I mit forrige indlæg omkring meningsmålinger på Politologi.dk introducerede jeg en række mindre ændringer, primært af teknisk karakter. Min oprindelige plan var at jeg kunne gøre noget lignende i det efterfølgende indlæg (altså dette), men little did I know – sådan skulle det ikke være.
I dette indlæg bringer jeg én større ændring, der allerede vil være de fleste bekendt. Jeg har lukket ned for Politologi.dk. Dagen efter folketingsvalget lukkede jeg ned for alt indhold på Politologi.dk og gav følgende opdatering (der i skrivende stund stadig er at finde på siden):
Her kan du normalt finde et overblik over meningsmålingerne, et vægtet gennemsnit af meningsmålingerne samt en oversigt over huseffekter i meningsmålingerne. Dette overblik er desværre lukket på ubestemt tid. Konkret venter jeg afklaring på, om jeg skal betale en millionerstatning til Megafon på baggrund af mit arbejde med Politologi.dk. Min intention med siden har udelukkende været at stille en ressource til rådighed kvit og frit for journalister, forskere, politisk interesserede borgere og andre, der ønsker et samlet overblik over meningsmålingerne.
Megafon har krævet at deres meningsmålinger fjernes fra overblikket samt fremlagt et krav på erstatning og vederlag for, at jeg har indsamlet og delt deres meningsmålinger. Jeg deler ikke den overbevisning, at et analyseinstitut skal kunne kræve, at deres meningsmålinger ikke bliver delt offentligt og underlagt en faglig, metodisk og systematisk vurdering. Jeg finder det særdeles problematisk, at et analyseinstitut kan reducere muligheden for at kunne vurdere kvaliteten af meningsmålingerne. Givet hvad vi ved om meningsmålingernes demokratiske effekter, finder jeg det problematisk, at analyseinstitutterne kan diktere, om deres meningsmålinger må bruges til andet formål end markedsføring af deres produkter.
På den baggrund har jeg valgt at lukke Politologi.dk til der er en juridisk afklaring omkring hjemmesidens fremtid. Det er ikke af egen fri vilje, at jeg lukker siden, men jeg ser ingen anden løsning. Siden har været frit tilgængelig for offentligheden i flere år, og det har udelukkende været en udgift at drive Politologi.dk (både hvad angår tid og penge), hvorfor jeg desværre ikke har mulighed for at betale Megafon et femcifret beløb for hver Megafon-måling, jeg inkluderer.
Tak for nu, især til alle de brugere, der har givet positiv feedback og konstruktiv kritik på hjemmesiden i løbet af de seneste år.
Mvh.
Erik Gahner Larsen
2. november 2022
Denne opdatering gik ikke ubemærket hen, og en lang række af forskere, journalister og andre, jeg respekterer højt, råbte højt omkring, at det var beklageligt, at siden måtte lukke. Ingen nævnt, alle glemt. Det betød meget for mig at se en (offentlig) opbakning fra Zoltán Fazekas, Michael Bang Petersen, Asmus Leth Olsen, Sine Zambach, Christian Fischer Vestergaard, Anna Midtgaard Christensen, Martin Vinæs Larsen, Thorkil Klint, Sebastian Barfort, Valdemar Osted, Kasper Kildegaard og mange flere. For ikke at nævne dem, der kontaktede mig privat.
Jeg takkede pænt nej til at udtale mig, da flere journalister ringede i de pågældende dage. Jeg trives bedst uden større offentlig bevågenhed og havde ingen interesse i en lille medieturné. Det eneste jeg gjorde var at korrigere eventuelle misforståelser, give baggrundsinfo og sige, som tilfældet var, at jeg på nuværende tidspunkt blot afventede svar fra Megafon. Jeg gjorde med andre ord hvad jeg kunne for at sagen ikke skulle eskalere yderligere. Alligevel fik det en del omtale, især da flere forskere meddelte, at de ville boykotte TV 2 og Politiken, der bringer Megafons målinger, så længe den verserende sag fandt sted. Megafon havde også travlt med at udtale sig i medierne i de dage, blandt andet om hvordan jeg havde travlt med at udtale mig i medierne. For eksempler på dækningen i de pågældende dage, se eksempelvis Fagbladet Journalisten, BT, Netavisen Pio, Politiken, Berlingske, K-NEWS, MediaWatch, DataTech, Børsen og Videnskab.dk.
