Erik Gahner Larsen

Ny ressource: Politologi Prognose

Én meningsmåling skal som regel ikke ses i isolation. Tværtimod skal den sættes i kontekst og forstås sammen med andre meningsmålinger. Et af de bedste redskaber i denne sammenhæng er vægtede snit, hvor meningsmålingerne aggregeres med henblik på at give mere præcise bud på, hvordan partierne klarer sig.

Fordelen ved disse vægtede snit er, at vi tager mere information i betragtning og på denne måde reducerer sandsynligheden for, at enkeltstående ekstreme meningsmålinger har for meget at skulle have sagt.

Der er heldigvis nogle vægtede gennemsnit i Danmark. Altinget har deres Risbjerg-snit, der dog desvære er bag en betalingsmur. Tilbage har vi Berlingske Barometer og Ritzau Index, der har visse ligheder. Fælles for disse snit er, at de udelukkende tager udgangspunkt i de nyeste meningsmålinger.

Ritzau Index bygger på de seneste 15 meningsmålinger, hvor de allernyeste vejes tungest i deres indeks. Berlingske Barometer anvender meningsmålinger fra de seneste 31 dage, hvor de nyeste målinger også har større indflydelse på resultaterne end de ældre meningsmålinger.

Dette giver på overfladen god mening. Hvad kan en to år gammel meningsmåling bruges til, når vi skal sige noget om partiernes opbakning i dag? Svaret er, at der er vigtig information i ældre meningsmålinger, som vi skal tage i betragtning, når vi laver vægtede snit.

Det er på denne baggrund, at jeg har lavet Politologi Prognose. Modsat Ritzau Index og Berlingske Barometer, tager Politologi Prognose udgangspunkt i meningsmålinger over flere år til at estimere, hvordan partierne står i meningsmålingerne.

Den information som der udnyttes, som ikke tages med ved blot at kigge på nye meningsmålinger, er huseffekter. Dette er kort fortalt tendensen til, at forskellige analyseinstitutter er tilbøjelige til at favorisere bestemte partier. YouGov og Voxmeter er eksempelvis systematisk uenige i, hvor stor opbakningen er til Nye Borgerlige.

Ved at kigge på langt flere meningsmålinger kan vi således estimere, hvordan partierne klarer sig, når vi tager disse systematiske forskelle mellem analyseinstitutterne i betragtning.

En anden ulempe ved de eksisterende vægtede snit er, at ingen af dem rapporterer nogen form for statistisk usikkerhed. Vægtede snit er dog også blot estimater med en statistisk usikkerhed. Denne usikkerhed bliver selvfølgelig formidlet i forhåndenværende vægtede snit.

Det er vigtigt at få med, at der er tale om en prognose over, hvordan partierne ville klare sig i dag og er dermed ikke et forsøg på at forudsige deres opbakning ved et folketingsvalg.

Det er således ikke et forsøg på at lave en egentlig valgprognose for, hvordan valget kommer til at gå. Der tages udelukkende udgangspunkt i meningsmålinger, og hvis man vil forsøge at lege med at forudsige valget, ville det være ideelt at inkludere mere kontekstuel information (cf. Stoetzer et al. 2019).

Prognosen vil blive opdateret med jævne mellemrum, men forvent ikke talrige opdateringer – og slet ikke daglige opdateringer i løbet af en valgkamp.