Der findes få introduktionsbøger til politologiens forunderlige verden på dansk. Den primære grund til dette er, at der findes en omfangsrig litteratur på engelsk af høj kvalitet, der, til trods for ikke-danske eksempler, formår at formidle perspektiver og problemstillinger på et niveau, hvor de fleste kan være med. Politologi – En introduktion af Jens Peter Frølund Thomsen er en bog der introducerer forskellige politologiske discipliner, nøglebegreber, metoder, historiske hovedtræk og det man kan kalde almen viden for statskundskabsstuderende – med danske eksempler.
Bogens første kapitel tager udgangspunkt i det essentielle spørgsmål: Hvad er politik? Dette diskuteres ganske logisk med udgangspunkt i David Eastons definition af politik, hvorved der foretages nogle generelle overvejelser omkring hvad det vil sige at studere politologi. Dette bruges som afsæt til bogens andet kapitel, hvor den politologiske disciplins historie bliver ridset op med brede penselstrøg.
Herfra begynder bogen over de næste kapitler at introducere forskellige områder, begreber, emner, problemstillinger, teorier og betragtninger der formår at komme vidt omkring, men desværre ikke efterlader en med en opfattelse af en rød tråd, der binder bogen sammen. Dette kan skyldes, at politologi ikke er noget nemt område at skulle give en bred introduktion til, og ligeledes formå at introducere emner der kan spænde lige fra organisationsformer i kommunerne til sikkerhedsdilemmaet i international politik. De enkelte kapitler er skrevet pædagogisk med formidlingsvenlige eksempler, og for folk der har de første års erfaring på statskundskabsstudiet, er det en meget overkommelig bog at læse, hvis man selv kan perspektivere de enkelte kapitler.
Jeg vil dog mene, at for studerende der ingen erfaring har med de tekster der refereres til og områder der formidles, vil være mest mening i, at læse enkle kapitler i relation til forelæsninger hvor det giver mening som en kort introduktion, eller bide i det sure æble og erkende, at den viden man kan få fra bogen på specifikke områder, er meget komprimeret. Man kan sagtens få en introduktion til International Politik ved at læse de godt 40 sider om samme i kapitel 7, men når formålet »alene [er] at præsentere nogle enkelte hypoteser inden for hver teoretisk synsvinkel« (s. 172), må man nok erkende, at man kan få et lige så tilstrækkeligt fagligt udbytte af at læse de første 40 sider i en grundbog til international politik. Med mindre man derfor virkelig har et problem med, at det hele (også eksempler) er på engelsk, er der ingen tungtvejende grunde til, at denne bog er et must have.
En mindre detalje jeg finder nævneværdig, er den manglende brug af grafer, figurer, tegninger, tabeller m.v. Vi har i bogen at gøre med tekst og intet andet. Der er flere steder i bogen hvor jeg finder det oplagt af pædagogiske årsager at bruge en figur eller lignende, men hvor man er overladt til tekst, tekst og mere tekst. Et eksempel er ved de tre nyinstitutionelle tilgange – rationel, sociologisk og historisk institutionalisme – hvor disse beskrives hver for sig, men uden de støre vanskeligheder kunne sættes op i en tabel, der ville fremhæve deres forskellige logikker.
Vi har at gøre med en pædagogisk introduktion til bestemte områder inden for politologiens berøringsflader og tekster af Lipset, Morgenthau, Downs, Dahl, Inglehart, Esping-Andersen og alle de andre store helte (også de danske). Brugen af eksempler fra en dansk kontekst fungerer godt (bl.a. i forhold til Strøms forskellige typer af partiadfærd) og det er relevante områder der er udvalgt, som interesserer de fleste med en generel interesse for politologiske problemstillinger. I stedet for at man læser bogen fra A-Z (med mindre man selvfølgelig brænder for dette), kan det dog snarere anbefales, at de sider der er relevante i relation til bestemte forelæsninger, bliver smidt ind i kompendier sammen med andet litteratur. Lad dette være en opfordring til fagansvarlige.
Politologi – En introduktion, 256 sider
Jens Peter Frølund Thomsen
Hans Reitzels Forlag