En spuriøs sammenhæng er en korrelation mellem to variable, der ikke er kausal, da en tredje variabel eller tilfældigheder er grunden til, at der er en korrelation mellem de to variable.
Oftest tales der om en spuriøs sammenhæng, når en sammenhæng ikke er korrekt eller som teoretisk forventet. Simon (1954) opererer således med en distinktion mellem en “sand” og en “spuriøs” korrelation, hvorved en spuriøs sammenhæng kan anskues som en “falsk” sammenhæng mellem to variable.
Hvis vi har to variable, eksempelvis X og Y, kan der være en korrelation mellem disse, men dette kan skyldes, at en tredje variabel (eksempelvis Z) forklarer dette. Dette er illustreret i Figur 1, hvor det kan ses, at Z påvirker både X og Y, men at der ikke er nogen kausal effekt af X på Y eller vice versa.
Figur 1: Illustration af spuriøs sammenhæng
Der findes talrige eksempler på politologiske fænomener, hvor forskere argumenterer for, at en sammenhæng er spuriøs og kan forklares ved at inkludere en tredje variabel. Verhulst et al. (2012) argumenterer for, at borgerens personlighedstræk (X) er forbundet til deres politiske holdninger (Y), men at dette ikke er effekten af personlighedstræk, men kan forklares af underliggende genetiske faktorer (Z).
Der findes dog forskellige opfattelser af, hvad der helt præcist konstituerer en spuriøs korrelation. Haig (2003) arbejder med en typologi over forskellige typer af korrelationer, hvor korrelationer der opstår på grund af tilfældigheder kan opfattes som spuriøse.
Referencer
Haig, B. D. 2003. What Is a Spurious Correlation? Understanding Statistics 2(2): 125-132.
Simon, H. A. 1954. Spurious Correlation: A Causal Interpretation. Journal of the American Statistical Association 49(267): 467-479.
Verhulst, B., L. J. Eaves og P. K. Hatemi. 2012. Correlation not Causation: The Relationship between Personality Traits and Political Ideologies. American Journal of Political Science 56(1): 34-51.