Det seneste nye i sagen er, at der ikke er meget nyt. Jeg har været i dialog med Megafon såvel som advokater. Den juridiske rådgivning jeg har fået er, at jeg ikke har brudt nogle love eller regler, hvorfor anbefalingen også har været, at jeg ikke bør indgå et forlig. Det er min opfattelse, at alle involverede parter gerne så sagen afsluttet hurtigst muligt. Derfor er jeg stadig fortrøstningsfuld. Jeg håber med andre ord at sagen bliver afklaret hurtigst muligt, så alle – herunder også Megafon – er tilfredse med udfaldet. Jeg har dog ikke i sinde at gå imod den juridiske rådgivning, jeg kan få, især hvis det også kan medføre økonomiske udgifter.
Der har desuden været en del fokus på TV 2 og Politiken, men jeg fandt ikke de to medier relevante, da jeg lukkede for Politologi.dk. Jeg har arbejdet sammen med journalister fra begge medier i løbet af de seneste mange år, og jeg har absolut intet at kritisere dem for i deres arbejde med meningsmålingerne. Jeg er sågar taknemmelig for de målinger, de har delt med mig, når jeg selv har overset nogen, såvel som de artikler, der er blevet udarbejdet med min hjælp. Politologi.dk ville sandsynligvis ikke have fået den success og omtale, siden fik, havde det ikke været for journalister fra de respektive medier. Min egen vurdering er således, at TV 2 og Politiken, ligesom mange andre medier, er bevidst omkring værdien af samlede overblik over meningsmålingerne såvel som vægtede gennemsnit.
Her skal jeg også gøre det klart, at når jeg taler om, at jeg har “arbejdet sammen med”, er der ikke tale om et økonomisk samarbejde. Jeg har ikke tjent en krone på noget som helst. Der skal således ikke herske nogen tvivl omkring, at al arbejde med Politologi.dk udelukkende har været en udgift (og aldrig noget jeg har tjent penge på). Jeg har lagt utallige timer i at indsamle meningsmålinger i løbet af de seneste år, primært fordi jeg har brugt meningsmålingerne i min forskning, og jeg har aldrig i ét sekund forestillet mig, at min brug af Megafons meningsmålinger kunne have – eller har – forhindret et evt. mersalg af Megafons politiske indeks. På samme måde som jeg ikke har skænket det en tanke, at det kunne forhindre et mersalg af andre analyseinstitutters politiske indeks. Ingen af analyseinstitutterne har tidligere givet udtryk herfor. Tværtimod.
Jeg har til nu arbejdet ud fra det princip, at analyseinstitutterne (herunder Megafon), har nydt godt af den gratis eksponering, jeg har givet dem. Min tanke med Politologi.dk har ikke været at kannibalisere meningsmålingerne, men at promovere meningsmålingerne (samlet såvel som individuelt, men primært samlet). Jeg har umiddelbart svært ved at se, hvordan min omtale af Megafons meningsmålinger har været skadelig for Megafons virke og forretningsmodel. Det overrasker mig således at andre analyseinstitutter af egen fri vilje sender mig deres nyeste meningsmålinger, for at sikre, at de er en del af mine data, hvis det er skadeligt for institutterne. Jeg siger ikke dette for at kunne udtale mig om Megafons forretningsmodel, men udelukkende for at klarlægge mine egne motiver bag siden, der aldrig har været at modarbejde de enkelte analyseinstitutters hårde og dygtige arbejde.
Politologi.dk har udelukkende været en udgift og ville fortsætte med at være det. Jeg har aldrig haft planer om at tjene penge på hjemmesiden, hverken direkte eller indirekte, men det ville selvsagt være en forudsætning for sidens fortsatte eksistens, at udgifterne holdes på et absolut minimum (heldigvis har min tid ikke den store værdi). Derfor kunne jeg også let udelukke, at jeg ville kunne betale Megafon for deres brug af meningsmålingerne. Det har udelukkende været lysten, der har drevet værket, men når advokater begynder at finde vej til indbakken, kan motivationen hurtigt tage et dyk.
Jeg har desuden gjort alt hvad jeg kunne for ikke at så tvivl omkring, hvorvidt jeg har gjort noget af kommercielle årsager. Jeg havde et fantastisk samarbejde med JP, hvor de formidlede snittet til et bredere publikum (uden betalingsmur), og jeg har over årene gjort alt hvad jeg kunne for at samarbeje med alle medier og journalister, der skulle have en interesse heri. Jeg skal ikke kunne sige om JP såvel som andre medier (herunder Politiken og TV 2), har anset det som en del af deres kommercielle strategi at arbejde sammen med mig. Det har ganske enkelt ikke været et samtaleemne.
