I 2017 lancerede jeg et lille projekt ved navn Politologi.dk, der havde det simple formål at give et overblik over de seneste meningsmålinger forud for det næste folketingsvalg. Projektet var inspireret af lignende hjemmesider i udlandet og en irritation over journalisternes evindelige interesse i enkeltmålingernes støj. Hjemmesiden var målrettet journalister og politisk interesserede læsere, der havde interesse i at se på tendenser i meningsmålingerne snarere end hvad den seneste ekstreme meningsmåling viste.
Jeg har ingen intentioner om at bringe hjemmesiden tilbage. Det var en masse arbejde, udelukkende en økonomisk udgift (en lille udgift, så absolut intet problem), og et potentielt juridisk helvede (hvilket man kun kan takke TV 2 og Megafon for). Da jeg nu ser Politologi.dk som et afsluttet kapitel, vil jeg i dette indlæg tage en tur ned ad memory lane. Jeg har fundet ældre screenshots og læst tidligere indlæg, der kan give et indblik i, hvordan Politologi.dk udviklede sig gennem årene.
Et af de tidligste eksempler på en figur, jeg kan finde, er fra 27. juni, 2018. Her ser vi opbakningen til Alternativet over tid. Bemærk her at der allerede bruges forskellige farver og symboler, der skal gøre det let for læseren at se, hvilket institut, der står bag meningsmålingen.
Hvis der er især én ting, der frustrerer mig ved denne figur, er det at symbolet og farven er næsten identiske for Voxmeter og Norstat, samt at de forskellige symboler varierer i hvor iøjefaldende, de er. På mange måder er det således mere et proof of concept end en god visualisering.
For et indblik i hvordan hjemmesiden så ud på daværende tidspunkt, kan man besøge Archive.org, der har en arkivversion fra 8. august, 2018.
Vi så også allerede i 2018 hvordan denne type figurer kunne bruges til at udstille “ekstreme” meningsmålinger, der på ingen måde harmonerede med hvad alle andre meningsmålinger viste (i nedenstående eksempel med en meningsmåling fra Megafon, der viste en ekstra stor opbakning til de Radikale).
Figurerne viste også hurtigt deres værd i forhold til at vise ændringer i meningsmålingerne, hvor de forskellige institutter kunne vise en tendens. Her ser vi eksempelvis i nedenstående figur et fald til Dansk Folkeparti i begyndelsen af 2019. Bemærk at der her er sket meget små justeringer i forhold til ovenstående figur.
Her er et eksempel fra maj i 2019, hvor vi kunne se, at der var stor forskel på, hvor stor opbakning hhv. Voxmeter og Megafon gav Venstre over tid, men at disse forskelle så ud til at blive mindre, da vi kom tættere på valget. Bemærk her at årstallet blev fjernet fra månederne, da det ikke var væsentligt at fremhæve på figurerne.
Et af de store spørgsmål i forhold til de små partier var, om de ville komme i Folketinget eller ej (i.e., få mere end 2% af stemmerne). For partier der var tæt på spærregrænsen blev der således introduceret en stiplet linje, der let kunne vise, om et parti var inde eller ude. Her er et eksempel med Stram Kurs.
For et eksempel på, hvordan Politologi.dk så ud den 12. juni, 2019, se Archive.org. Dette var lige efter valget i 2019, hvorfor jeg også inkluderede en større stiplet linje, der viste, hvor stor opbakning partierne endte med at få ved valget. Jeg havde lignende idéer for 2022, men TV 2 og Megafon delte som bekendt ikke min begejstring.
I den næste iteration af figurerne kom der nogle væsentlige ændringer. For det første blev de vertikale linjer fjernet. Det gjorde figurerne mere minimalistiske og fungerede i min optik fint. For det andet blev x-aksen fremhævet, hvilket på ingen måde fungerede. Problemet er, at det let giver det indtryk, at x-aksen begynder hvor y-aksen er 0, hvilket ikke var tilfældet. Der var med andre ord tale om en ændring, der på ingen måde var en forbedring.
Jeg lagde også meget arbejde i at forbedre mit kvalitetsvægtede snit af meningsmålingerne, herunder også præsentationen af resultaterne. Jeg var selv meget glad for resultatet heraf, især at jeg fik præsenteret både estimater med usikkerhed såvel som valgresultatet fra 2019 uden at det blev for uoverskueligt.
Det fungerede også godt med partilogoerne i figuren. Det var også noget jeg forsøgte at inkludere i de tabeller, jeg lavede på siden, der præsenterede resultaterne fra enkeltmålinger (se dette indlæg for et eksempel).
