone (formoder jeg).

Nuvel, der er altså en korrelation mellem smartphones og antallet af seksuelle partnere, men der er næppe en kausalitet, da det tvivlsomt giver nogen mening, at 40-åriges øgede antal af seksuelle partnere, delvist kan forklares ud fra deres køb af en iPhone. Smartphones har trods alt ikke været på markedet længe nok til, overhovedet at kunne tænkes til at være en forklarende variabel.

Ved at måle på antallet af sexpartnere, måler man desuden ikke på, om iPhone ejere får mere sex, end ejere af andre smartphones. Dette fordi, at man med én sexpartner sagtens kan have fået mere sex, end andre kan have fået med tyve sexpartnere. Det er derfor vigtigt med statistik, at man er bevidst om hvad det er man måler, og hvad man kan tillade sig at udlede på den baggrund.

Det er selvfølgelig en sjov information (for iPhone-ejere), at de får mere sex, men ja – de kan allerhøjest klappe sig selv på skulderen over, at de tilhører det forbrugssegment, der generelt bare har flere seksuelle partnere.

Det var vist alt hvad jeg havde på sinde for dette lille hyldestindlæg til statistik. Men som jeg sidder og skriver dette indlæg, mindes jeg følgende quote fra Double Indemnity (1944), som viser meget godt, hvad det er statistikken kan, og som passende bør afslutte dette indlæg:

[Norton, Keyes’s boss, has just tried, unsuccessfully, to convince a client that her husband’s death was a suicide]

Barton Keyes: You know, you, uh, oughta take a look at the statistics on suicide some time. You might learn a little something about the insurance business.
Edward S. Norton: Mister Keyes, I was RAISED in the insurance business.
Barton Keyes: Yeah, in the front office. Come now, you’ve never read an actuarial table in your life, have you? Why they’ve got ten volumes on suicide alone. Suicide by race, by color, by occupation, by sex, by seasons of the year, by time of day. Suicide, how committed: by poison, by firearms, by drowning, by leaps. Suicide by poison, subdivided by *types* of poison, such as corrosive, irritant, systemic, gaseous, narcotic, alkaloid, protein, and so forth; suicide by leaps, subdivided by leaps from high places, under the wheels of trains, under the wheels of trucks, under the feet of horses, from *steamboats*. But, Mr. Norton, of all the cases on record, there’s not one single case of suicide by leap from the rear end of a moving train. And you know how fast that train was going at the point where the body was found? Fifteen miles an hour. Now how can anybody jump off a slow-moving train like that with any kind of expectation that he would kill himself? No. No soap, Mr. Norton. We’re sunk, and we’ll have to pay through the nose, and you know it.

Barton Keyes er klar over, at der er noget galt. Hvorfor? Fordi det ikke stemmer overens med hans statistik. Sandsynligheden for, at der er tale om selvmord, er ganske enkelt forsvindende lille. Det er stadigvæk muligt, at der er tale om selvmord, men sandsynligheden er lille. Meget lille.

Statistik er fantastisk.