Nyt bogkapitel: Logistisk regression med binært udfald

Har skrevet et kapitel om binær logistisk regressionsanalyse til den nye bog, Videregående kvantitative metoder. Bogen er redigeret af M. Azhar Hussain og Jørgen Trankjær Lauridsen, der begge har gjort et fantastisk stykke arbejde.

Kapitel 3, Logistisk regression med binært udfald, giver en introduktion til, hvordan man gennemfører logistiske regressionsanalyser. Helt konkret beskrives tre procedurer, der bør gennemføres i forbindelse med en god logistisk regression: 1) estimering af en model, 2) udregning af forudsagte sandsynligheder og 3) visualisering af resultaterne.

Hele bogen er bygget op med et praktisk fokus på, hvordan tingene gøres i Stata. Do-filen til mit kapitel kan findes her.