Nyt bogkapitel: Analyse af adfærd via eksperimenter

Har sammen med Pelle Guldborg Hansen skrevet et kapitel om analyse af adfærd via eksperimenter til bogen ‘Metodekogebogen – 129 analysemetoder fra humaniora og samfundsvidenskab’, redigeret af Mie Femø Nielsen og Svend Skriver.

Bogen er, som titlen antyder, en samling af 129 opslag om metoder med relevans for humaniora og samfundsvidenskab. En beskrivelse af bogen fra infomaterialet:

Du får i klar tekst at vide, hvad du skal gøre trin for trin. Hvor begynder du? Hvad skal du være opmærksom på undervejs? Hvilken type resultater kan en konkret metode give dig, og cirka hvor meget tid skal du bruge?

Bogen giver dig inspiration til at forsøge dig med andre metoder, så du kan lave analyser og opnå overraskende indsigter. Det bliver nemmere at udføre ambitiøse, veltilrettelagte og spændende undersøgelser. Resultatet er ny viden både til dig og det omkringliggende samfund.

Den kan købes her, her, her og her.

Boganmeldelse: Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag

Har for Kommunikationsforum anmeldt den nye bog ‘Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag: Sådan bruger du adfærdsdesign til at skabe forandringer i den virkelige verden’. Bogen er udgivet på Gyldendal Business og skrevet af Morten Münster. Anmeldelsen kan findes her.

Grøntsager, sæsonguide

Januar: Grønkål, hvidkål, kartofler, gulerødder, jordskokker, løg, porrer, persillerod, rødbeder, rødkål, knoldselleri, savojkål, rosenkål, æble, champignon.

Februar: Grønkål, hvidkål, kartofler, gulerødder, jordskokker, løg, porrer, persillerod, rødbeder, rødkål, knoldselleri, savojkål, rosenkål, æble, champignon.

Marts: Radiser, hvidkål, kartofler, gulerødder, jordskokker, løg, porrer, persillerod, rosenkål, rødbeder, rødkål, knoldselleri, savojkål, rosenkål, æble.

April: Agurk, champignon, gulerod, kartoffel, løg, pastinak, peberrod, persillerod, porre, rabarber, radise, spinat, æble, ramsløg.

Maj: Ramsløg, agurk, asparges, rabarber, persille, spæde salatblade, bladselleri, blomkål, cherrytomat, nye gulerødder, kartoffel, nye løg, radise, salat, spidskål, spinat, tomat.

Juni: Agurk, asparges, cherrytomat, hyldeblomst, nye gulerødder, nye kartofler, nye løg, rabarber, radise, salat, spinat, spæde salatblade, tomat, aubergine, bladselleri, blomkål, champignon, fennikel, forårsløg, jordbær, majroe, peberfrugt, sommerhvidkål, spidskål, ærter.

Juli: Agurk, blomkål, broccoli, cherrytomat, forårsløg, jordbær, nye kartofler, majroe, peberfrugt, radise, ribs, nye rødbeder, salat, spæde salatblade, solbær, sommerhvidkål, spidskål, spinat, stikkelsbær, tomat, ærter, aubergine, bladselleri, blomme, champignon, fennikel, nye gulerødder, hindbær, nye løg, melon, porre, rabarber.

August: Agurk, aubergine, blomkål, blomme, broccoli, bønne, cherrytomat, drueagurk, forårsløg, gulerod, hindbær, løg, majroe, melon, peberfrugt, radise, nye rødbeder, salat, spæde salatblade, spinat, sure kirsebær, sødkirsebær, tomat, ærter, asie, bladselleri, blåbær, brombær, champignon, fennikel, jordbær, kartoffel, majs, pastinak, peberrod, persillerod, porre, rabarber, ribs, savojkål, solbær, sommerhvidkål, spidskål, squash, stikkelsbær, æble.

September: Asie, blomme, blåbær, brombær, bønne, græskar, gulerod, jordskok, løg, majs, pastinak, peberrod, persillerod, porre, pære, rabarber, nye rødbeder, rødkål, salat, spæde salatblade, savojkål, spinat, squash, æble, agurk, aubergine, bladselleri, blomkål, broccoli, champignon, cherrytomat, fennikel, grønkål, hindbær, hvidkål, hyldebær, kartoffel, majroe, melon, peberfrugt, radise, rosenkål, selleri, skorzonerrod, tomat, vilde svampe.

Oktober: Græskar, grønkål, gulerod, hasselnød, hvidkål, hyben, hyldebær, jordskok, løg, majs, pastinak, peberrod, persillerod, porre, pære, rosenkål, rødbede, rødkål, savojkål, selleri, skorzonerrod, vilde svampe, æble, agurk, aubergine, bladselleri, blomkål, broccoli, champignon, cherrytomat, fennikel, kartoffel, majroe, peberfrugt, radise, salat, spæde salatblade, spinat, squash, tomat.

November: Grønkål, hvidkål, jordskok, pastinak, peberrod, persillerod, porre, rosenkål, rødbede, rødkål, selleri, skorzonerrod, æble, agurk, aubergine, bladselleri, blomkål, broccoli, champignon, gulerod, julesalat, kartoffel, løg, peberfrugt, pære, salat, savojkål, tomat, vilde svampe.

