Regeringens overblik over COVID-19 tests

Den danske regering træffer mange vigtige beslutninger i disse dage. Jeg er bekymret for, om de træffer beslutninger på det bedst oplyste grundlag. Tag denne figur (fra 22. maj), hvor regeringen oplyser, hvor mange tests der foretages i forskellige lande:

Figuren viser angiveligt, at Danmark er det land, der foretager flest tests. Der er dog to væsentlige problemer med denne figur.

1. Selektiv udvælgelse af lande

For det første har regeringen været yderst selektiv i forhold til, hvilke lande, der vises data fra. Jeg har taget data fra den datakilde, regeringen anveder. Nedenstående figur viser de 20 lande, der foretager flest tests.

Her er det nemt at se, at Danmark ikke er det land, der foretager flest tests.

2. Datakvalitet

Det andet problem med figuren er selve datakilden. Regeringen anvender data fra Worldometer, der på ingen måde er den bedste datakilde. Der er med andre ord god grund til at være bekymret for, hvor valide de data er, der rapportes fra regeringen i det konkrete tilfælde (se ekempelvis denne artikel fra CNN).

En betydeligt bedre datakilde er Our World in Data. Her er figuren med de 20 lande, der laver flest COVID-19 tests, jævnfør Our World in Data:

Det ville være at foretrække, at regeringen overvejer, hvilke data de anvender – og især hvilke data, de vælger ikke at vise.