Det er desværre begrænset, hvor meget jeg følger med i det amerikanske præsidentvalg i år. Jeg følger meningsmålingerne og læser diverse overskrifter i medierne, men jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvordan meningsmålingerne og de vægtede snit klarer sig. Hvad jeg dog kan udtale mig om er, hvad vi så ved forrige præsidentvalg i 2016 og 2020.
I en artikel hos Ekstra Bladet kan man læse følgende beskrivelse af meningsmålingerne ved præsidentvalget i 2016: “I 2016 så man, at folk simpelthen ikke indrømmede, at de ville stemme på Trump, når de blev spurgt i meningsmålinger.” Er det korrekt, at vælgerne ikke ville indrømme i 2016, at de ville stemme på Trump?
Det er, efter alt hvad jeg ved, ganske enkelt forkert. Der er ingen evidens for, at Trump-vælgere i 2016 ikke ville angive, at de ville stemme på Trump, endsige at det var den primære årsag til, at bestemte (delstats)målinger tog fejl. Det er ikke det samme som at sige, at der selvfølgelig har været vælgere, som har givet et andet svar end deres egentlige valg, når de er blevet spurgt, men der er mig bekendt ingen analyse, der viser, at “shy Trump” vælgere var en årsag til, at meningsmålingerne ikke ramte valget på kornet i 2016.
I dagene efter præsidentvalget i 2016 blev det diskuteret, hvad der kunne forklare, at meningsmålingerne tog fejl, hvor det da også var en potentiel årsag, at vælgerne havde svært ved at indrømme, at de ville stemme på Trump (se eksempelvis mit indlæg fra 2016). Siden da har vi fået analyser af valget, inklusiv en systematisk test af, om folk ikke ville indrømme, at de stemmer Trump, som ikke fandt nogen evidens herfor.
Hvad med præsidentvalget i 2020? Der er mig bekendt ingen evidens for, at de fejl, vi så, kunne tilskrives, at vælgerne ikke ville tilkendegive, at de ville stemme på Trump, når de blev spurgt (en pointe jeg også fremførte i et tidligere indlæg). Med andre ord taler intet for, at tidligere præsidentvalgs meningsmålingsfejl i forhold til Trump kan forklares med udgangspunkt i, at vælgerne lyver om deres partivalg. Ikke i 2016, ej heller i 2020. Jeg skal ikke kunne udtale mig om 2024, men det ville overraske mig meget, hvis dette skulle være en potentiel forklaring på en potentiel fejlkilde.
Jeg er generelt ikke imponeret over danske mediers dækning af amerikanske præsidentvalg, når det omhandler meningsmålinger, og det undrer mig, at der generelt ikke er bedre styr på, hvordan meningsmålingerne fungerer – og hvad der sandsynligvis har været problematisk, når man kigger på tidligere valg. Med andre ord er der plads til forbedring.