December: Grønkål, porre, rosenkål, bladselleri, champignon, gulerod, hvidkål, jordskok, julesalat, kartoffel, løg, pastinak, peberrod, persillerod, pære, rødbede, rødkål, salat, savojkål, selleri, skorzonerrod, æble.

Kilde: Ditte Ingemann, “Mit grønne køkken – Mere grønt i hverdagen – helt enkelt”

Ph.d.-forsvar

På onsdag forsvarer jeg min ph.d.-afhandling, der bærer titlen “Government Policies and Public Opinion: How and When Government Policies Matter for Mass Political Behaviour”.

Det finder sted kl. 12.00 i lokale O77 på Syddansk Universitet i Odense. Mere information om begivenheden kan findes her.

Oplæg for CBEN om nudging og metode

Forleden gav jeg et oplæg for Copenhagen Behavioural Economics Network (CBEN) om nudging og metode. Sidstnævnte er noget jeg beskæftiger mig meget med, og nudging har jeg berørt i diverse indlæg (se eksempelvis her, her og her).

Arrangementet bar titlen ‘The methods behind nudging‘. Mit oplæg var introducerende med fokus på metode, og især hvorfor det er vigtigt at tage metoden bag mange af diverse undersøgelser interesseret i nudging seriøst (også selvom man er en del af et felt, hvor det overvejende fokus er på nye og spændende teoretiske bidrag). Min simple pointe var, at al den viden om nudging der appliceres i det offentlige såvel som det private i disse år er rodfæstet i viden, men også en betydelig del bullshit, og den eneste måde hvorpå man kan adskille det videnskabelige fra den tomme snak, er ved at sætte sig ind i metode.

Foruden mit oplæg var der et spændende oplæg af Pelle Guldborg Hansen (fra iNudgeyou og RUC), der gik i dybden med, hvad nudging er – og mindst lige så vigtigt, hvad det ikke er. Fremmødet var imponerende (en blanding af universitetsansatte, studerende, konsulenter, embedsmænd m.v.), og jeg kan kun anbefale andre med interesse for nudging at deltage i fremtidige arrangementer.

Kommentar i Frontiers in Psychology: People search for meaning when they approach a new decade in chronological age

For godt et år siden læste jeg en artikel publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences. Jeg skrev en kritisk kommentar til artiklen, der blev omtalt i et indlæg af Andrew Gelman. Efterfølgende sendte jeg en kommentar til tidsskriftet Frontiers in Psychology, der efter nogle runders peer-review er accepteret og online. Kommentaren kan findes her og reproduktionsmaterialet kan findes på GitHub.

Datatilgængelighed og forskningstroværdighed

Der sker spændende ting i det videnskabelige miljø i disse år hvad angår åbenhed. Forleden var der eksempelvis et godt arrangement på Syddansk Universitet omkring open science. Fokus var især på open data, altså tilgængeligheden af forskningsdata. Når man taler om videnskab i relation til åbenhed, tænker man blandt andet på begreber som open access, open source, open methodology, open peer-review og selvfølgelig open data.

Det interessante ved open science er, at det jævnfør de videnskabelige principper vi arbejder ud fra, er en pleonasme. Det giver således ingen mening at tale om closed science, da det i sin natur er at betragte som contradictio in adjecto. Det symptomatiske ved brugen af open er, at meget af det forskere har gjort og i stor grad stadig gør, har været og er præget af meget lidt åbenhed; det være sig i det teoretiske arbejde, registreringen af hypoteser, dataindsamlingsprocessen osv.

Det undrer mig dog betydeligt, at der stadig i 2015 er forskere, der ikke ser fordelene ved at dele data med deres fagfæller. Forleden læste jeg således et studie, som jeg tænkte, kunne være relevant at benytte i min undervisning. Jeg kontaktede forskerne, fortalte at jeg gerne ville have adgang til deres data – selvfølgelig i en anonymiseret version og udelukkende til brug i min undervisning (altså ikke noget, der ville blive delt med andre, end ikke de studerende). Først fik jeg en positiv tilbagemelding, men før jeg fik svaret tilbage, kom der endnu en henvendelse fra forskerne om, at de ved nærmere eftertanke ikke ville dele deres data. Jeg sendte en mail og spurgte, om det virkelig kunne være tilfældet, hvortil de svarede tilbage, at det kunne det, og mere specifikt: ”for at sikre, at danskerne vil have tillid til at dele deres informationer med os fremover, står vi fast ved vores beslutning.”

Dette giver ingen mening. Jeg har tænkt længe over, hvordan det at dele data på nogen måde kan være ødelæggende for den tillid, danskerne har til tilliden til forskerne. Tværtimod vil jeg argumentere for, at tilliden til forskeres arbejde bør være mindre, hvis de ikke er villige til at dele deres data. Der er blandt andet noget der tyder på, at forskeres villighed til at dele data, korrelerer positivt kvaliteten af det studie, de respektive data bruges i. Der kan være forskellige forklaringer på dette, men det er svært at se, hvordan villigheden til at dele data med fagfæller, på nogen som helst måde vil kunne påvirke offentlighedens tillid til forskningen negativt.

Det korte af det lange er som følger: Datatilgængelighed er ikke en barriere for tilliden til forskeres arbejde, men en forudsætning.