Dette gælder også for hvad jeg skriver på denne (personlige) blog. Et medie kontaktede mig forleden og spurgte, om de måtte bringe en version af et blogindlæg om meningsmålingerne mod betaling (for omkring 3.000,-), men jeg takkede pænt nej med det samme med henvisning til, at det ikke skulle være muligt for Megafon at så tvivl om, hvorvidt jeg kun har brugt det seneste årti på at kigge på meningsmålingerne af kommercielle grunde – og være skadelig for deres virksomhed. Jeg kan igen blot bekræfte, at jeg aldrig har tjent så meget som én krone, hverken direkte eller indirekte, på mit arbejde med Politologi.dk.
Jeg har jævnligt været i kontakt med de forskellige institutter for at diskutere deres målinger, metode, kvalitet m.v. Undtagelsen her er Megafon. Min opfattelse har hele tiden været, at alle der arbejder med politiske meningsmålinger på et eller andet tidspunkt har anvendt hjemmesiden som en nyttig ressource. Onde tunger vil sige, at det siger noget om et analyseinstituts finger på pulsen, eller fraværet af samme, hvis de først nu er blevet bekendt med Politologi.dk. Især hvis hjemmesiden har været meget skadelig. Det skal jeg dog ikke kunne gøre mig klog på her. Den første henvendelse jeg har fået fra Megafon er fra deres advokat. Jeg nævner det ikke for at sige, at Megafon burde være bekendt med mit arbejde (så store tanker vil jeg undlade at gøre om mig selv – i hvert fald offentligt), eller at jeg burde have kontaktet dem. Det er dog kommet som en stor overraskelse, at jeg angiveligt – og uden at have haft den fjerneste idé herom – kan have bidraget negativt til analyseinstitutternes forretningsgrundlag i løbet af de seneste mange år. Det har aldrig været min intention, og intet jeg har gjort har været med intentionen om at (ned)bryde hverken gældende jura eller analyseinstitutternes forretningsmodel. Tværtimod har jeg været af den klare overbevisning, at alt jeg har gjort har været efter bogen – og kun bidraget positivt til at give institutterne mere omtale.
Der er ingen grund til at gå i alt for mange detaljer, men der er et par enkelte pointer, der kan være af interesse for bedre at forstå kronologien i sagen. Mandag den 24. oktober modtog jeg en mail fra en advokat med emnet ‘Misbrug af Megafons taldatabase (politiske indeks)’. Mailen gjorde det klart, at jeg skulle være klar til at betale en erstatningssum. Det skyldes angiveligt, at den måde jeg havde brugt meningsmålingerne på over årene har været “meget skadelig for Megafon” (som brevet skriver). Konkret afslutter advokaten brevet med følgende: “På baggrund af ovenstående skal jeg opfordre dig til omgående og inden to dage fra dato skriftlig at bekræfte over for mig, at enhver anvendelse af Megafons taldatabase (politiske indeks) er ophørt, herunder at materiale der gør brug af Megafons taldatabase, er fjernet fra alle platforme. Med henblik på beregning af min klients krav på erstatning og vederlag skal jeg desuden bede dig inden 7 dage fra dato om at fremsende fyldestgørende oplysninger om omfanget af brugen af min klients databasemateriale.”
Denne henvendelse skete som sagt uden forudgående henvendelse fra Megafon eller andre, men den satte et større arbejde i værk. Det tog mig ikke mere end et par minutter at se i brevets metadata, at det var en iteration af et lignende brev sendt til Jyllands-Posten (juridiske og tekniske færdigheder går ikke hånd i hånd). Den juridiske vurdering som Jyllands-Posten og jeg modtog var, at jeg – såvel som Jyllands-Posten – på ingen måde havde brudt nogle juridiske og/eller publicistiske regler og normer. Min forhåbning var på den baggrund at det ville være muligt at indgå i en dialog med Megafon, belyse sagen helt og komme frem til et kompromis, hvor alle kunne se fordelene i sidens fortsatte eksistens (herunder – og især – Megafon). Det var således ud fra samme forhåbning at jeg ikke resolut tog siden ned. Det bliver dog klart for mig i begyndelsen af november, at det kun ville gå én vej, og det var ikke tættere på et kompromis, hvor Politologi.dk ville kunne fortsætte i sin nuværende form. Onsdag den 2. november tog jeg derfor siden ned, da det stod lysende klart, at der med størst sandsynlighed ville komme et retsligt efterspil for at afgøre, hvem der havde ret.
