Erik Gahner Larsen

Er Danmark verdens dårligste sted at få venner?

Hos Politiken kan man læse, at Danmark er verdens dårligste sted at få venner. Det empiriske belæg for dette påstand er en rapport foretaget af expatforeningen InterNations.

Der er dog flere forskellige problemer med den pågælende rapport, der har direkte implikationer for, om Danmark kan betegnes som værende verdens dårligste land at få venner. For det første har man ikke kigget på hele verden i rapporten, men blot udvalgte lande. Danmark er derfor ikke nødvendigvis verdens dårligste sted at få venner.

Det væsentligste problem med den pågældende rapport er dog, at man angiveligt intet har gjort for, at sikre, at undersøgelsen er repræsentativ. Der er ganske enkelt tale om en rapport, hvor folk har tilmeldt sig og besvaret nogle spørgsmål – og ikke en repræsentativ undersøgelse.

Faktatjekmediet TjekDet har skrevet en artikel om begrænsningerne ved rapporten, hvor jeg også giver et par kommentarer med på vejen. Artiklen kan læses her.