Gadebilledet prydes selvsagt af valgplakater i disse dage. Der er noget fantastisk ved disse valgplakater, og det er svært at forestille sig et valg uden disse. Jeg er kommet til den konklusion, at jeg finder valgplakater vigtige for demokratiet fordi de ikke er vigtige for de enkelte politikere, der er på valgplakaterne.
Det er teoretisk muligt at valgplakater har en betydning for opbakningen til de enkelte politikere og partier. Jeg har dog ikke set nogle overbevisende studier, der kan demonstrere sådan en effekt (for nogle af de begrænsninger der er forbundet med at studere effekterne af valgplakater, se evt. mit indlæg fra 2013). Deres eksistensberettigelse står og falder dog ikke på, om de flytter eller mobiliserer stemmer. Tværtimod vil jeg mene, at det er deres manglende individuelle betydning, eller i bedste fald usikkerheden omkring samme, der gør dem vigtige i dag.
Valgplakater skal forstås som et kollektivt gode, der sandsynligvis er et ineffektivt kampagneredskab relativt til andre kampagneredskaber. I en tid hvor der er fokus på dataindsamling og mikromålretning på sociale medier, når der tales om politiske kampagner, er det godt at blive mindet om, at der et folketingsvalg, hvor vi ser alle politikere og kampagner repræsenteret i det offentlige rum.
Det er selvfølgelig ikke det samme som, at valgplakater er tilfældigt fordelt. Da jeg var forbi CBS kunne jeg eksempelvis se, at der var en overvægt af valgplakater med politikere fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Men bevæger man sig bare lidt rundt i København, bliver man hurtigt repræsenteret for alle partier. Det er denne pluralitet i forskellige valgplakater der er et demokratisk gode – og nok også er med til at gøre, at selv hvis individuelle valgplakater har en betydning for, hvilke partier vælgerne stemmer på, vil effekten af de forskellige valgplakater potentielt udligne hinanden.
Valgplakaterne formår dermed at minde os om, at der ikke alene er en valgkamp, men også at en kampagne handler om eksponeringen til – og respekten for – forskellige synspunkter, politikere og partier i det offentlige rum gennem relativt uskyldige (i.e., ineffektive) kampagner.