Dette er dog ikke det samme som, at jeg er af den overbevisning, at jeg har gjort noget forkert, hverken juridisk eller moralsk, men at det ikke står øverst på min ønskeliste, at skulle bruge tid og penge på at bevise dette i en retssag. Havde jeg haft et kommercielt produkt, og ikke blot en hobby, der kostede tid og penge, kunne jeg måske have overvejet det. Det var desuden ikke en overvejelse ufortrødent at fortsætte Politologi.dk uden Megafons målinger. Med den kommunikation jeg har fået fra deres advokat, ville jeg ikke risikere at komme ind i yderligere juridiske problemer. Hvis jeg først begyndte at fjerne nogle målinger men fortsatte med andre målinger, ved jeg ganske enkelt ikke om jeg kunne være i endnu større problemer, hvis andre institutter skulle have et problem og søge en tilsvarende erstatning på et senere tidspunkt. Jeg er ikke jurist, hvorfor jeg selvsagt ikke kan foretage de vurderinger og tage den slags risici.
Jeg har desuden endnu ikke fremsendt fyldestgørende oplysninger om omfanget af brugen af Megafons databasemateriale til advokaten. Jeg har Megafons meningsmålinger fra Politiken og TV 2s dækning af samme, hvorfor jeg ikke engang kan være sikker på, om jeg bruger Megafons databasemateriale (måske bruger jeg kun en brøkdel af den?). Det ville dog tage mig mere end syv dage at kunne klarlægge fyldestgørende detaljer om, hvordan jeg har brugt meningsmålingerne (herunder meningsmålingerne fra Megafon). Dette vedrører arbejde der går 10 år tilbage, inkluderer utallige blogindlæg, flere forskningsartikler, analyser i medierne (herunder også for TV 2 og Politiken), tweets, private mails om meningsmålingerne (med forskere, journalister, venner, etc.) osv. Hvis det faktum, at jeg har brugt meningsmålinger, der formidles i artikler hos medierne, også er en del af Megafons database, vil min artikel fra 2012 omkring mediernes formidling af meningsmålingerne nok også kunne kategoriseres som (mis)brug af deres databasemateriale. Jeg skal ikke kunne gøre mig klog på dette, men det virkede som en stor, hvis ikke uoverskuelig, opgave. Jeg skrev til advokaten, da Politologi.dk var taget ned, at det ville “være godt at vide, hvilken metode I har i sinde at bruge til jeres beregninger, så jeg har de bedste forudsætninger for at give en fyldestgørende redegørelse for min brug af din klients databasemateriale”. Dette har jeg dog endnu ikke fået svar på.
Min intention har som sagt aldrig været at fjerne fokus fra de enkelte institutter og deres arbejde. Jeg krediterer altid institutterne samt de medier, der betaler for dem. Dette gør jeg blandt andet ved at sikre, at målingerne først bliver delt, når de er offentligt tilgængelige i medierne. Derudover har jeg sørget for kun at dele meningsmålingerne fra mediernes og analyseinstitutternes profiler på de sociale medier, så der ikke er nogen tvivl omkring, hvor de kommer fra. Det har været min opfattelse gennem flere år, og det er stadig min opfattelse, at dette ikke har modarbejdet institutternes forretningsmodel, men blot givet dem endnu mere omtale.
Når det er sagt skal jeg ikke være blind i forhold til nogle af de udfordringer, der er forbundet med at lave et samlet overblik over meningsmålingerne og især vægtede gennemsnit. Jeg har i flere indlæg været kritisk over for vægtede gennemsnit og sagt, at det er vigigt også at kigge på de (enkelt)målinger, der indgår i disse gennemsnit. Hvis alle medier konkluderede, at der ikke var brug for enkeltmålinger, men blot vægtede gennemsnit, ville vi ikke have nogle målinger at bruge i et vægtet gennemsnit. Min egen holdning er således, at (politiske) meningsmålinger er et kollektivt/demokratisk gode, og det er at foretrække, at så mange medier som muligt bidrager til at der bliver foretaget meningsmålinger (ikke hver eller hver anden dag, men blot i ny og næ). Det er dog ikke en bekymring jeg har hørt fra nogle analyseinstitutter, journalister eller andre i forbindelse med mit arbejde med Politologi.dk. Tværtimod.
