DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier, Medieudviklingen 2021, er på gaden nu. I rapporten er et repræsentativt udsnit af danskerne i en spørgeskemaundersøgelse blevet spurgt om deres brug af en række udvalgte mediefænomener. De har her givet deres svar på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er “Bruger aldrig” og 5 er “Bruger meget ofte”. Nedenstående figur viser hvilke mediefænomener, der bruges mest af danskerne.
Jeg har et par problemer med ovenstående figur. For det første går figuren fra 0 til 4,5, men 0 giver ingen mening her, da den laveste værdi respondenterne kan give er 1 (“Bruger aldrig”). Figuren giver således visuelt udtryk for, at OnlyFans og TIDAL bruges mere end tilfældet er, da gennemsnittet er 1,1 (hvilket betyder, at de fleste aldrig bruger det). For det andet er det uklart, hvad der menes med et mediefænomen. Hvad vil det sige meget ofte at bruge Søren Brostrøm som mediefænomen? Den gennemsnitlige værdi for Søren Brostrøm er 1,9, der også er værdien for Bitcoin. Jeg ved ganske enkelt ikke hvor meget mening det giver at sammenligne Søren Brostrøm og Bitcoin som mediefænomener i en og samme figur.
Rapporten spørger som det næste ind til, hvor ofte danskerne hører andre tale om de specifikke mediefænomener, altså hvor meget omtale de forskellige mediefænomener får. Her har respondenterne mulighed for også at svare på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er “Hører aldrig andre tale om” og 5 er “Hører ofte andre tale om”. Dette gør det muligt at sammenligne brug og omtale, som det bliver gjort i nedenstående figur:
Det er mig bekendt en fejl i figuren, at der tales om hype. Der er ikke tale om hype her, blot fordi der tales om omtale. Dette er vigtigt da disse værdier i figuren bruges til at udregne et såkaldt hype-indeks.
I rapporten gives der følgende definition af hype: “Mediehype er DR Medieforsknings betegnelse for (mis)forholdet mellem brug og omtale af en række mediefænomener.” Det vil sige, at jo mere omtale et mediefænomen har relativt til brugen af det, desto mere mediehype er der.
Jeg ser to primære udfordringer med denne definition. For det første, hvordan kan vi være sikre på, at der er tale om mediehype? Når smart watches bruges mindre end de høres omtalt, er det så på grund af medierne, eller er det fordi man kender nogen i ens netværk, der ofte taler om eller viser sit Apple Watch? Hvordan kan vi med andre ord sandsynliggøre, at der er tale om mediehype, blot fordi noget høres omtalt oftere end det bruges?
For det andet kan fænomener, der bruges relativt lidt og får lidt mere omtale, have en større værdi på hype-indekset end fænomener der bruges meget, men får lidt mere omtale. Hvis vi eksempelvis tager en omtale-værdi på 1,5 og en brug-værdi på 1, vil forholdet mellem de to være en hype-værdi på 1,5. Hvis vi tager en omtale-værdi på 4,5 og en brug-værdi på 4, vil forholdet mellem de to være en hype-værdi på 1,125. På denne måde kan hype-indekset favorisere mediefænomener, der får mindre omtale, hvis blot brugen også er minimal, relativt til mere omtale og mere brug. Det er muligt, at rapporten har taget højde for dette, men i så fald nævnes det ikke med ét ord.
Spørgsmålet er, om hype-indekset er det bedste værktøj til at måle mediehype. Fordelen ved en spørgeskemaundersøgelse er, at man kan spørge ind til en lang række af forskellige mediefænomener, men jeg er ikke nødvendigvis overbevist om, at det giver mening at sammenligne CAPS LOCK med WeShare i første instans. Måske er det snarere en begrænsning end en styrke?
Hvad ville jeg have gjort, hvis jeg skulle lave et hype-indeks, der kunne bruges til måle mediehype? Jeg ville først bruge mediedækningen til at identificere de mediefænomener, der omtales. Det er trods alt bedre at se på, hvor meget omtale bestemte mediefænomener får ved rent faktisk at kigge på mediedækningen. Dernæst ville jeg, for alle de fænomener, det var muligt indsamle data på, undersøge hvor mange danskere, der rent faktisk bruger dem. For TV- og radioprogrammer er det relativt overskueligt, og det vil være muligt at indamle statistikker for brugen af mange af disse mediefænomener. Dette ville ikke være perfekt, men det ville i min optik give et langt bedre mål for, om noget er et mediefænomen og i så fald hvor meget hype, der er tale om.
Det ser ud til at være en fin rapport, DR Medieforskning har skruet sammen. Jeg har dog svært ved at se, hvad deres hype-indeks kan bruges til. Min vurdering er dermed, at DRs hype-indeks bør have en relativt høj værdi på hype-indekset.