Vi er nu en måned fra folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. I løbet af de seneste uger har debatten omkring folkeafstemningen især beskæftiget sig med, hvilket spørgsmål, vælgerne skal forholde sig til. Skulle spørgsmålet handle om at deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar? Eller skulle forsvarsforbeholdet nævnes eksplicit?
Der har i den forbindelse været tre forskellige meningsmålinger, der har undersøgt, hvilken effekt spørgsmålsformuleringen kan have på vælgernes holdninger til en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. De tre undersøgelser undersøger alle om det har en betydning, hvorvidt der spørges om Danmark skal deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar, eller om man skal afskaffe det danske forsvarsforbehold i EU.
Den første meningsmåling, der har undersøgt dette, er fra Megafon. Her fik halvdelen af respondenterne spørgsmålet “Hvis der var folkeafstemning i morgen, ville du så stemme ja eller nej til at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?”, hvor den anden halvdel fik spørgsmålet “Hvis der var folkeafstemning i morgen, ville du så stemme ja eller nej til at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold?”. I denne måling ser vi en effekt på omkring 8-9 procentpoint, hvor dem der har fået spørgsmålet om, hvorvidt Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar, er mere tilbøjelige til at svare ja.
Den anden meningsmåling er foretaget af Voxmeter. Her fik halvdelen af respondenterne spørgsmålet “Hvis der var folkeafstemning i dag om at afskaffe det danske forsvarsforbehold i EU, hvad ville du så stemme?”, hvor den anden halvdel fik spørgsmålet “Hvis der i dag var folkeafstemning om, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar, hvad ville du så stemme?”. De respondenter, der fik spørgsmålet omkring deltagelsen i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar, var mere tilbøjelige til at svare ja. Konkret var respondenterne omkring 10 procentpoint mere tilbøjelige til at svare ja end nej, når de fik spørgsmålet uden reference til forsvarsforbeholdet.
Den tredje meningsmåling er foretaget af Gallup. Her fik halvdelen af respondenterne spørgsmålet “Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?”, hvor den anden halvdel fik spørgsmålet “Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?”. De respondenter, der blev spurgt ind til om Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar, var omkring 6 procentpoint mere tilbøjelige til at svare ja end de respondenter, der fik det andet spørgsmål.
Det interessante ved Gallup-undersøgelsen er, at respondenterne er blevet bedt om at forholde sig til begge spørgsmål, hvorfor vi kan analysere om vælgerne er mere tilbøjelige til at skifte holdning, alt efter hvilket spørgsmål de introduceres til først. Jeg kommer til at skrive mere herom på et senere tidspunkt. Artiklen hos Berlingske kan dog anbefales for nu.
Der er ikke noget nyt i, at spørgsmålsformuleringen har en stor betydning for, hvordan respondenter svarer i en meningsmåling (jeg skrev eksempelvis dette indlæg i 2011). Som man spørger får man svar. Det er dog relevant at se, at det også er tilfældet, når vi ser på danskernes opbakningen til en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Det er ingenlunde et neutralt spørgsmål, hvorfor det også er helt naturligt, at der har udspillet sig en politisk konflikt omkring, hvilket spørgsmål, der skal stilles.