Hvad jeg også kan konstatere er, at Politologi.dk ikke er en undtagelse i forhold til at blive kontaktet af Megafon. Megafons praksis går angiveligt mange år tilbage og inkluderer både medier og forskere, hvor sidstnævntes arbejdsgiver også er blevet kontaktet. Jeg var ikke bekendt med omfanget af dette, og jeg ser udelukkende positivt på, at der er kommet fokus på dette. Jeg har som sagt ikke været i kontakt med Megafon forud for, at siden lukkede ned (kun deres advokat), hvorfor min oplevelse ikke er sammenlignelig med mange andres. Kommunikationen med Megafon har for mit vedkommende været konstruktiv fra begge parter. Hvis Megafon er af den overbevisning, at jeg har været meget skadelig for deres virksomhed, er det selvfølgelig at forvente, at de tager sådan en sag meget alvorligt.
Jeg har intet problem haft med at inkludere Megafons meningsmålinger i mit overblik, hverken af principielle eller metodiske årsager. Megafons målinger (såvel som deres exitpolls) havde et fint folketingsvalg, og de afviger ikke systematisk fra hvad andre målinger viser. Det ville derfor ærge mig, hvis Politiken og TV 2 nedprioriterede deres dækning af meningsmålingerne på baggrund af dette. Meningsmålingerne havde generelt et godt folketingsvalg, og de tog ikke fokus fra den politiske substans, men faciliterede en oplyst diskussion omkring forskellige regeringskonstellationer. Hvad jeg desuden finder godt ved et samlet overblik over meningsmålingerne er, at det viser, at intet analyseinstitut (herunder heller ikke Megafon) slår alle andre med længder.
Jeg har i mange år indsamlet meningsmålingerne fra diverse medier og gjort dem offentligt tilgængelige på GitHub. Jeg har nu fjernet alle data, da det ikke kræver større juridiske færdigheder at kunne gætte sig til, at det nok blandt andet er disse data Megafons advokat refererer til, når der tales om databasemateriale. Jeg er dog på ingen måde den eneste, der har indsamlet meningsmålingerne fra medierne, og det var ikke en unik idé at lave et samlet overblik i tidernes morgen, da jeg begyndte på dette. I dag kan du sågar også finde meningsmålingerne, herunder også Megafons meningsmålinger, på Wikipedia. Her er et eksempel:
For omkring ni år siden skrev jeg et indlæg om, hvordan man kunne hente disse meningsmålinger fra Wikipedia ind i R, hvis man havde interesse i at lave sit eget datasæt med meningsmålingerne. Det har således været relativt let i mange år at lave sin egen database med politiske meningsmålinger, hvorfor jeg nok heller ikke havde set det store kommercielle potentiale heri, såfremt jeg havde tænkt i de baner.
Konkret har jeg svært ved at se, hvordan min brug af Megafons meningsmålinger er en trussel mod Megafons forretningsmodel, når man ser på hvordan meningsmålingerne er offentligt tilgængelige utallige steder. Jeg siger hermed ikke, at blot fordi noget er på Wikipedia, er alt fint, men at det forekommer mig mystisk, at min brug af meningsmålingerne skulle afvige betydeligt fra den måde, andre har anvendt – og anvender – dem på.
Jeg har stor sympati for Megafon, og det kunne aldrig falde mig ind at gøre noget, der ville påvirke deres forretningsmodel negativt. Tværtimod har jeg kun stor respekt for alle analyseinstitutter i Danmark, og når jeg i et eller flere blogindlæg forholder mig kritisk til en eller flere meningsmålinger, er det ikke fordi jeg har et problem med én måling eller ét institut. Over årene har jeg således været kritisk over for alle analyseinstitutter og alle politiske partier. For seks år siden var jeg på TV 2 News i en debat med Megafon, hvor jeg argumenterede for, at der med størst sandsynlighed var tale om en outlier i en af deres meningsmålinger, og fremtidige meningsmålinger ville nok bekræfte dette. Dette viste sig at være tilfældet. Dette kunne jeg dog kun vise ved at 1) kigge på flere meningsmålinger fra Megafon og 2) sammenholde resultaterne med målinger fra andre institutter. Den slags vil ganske enkelt ikke længere være muligt.
