Der er forskellige måder hvorpå linjeafstanden kan ændres i LaTeX. Den nemmeste er vha. kommandoen linespread, der angiver linjeafstanden for hele dokumentet, ved at blive placeret i preamblen:
\linespread{x}
Hvor x er linjeafstanden, hvor man så for eksempel kan bruge følgende (bemærk punktum som decimalseperator):
\linespread{1.3}
Alternativt kan man anvende pakken setspace, der giver bedre muligheder for nemt at lave afsnit med forskellige linjeafstande. Først skriver du følgende i preamblen:
\usepackage{setspace}
Derefter kan du lave afsnit i dit dokument med en bestemt linjeafstand:
\begin{spacing}{1.3} Her skriver du din tekst. \end{spacing}
Pakken giver også andre muligheder, såsom kommandoerne \singlespacing, \onehalfspacing og \doublespacing.