Her er et andet eksempel med Dansk Folkepartis deroute efter 2019-valget. Det er interessant at se disse gamle eksempler og – uden at blive alt for nostalgisk – tænke tilbage på de metodiske og politiske debatter, der var forbundet med meningsmålingerne på det tidspunkt.
Det første indlæg jeg skrev her på siden omkring ændringer på Politologi.dk er fra august 2020. Her kommer jeg blandt andet ind på ændringer i forhold til hvordan den statistiske usikkerhed tilføjes til figurerne og hvordan afstanden på y-aksen udregnes. Jeg husker tydeligt et hav af konstruktive diskussioner på Twitter om, hvordan disse figurer skulle konstrueres for ikke at være misvisende. Eksemplet som også kan findes i indlægget viser, at der skete en lang række af forbedringer, som gør præsentationen langt bedre end ovenstående eksempel.
En anden figur jeg lagde meget arbejde i var at vise udviklingen i meningsmålingerne over tid for alle partier i én figur. Jeg forsøgte mig med forskellige versioner, herunder også en udgave, der fremhævede den statistiske usikkerhed, men det blev ganske enkelt alt for uoverskueligt på daværende tidspunkt (jeg ændrede holdning i 2022, cf. nedenfor).
For et eksempel på hvordan Politologi.dk så ud i juni 2021, se igen Archive.org. Her er der introduceret flere forskellige undersider, blandt andet med meningsmålinger fra kommunalvalg, en oversigt over huseffekter i meningsmålingerne såvel som lettere adgang til meningsmålingerne fra de forskellige analyseinstitutter.
I begyndelsen af 2022 lavede jeg flere ændringer på siden, netop med udsigt til det kommende folketingsvalg. I et indlæg fra januar 2022 beskriver jeg blandt andet, hvordan man nu kan se meningsmålinger fra forskellige valgperioder og se opbakningen til hhv. rød og blå blok (det ville have været en interessant udfordring i 2024).
Et par måneder senere skrev jeg et nyt indlæg med endnu flere ændringer. For det første hvordan den statistiske usikkerhed nu blev vist med Clopper-Pearson konfidensintervaller. For det andet hvordan den statistiske usikkerhed nu blev vist på alle figurer på siden. For det tredje at der nu også blev vist en mandatfordeling (noget der blev mere aktuelt, jo tættere vi kom på valget). For det fjerde at der også ville være figurer, der skulle vise meningsmålinger relateret til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet.
Der er et fint eksempel på Archive.org, hvor man kan se, hvordan meningsmålingerne relateret til forsvarsforbeholdet blev visualiseret. Her kan det ses, at jeg prioriterede tre aspekter. For det første at vise opbakningen til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet med “Ved ikke” svar. For det andet at vise opbakningen uden “Ved ikke” svar. For det tredje at vise spørgsmålsformuleringens ordlyd for alle meningsmålingerne (da der ikke var én bestemt måde at spørge på på tværs af institutterne).
Det bringer os til den sidste iteration af figurerne på Politologi.dk. For et eksempel på, hvordan det så ud under folketingsvalgkampen i 2022, se igen Archive.org. Jeg var ganske godt tilfreds med siden, og den tjente et fint formål i den politiske debat.
Her er et eksempel på, hvordan opbakningen til de Konservative blev visualiseret en uge før folketingsvalget:
Denne figur har mere tekst end de første versioner. Dette for at sikre, at når figurerne blev delt på sociale medier, var det tydeligt for alle, hvad der blev vist. Tendenslinjen blev vist med en grå farve med de enkelte målinger ovenpå linjen, så der var fokus på at vise tendensen vha. målingerne snarere end linjen i sig selv.
En ændring jeg foretog var også at vise de seneste 75 meningsmålinger i stedet for meningsmålinger fra det sidste år. Dette var en lektie fra 2019-valget, da det blev svært at se partiernes udvikling i løbet af en valgkamp, når der kom en del nye meningsmålinger. Bemærk desuden også at selvom y-aksen går hele vejen til 0 bliver spærregrænsen ikke vist, da partiet ikke var i nærheden af spærregrænsen.
Projektet blev som bekendt lukket efter folketingsvalget i 2022. Det skrev jeg et indlæg om for to år siden. Det var en fornøjelse at arbejde på projektet, men det undrer mig ingenlunde, at ingen har lavet noget lignende siden. Der er ellers lignende hjemmesider i andre lande (se eksempelvis for Sverige og Irland).