Hos DR kan man i en artikel læse, at danskernes livskvalitet blandt andet hænger sammen med lokalområdet og det gode naboskab. Artiklen bygger på en undersøgelse af Realdania kaldet Vores Livskvalitet. Jeg fandt artiklen og undersøgelsen interessant, da det bliver beskrevet, at det er kommuner som Langeland, der “løber med placeringen i toppen, når det kommer til livskvalitet.”
Min interesse blev ikke mindre, da jeg kiggede i selve undersøgelsen og fandt følgende formulering på side 75 i rapporten: “Med luppen fremme finder vi den højeste livskvalitet i Danmark i postnummer 8420 Knebel på Djursland, hvor gennemsnittet er 8,35. Herefter kommer 6823 Ansager i Sydvestjylland og 5935 Bagenkop på Langeland.” Bagenkop? Hey, det er min hjemstavn.
Jeg betvivler ikke, at dem der bor i Bagenkop nu – gennemsnitligt betragtet – vil svare, at de er glade for at bo i Bagenkop. Men betyder det, at det gode naboskab har en kausal effekt på livskvaliteten? Det er jeg ikke overbevist om. For det første beskrives udfordringen i en fodnote til kapitel 6 i rapporten på side 239: “Det vanskelige ved studierne er, at der findes meget få naturlige eksperimenter, hvor et større antal personer flytter fra et kvarter til et andet. Derfor er det svært at afgøre, om det er nabolagseffekten eller en selektionseffekt. Med andre ord: om det er nabolaget, der er problemet, eller om problemet flytter til nabolaget.”
Med andre ord er det ikke tilfældigt, hvor folk bor – og hvor mange, der bor der. Hvis Bagenkop virkelig havde landets bedste naboskab og højeste livskvalitet, hvorfor falder indbyggertallet så gradvist? Forsøg at tage til Bagenkop uden for turistsæsonen og du vil møde en så godt som død by. Kigger man på tallene fra Danmarks Statistik, kan man se, at der i 2010 var 535 indbyggere. I 2024 var der 440 indbyggere. Og intet tyder på, at denne tendens vil vende. Afstanden til nærmeste skole, hospital, arbejdsplads m.v. er øget gradvist men sikkert i løbet af de seneste årtier, hvilket har gjort det så godt som umuligt at tiltrække børnefamilier og andre ressourcestærke borgere, der stadig er aktive på arbejdsmarkedet.
Derfor vil jeg betvivle i hvilket omfang man kan konkludere, at livskvaliteten er bedre i Bagenkop end de større byer. Jeg ser ingen grund til at tro på, at livskvaliteten er bedst der, hvor boligpriserne er lavest. Hos DR beskrives det, at “undersøgelsen er med til at aflive myten om den rådne banan”, men jeg ser det snarere som, at undersøgelsen er med til at skabe en myte om, at livskvaliteten er høj i den rådne banan. Det er dermed nok snarere et spørgsmål om en selektionseffekt, hvor de få borgere, der stadig er bosat i byer som Bagenkop, har en selvrapporteret høj livskvalitet. Alle andre er flyttet til byerne eller kirkegården.