Socialdemokratiet oplevede i forbindelse med COVID-19 en stor fremgang i meningsmålingerne. Men hvor stor er denne fremgang i et historisk perspektiv?
Jeg har kigget nærmere på 773 meningsmålinger fra Gallup fra 1957 til 2020 for de fire gamle partier. De fire gamle partier omfatter som bekendt Socialdemokraterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Den første meningsmåling er fra 28. juni 1957 og den seneste meningsmåling er fra 11. juni 2020.
Til at gøre dette har jeg anvendt et R-script lavet af Simon Straubinger til at visualisere læsbarheden af statsministertaler over tid.
Her er alle meningsmålingerne:
Der er i min optik mindst fire interessante observationer.
For det første er det nemt at se, at Socialdemokraterne har oplevet en stor fremgang i meningsmålingerne over kort tid ifm. COVID-19. Socialdemokratiet står historisk stabilt selvom de stadig ligger pænt fra de 40% af stemmerne, de engang lå stabilt til at få. Kenneth Thue Nielsen har desuden lavet en god analyse for Altinget, hvor han sammenligner Socialdemokratiets opbakning med hvordan andre partier har klaret tidligere kriser.
For det andet bekræfter figuren, at meningsmålingerne generelt er stabile på kort sigt. Vi skal normalt ikke forvente de store forandringer i meningsmålingerne over kort tid, så du kan uden de store vanskeligheder undlade at følge med i hvad meningsmålingerne viser fra uge til uge. Det går dog op og ned i politik, og det er især interessant at se hvordan Socialdemokratiet i løbet af de seneste ti år er gået fra at have over 30% af stemmerne til at ligge på under 20% – til at være tilbage på over 30%.
For det tredje ser vi historisk mere variation hos Venstre, hvor det går betydeligt mere op og ned over tid, alt efter hvilken periode vi er i. Venstre ligger givetvis lavt sammenlignet med Socialdemokratiet og deres opbakning over de seneste år, men der er intet der tyder på en historisk krise for partiet.
For det fjerde har Konservative og Radikale Venstre oplevet stor opbakning på vidt forskellige tidspunkter (især relateret til, hvornår de var statsministerparti), men de har over de seneste fem år fulgt hinanden godt. Det er desuden altid en fornøjelse at se de Konservatives meningsmålinger og huske på, at da Bendt Bendtsen blev kaldt ‘Mr. 10 procent’, var det ment som en kritik.
Vi har for vane blot at kigge på de seneste meningsmålinger, når vi ønsker at se hvordan partierne klarer sig, men det kan være sundt at tage de historiske briller på i ny og næ. Jeg planlægger således at skrive et opfølgningsindlæg om 63 år.