Tilbage i august skrev Jacob Mollerup i Poltiken, at medierne burde lave et hul i deres betalingsmur op til folketingsvalget. Jeg kan ikke sige meget om hvilke argumenter Jacob Mollerup fremfører, da kommentaren er bag en betalingsmur. Jeg antager dog, at der bliver fremført nogle fine argumenter herfor (eller i hvert fald så gode, at de berettiger at være bag en betalingsmur).
Poltiken droppede betalingsmuren under folketingsvalget i 2019 og kommunalvalget i 2021, men det har man såvidt jeg kan se valgt ikke at gøre under dette valg. En af grundene til dette kan være, at det blandt medierne bliver opfattet som en dårlig forretningsplan at åbne midlertidigt op for betalingsmuren. Hvorfor give et produkt væk gratis i en periode hvor incitamentet til at være abonnement burde være størst?
Omvendt kan man spørge, om der er noget at frygte ved at åbne for betalingsmuren i en valgkamp. Mere konkret giver et nyt studie af Chae et al. (2022) mig grund til at overveje, om de danske medier forspilder en chance ved ikke at droppe betalingsmuren i løbet af valgkampen. Det pågældende studie viser, at når amerikanske nyhedsmedier åbner op for betalingsmuren i forbindelse med planlagte såvel som ikke-planlagte begivenheder, giver det efterfølgende flere abonnenter. (Jeg kunne tilgå studiet, der er bag en betalingsmur, vha. dette link.)
Her er hvad de konkluderer på baggrund af deres tidsseriestudier: “we consistently demonstrate that making newsworthy information available to the public through temporary paywall suspensions benefits news organizations by increasing subsequent subscriptions.” Med andre ord: Det betaler sig for medierne midlertidigt at åbne op for betalingsmuren i ny og næ. En af de potentielle mekanismer, der kan forklare denne effekt, er, at folk lærer om værdien af at have fuld adgang til et medie i disse perioder.
Der er således intet der tyder på, at eksisterende abonnenter er mindre tilbøjelige til at fortsætte, når betalingsmuren åbnes, og om noget fører det kun til flere abonnenter. Det skal nævnes, at studiet ikke er et eksperiment (hvorfor der kan være udfordringer med den interne validitet) og udelukkende kigger på data i en amerikansk sammenhæng (hvorfor der kan være udfordringer med den eksterne validitet). Når det er sagt har jeg dog svært ved at se, hvorfor lignende resultater ikke skulle kunne gøre sig gældende i en dansk kontekst.
På den baggrund kan det godt overraske mig, at de danske medier ikke i højere grad har åbnet op for betalingsmuren i forbindelse med folketingsvalget. Ikke alene fordi det kan anses som et demokratisk gode (altså at give adgang til medier der allerede får en masse statsstøtte), men også fordi det potentielt kan give en økonomisk gevinst til de medier, der gør det.