Berlingske bragte forleden en artikel på baggrund af en ny meningsmåling med titlen “Hver femte dansker ville stemme på Inger Støjberg”. Meningsmålingen er foretaget for 24syv, hvortil Inger Støjberg udtaler: “Det er klart, at en sådan opbakning giver mig lyst til at vende tilbage til Folketinget.”
Avisen.dk kan ligeledes rapportere på baggrund af meningsmålingen, at hvis “Inger Støjberg stifter parti, kunne over en femtedel af vælgerne forestille sig at stemme på det”. Bemærk den vigtige forskel mellem de to artikler. Berlingske siger at en femtedel vil stemme på Støjberg, Avisen.dk siger at en femtedel kan forestille sig at stemme på Støjberg. Hvilken dækning af meningsmålingen er bedst?
Der er desværre tale om en af den slags meningsmålinger, hvor ingen dækning ville være bedst. Denne meningsmåling, foretaget af Moos-Bjerre og Norstat, viser konkret, at 21% af vælgerne sandsynligvis eller helt sikkert kunne finde på at stemme på et politisk parti med Inger Støjberg i spidsen, hvis det stiller op ved næste folketingsvalg.
Det interessante er for det første, at det kun er syv procent af respondenterne, der svarer, at de “helt sikkert” kunne forestille sig at stemme på sådan et parti. Givet Inger Støjbergs popularitet over årene, er det interessant, at dette tal ikke er større.
Desværre er det dog begrænset, hvor meget vi kan bruge en meninsmåling som denne til. Den placerer sig i rækken af lignende målinger, som vi har fået alt for mange af over årene. Fælles for disse målinger er, at de bliver brugt til at lave fejlagtige tolkninger om, hvor stor opbakning et parti eller en politiker ville kunne få ved et folketingsvalg.
Voxmeter lavede i 2016 en fejlagtig meningsmåling, på hvilken baggrund Ritzau påstod, at hver tiende vælger ville stemme på Nye Borgerlige. Senere i 2016 lavede Gallup en fejlagtig meningsmåling for Berlingske, hvor det blev formidlet, at 16% af vælgerne kunne finde på at stemme på Danskernes Partis. YouGov lavede en fejlagtig måling med Klaus Riskær Pedersen i 2019, hvor B.T. fejlagtigt påstod på baggrund af målingen, at Klaus Riskær Pedersens parti stod til at få 1,9% af stemmerne. Senest har vi set YouGov lave en fejlagtig måling med Lars Løkke Rasmussen, hvor B.T. konkluderede, at fire procent af danskerne med sikkerhed ville stemme på Lars Løkke Rasmussen eller hans nye parti, skulle han gå hen og stifte et.
Problemet med alle disse meningsmålinger er, at de antyder, at der er tale om en normal meningsmåling, der giver et estimat på, hvor stor opbakning partierne vil have ved et folketingsvalg. Dette er et problem, da de alle overestimerer opbakningen til disse partier. I ingen af de ovennævnte eksempler har opbakningen til de respektive partier været så stor som antydet. Tværtimod.
Hvis vi lavede lignende meningsmålinger for alle partier i Folketinget, ville deres samlede opbakning være langt større end der er mandater i Folketinget. Det er derfor vi normalt beder vælgerne om at vælge ét parti i en meningsmåling blandt alle partier, da det giver de mest præcise tal. Fejlagtige meningsmålinger – som den med Inger Støjberg – giver ikke præcise tal og er kun sat i verden for at præsentere ekstreme tal, der kan give mere omtale.
Ved det næste folketingsvalg vil der være minimum 14 partier på stemmesedlen. Det er meget sandsynligt, at dem der har ytret, at det er sandsynligt, at de kunne finde på at stemme på et parti med Inger Støjberg i front, vil stemme på partier som Moderaterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Nye Borgerlige og Konservative. Lad derfor være med at se på en meningsmåling, der viser, at mange vælgere synes godt om Inger Støjberg som udtryk for, at de også vil stemme på hendes parti.
Når det er sagt er det fint at få nævnt, at disse data ikke er ubrugelige, men det giver bedre mening at se dem som en forklarende variabel (en uafhængig variabel), der vil korrelere med vælgernes stemmevalg. Hvis 100% af vælgerne angiver, at de kunne finde på at stemme på Inger Støjbergs parti, er det således bedre, end hvis 0% af vælgerne angiver dette. Det er bare ikke sådan, at disse meningsmålinger bliver formidlet.
Vi er derfor bedre tjent med traditionelle meningsmålinger eller målinger, der ikke eksplicit handler om at stemme på et parti eller kandidat, men i stedet undersøger hvor populær en politiker er. Dette vil være mindre misvisende og ikke efterlade læserne i den tro, at hver femte vælger ville stemme på Inger Støjberg, hvis der var valg i dag.