Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Dette spørgsmål stiller faktatjekmediet TjekDet i denne artikel, hvor jeg giver et par ord med på vejen. Artiklen tager udgangspunkt i en rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der hæver, at hver femte elev, der uddanner sig til kok, tjener eller receptionist, har været udsat for sexchikane på lærepladsen.

Rapporten er blandt andet blevet dækket i Politiken. Der er tale om endnu et eksempel, hvor en undersøgelse ikke nødvendigvis er repræsentativ. Som jeg udtaler: “Undersøgelsen er ikke repræsentativ og kan derfor ikke bruges til at konkludere noget generelt”.

Institut for Menneskerettigheder har på baggrund af TjekDets arbejde opdateret deres pressemeddelelse. Dette er fortrinligt og noget man kunne ønske blev gjort oftere, når metodiske forbehold og begrænsninger går tabt i formidlingen.