Min primære bekymring nu er dermed ikke, at Politologi.dk er lukket. Du kan som sagt stadig finde Megafons meningsmålinger på Wikipedia. Min primære bekymring er, om Megafons praksis og præferencer vil føre til en dårligere dækning af meningsmålingerne og dermed – i værste fald – en lavere tillid til meningsmålingerne. Jeg er ingenlunde den eneste, der har været interesseret i meningsmålingerne over de seneste mange år, og min vurdering er, at jeg sammen med en lang række andre politisk interesserede, har været med til at gøre dækningen af meningsmålingerne bedre i Danmark. Min konkrete bekymring er dog, at vi fremadrettet vil have mindre fokus på kvaliteten af meningsmålingerne og dækningen heraf, og at færre vil se det attråværdige i at deltage i debatter omkring meningsmålingernes generelle styrker og episodiske svagheder.
For at forstå min bekymring giver det bedst mening at kigge på en udtalelse, der blev givet til Journalisten forleden fra Megafon, adspurgt om hvordan man skal kunne gå kritisk til data, når det ikke længere er muligt at samle et datasæt: “Det kan man heller ikke, hvis man ikke betaler for det.”
Igen, jeg har fuld forståelse for, at Megafon er en virksomhed. Hvis det ikke kan betale sig at gennemføre meningsmålinger, har vi ingen meningsmålinger. Længere er den ikke. Jeg er dog oprigtigt bekymret for dækningen af meningsmålingerne, når centrale aktører som Megafon, TV 2 og Politiken, er med til at facilitere denne tilgang til den politiske dækning af meningsmålingerne, der aktivt modarbejder en kvalitetskontrol af meningsmålingerne. Og her har jeg det fint med at rette en eksplicit kritik mod Politiken og TV 2.
Politiske meningsmålinger er et kommercielt produkt, men det vil være en fejl blot at sidestille dem med navne og tal i en telefonbog. Politiske meningsmålinger er et kommercielt produkt, men de hører ikke til i samme kategori som koldskål i køledisken. Megafon har selv udtalt om min forskning, at der jo ikke er tale “om forskning, der redder verden”, hvlket på sæt og sin vis er korrekt, men jeg finder det ikke desto mindre mærkværdigt at have denne tilgang til politiske meningsmålinger. Politiske meningsmålinger er en central del af den politiske virkelighed og kan have implikationer for, hvem der får magten. Hvis ikke det er værd at skulle forholde sig kritisk til, ved jeg snart ikke, hvad er.
Hvis ikke vi har mulighed for at indsamle og efterprøve meningsmålingernes kvalitet, har vi et demokratisk problem. Meningsmålinger er et kommercielt produkt, og det har jeg som sagt fuld forståelse for, men de er også et demokratisk gode, hvis de og dækningen heraf er af den højeste kvalitet (hvis ikke kan de måske bedre betegnes som en negativ eksternalitet). Alle skal i princippet have mulighed for at efterprøve deres validitet og bruge dem i deres analyser, både når det handler om at vurdere dem på egen hånd og formidle dem i analyser i videnskabelige publikationer.
Kun ved at holde institutterne op på, hvordan de klarer sig ved folketingsvalg, kan vi sikre, at meningsmålingerne – og dækningen af samme – er af den standard, vi fortjener. Eller for at citere Warren Buffett: ‘It’s only when the tide goes out that you discover who’s been swimming naked.‘ Min bekymring er, at når man forlanger store økonomiske beløb for at kunne forholde sig konstruktivt og kritisk til meningsmålingerne, vil vi ganske naturligt ikke se nogle systematiske analyser af, hvordan meningsmålingerne klarer sig.
Jeg skriver udelukkende dette indlæg fordi jeg ikke kan lade være. Intet af dette har påvirket min nattesøvn, tror jeg, men det er tanker som disse der holder mig beskæftiget i de sene aftentimer. Det passer mig langt bedre at strukturere og formulere mine tanker omkring sagen her end at skulle udtale mig til medierne (på tekst såvel som i tale). Det sidste jeg ønsker er således at noget af ovenstående skal blive genstand for stor bevågenhed, endsige at det skal blive delt vidt og bredt. Jeg skal heller ikke gøre mig klog på, om noget af ovenstående er problematisk at udtale offentligt, når der ikke ligger en afklaring på, om det stadig venter et retsligt efterspil (‘Every proclamation guarantees free ammunition for your enemies!‘). Hvis du er kommet så langt i dette indlæg, der blev lidt længere end tiltænkt, er du forhåbentlig blevet bare lidt klogere på, hvad jeg anser som essensen i sagen.
Det korte af det lange er, at Politologi.dk er lukket. Jeg har ingen planer om at åbne siden igen. Det håber jeg giver mening på baggrund af ovenstående, lige så meget som jeg håber, at sagen snart – hvis ikke allerede – vil kunne betegnes som værende afsluttet.