I mit forrige indlæg om kvalitetsvægtede gennemsnit af meningsmålinger og statistisk usikkerhed pointerede jeg, at der skal træffes flere valg, når man udarbejder et kvalitetsvægtet gennemsnit. En af implikationerne af dette er, at de forskellige vægtede gennemsnit ikke nødvendigvis vil vise de samme resultater.
De forskellige vægtede snit inkluderer eksempelvis forskellige meningsmålinger. Det er herunder antallet af meningsmålinger, der varierer, som kan have betydning for, hvad de respektive vægtede snit viser. Hvis et vægtet gennemsnit eksempelvis inkluderer den seneste måneds meningsmålinger, kan det give andre resultater end et vægtet gennemsnit, der inkluderer meningsmålinger længere tilbage i tid. I mit forrige indlæg gav jeg dog ingen konkrete eksempler på, hvordan dette kan se ud i praksis.
Hvis vi kigger på det seneste vægtede snit fra Altinget, kan vi se, at det inkluderer meningsmålinger fra to analyseinstitutter, Epinion og Voxmeter. Dette fordi der blev foretaget et begrænset antal meningsmålinger i marts 2022, hvorfor det kun var meningsmålinger fra disse analyseinstitutter, der kom med i snittet fra marts.
Gallup foretog en meningsmåling i marts, men denne blev først offentliggjort efter det vægtede snit blev offentliggjort. Mit gæt er, at der også blev foretaget en meningsmåling af YouGov i marts, men denne er ej heller offentliggjort i skrivede stund. Meningsmålinger fra Megafon er som bekendt ikke inkluderet i Altingets snit.
I det seneste vægtede snit fra Altinget kan vi se, at opbakningen til de Konservative estimeres til at være 14,8%. Dette er lavere end i mit seneste snit, hvor partiet står til at få 16,1%. Hvis du vil forstå denne forskel, kan du blandt andet se på de estimerede huseffekter fra mit snit, hvor Megafon og YouGov er blandt de institutter, der giver Konservative en større opbakning end de andre institutter. Da mit vægtede snit tager dette faktum i betragtning, er det ingen overraskelse, at Konservative får en lidt større opbakning i mit snit.
Mit snit forsøger at korrigere for huseffekterne, og tager dem således også i betragtning, når vi forsøger at estimere opbakningen til de respektive partier på et givent tidspunkt. Selvom vi ikke har mange meningsmålinger i en måned, forsøger det vægtede snit at tage alle meningsmålinger fra indeværende valgperiode i betragtning, når vi skal sige noget fornuftigt om, hvor stor opbakningen er til partierne i meningsmålingerne. Med andre ord inkluderer det vægtede snit også hvad vi ved om meningsmålingerne, der går længere tilbage i tid.
Dette betyder ikke, at opbakningen til de Konservative, hvis der var valg i dag, nødvendigvis ville ligge tættere på 16,1% end 14,8%. Det betyder blot at de forskellige vægtede snit har forskellige tilgange til, at estimere opbakningen til partierne. Det handler om, hvilke meningsmålinger, vi forsøger at tage et vægtet gennemsnit af, når vi ønsker at sige noget om partiernes opbakning i dag.
Min præference for at bruge alle meningsmålinger fra valgperioden, og ikke blot den seneste måneds meningsmålinger, kan begrundes med, at vi dermed kan udtale os med større præcision om partiernes opbakning. Jo mere data, desto mindre usikkerhed. Det betyder også, at når der er meget få meningsmålinger, som eksempelvis hos Moderaterne i disse måneder, vil usikkerheden være større. Altingets snit formidler blot, at den statistiske usikkerhed er +/- 1,39 procentpoint, men jeg finder det relevant at formidle, hvordan usikkerheden også kan variere på tværs af partierne, alt efter hvor mange meningsmålinger, vi har.
De forskellige vægtede gennemsnit er dermed ikke identiske, og hvis man vil forstå hvorfor de viser, hvad de gør, skal man især kigge på, hvor mange og hvilke meningsmålinger, de hver især inkluderer.