Forleden var talrige danske nyhedsmedier ude og sige, at det nye parti, Nye Borgerlige, stod til at få over 10 procent af stemmerne. I går blev det annonceret, at partiet nu har anmeldt sig som opstillingsberettiget til Folketinget, og medierne dedikerede i den forbindelse en masse plads til historien og andre partiers reaktion herpå.
I de samme timer var talrige analyseinstitutter i fuld sving med at få spurgt deres webpaneler om, hvor mange der ville stemme på det nye parti. Hele processen giver et fascinerende indblik i, hvordan analyseinstitutterne går mere op i at få omtale, end at give et retmæssigt estimat af, hvor stor den reelle opbakning til Nye Borgerlige er.
Først på banen var Metroxpress, der 20.05 i går aftes kunne rapportere, at Nye Borgerlige stod til at få op mod 4 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag. Her var de ærlige omkring, at deres data end ikke var færdiganalyseret endnu, men det skulle selvfølgelig ikke ødelægge en god historie – og risikere, at et andet institut kom først med en meningsmåling.
Siden da er artiklen blevet opdateret, hvor partiet ligger til at få 4,3 procent af stemmerne: “Partiformand Pernille Vermund og hendes parti Nye Borgerlige står til at suse ind i Folketinget med 4,3 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag. Det viser en opdateret vælgermåling, som YouGov har foretaget for metroxpress blandt 1.425 repræsentaivt [sic] udvalgte personer fra YouGov Panelet. Målingen er foretaget over det seneste døgn; fra torsdag formiddag til fredag formiddag.”
Næst efter YouGov/Metroxpress kunne Gallup/Berlingske en time senere, 21.17, rapportere, at 2,1 procent af vælgerne vil stemme på Nye Borgerlige, hvis der var valg i dag: “Hvis der var folketingsvalg i morgen, ville 2,1 pct. af vælgerne stemme på Nye Borgerlige. Det fremgår af en meningsmåling, som Gallup foretog 22. september for Berlingske og på baggrund af 1.128 webinterview.”
Sidst på banen kom Megafon/Politiken/TV2, der i dag klokken 11.59 kunne rapportere, at Nye Borgerlige står til at få 4,9 procent af stemmerne. Her blev følgende metodiske informationer formidlet: “Målingen er gennemført som en kombineret web- og telefonrundspørge i perioden 22.-23. september. I alt har 1.134 vælgere deltaget.”
Der er nogle væsentlige ligheder ved disse tre meningsmålinger. For det første er de alle indsamlet på meget kort tid. Vi ved, at det kan være svært at kontakte et stort antal af vælgere på kort tid uden at det påvirker repræsentativiteten af meningsmålingen. Derfor skal man være ekstra kritisk i forhold til de tre meningsmålingers validitet. YouGov, Megafon og Gallup lever af omtale – ligesom de medier, de arbejder for – og det er tydeligt, at de nedprioriterer validiteten af deres meningsmålinger med henblik på at være først og aktuelle.
For det andet bygger alle tre målinger på data indsamlet fra webpaneler (om end Megafon også har respondenter fra en telefonrundspørge, men der er ingen information omkring, hvor mange det er). Dette forhold – kombineret med den meget korte tidshorisont – gør, at det er vigtigt at være påpasselig med at tolke for meget på meningsmålingernes resultater. Dette holder selvfølgelig ikke journalisterne tilbage.
For det tredje er der formidlet meget begrænset information fra analyseinstitutterne. Vi har ingen idé om, hvad respondenterne er blevet spurgt om forud for deres partivalg, herunder eventuelle spørgsmål om, hvorvidt respondenten er bekendt med Nye Borgerlige og deres politik. Vi ved, at institutterne ofte spørger om aktuelle politiske emner, og dette kan meget nemt have haft en betydning for resultaterne i denne sammenhæng. Dette er ren spekulation, men det ville klæde analyseinstitutterne at være transparente omkring den procedure, de har anvendt i denne sammenhæng.
For det fjerde kan vi konkludere, at medierne tog fejl, da de forventede at Nye Borgerlige stod til at få over 10 procent af stemmerne. Det er selvfølgelig en mulighed, at partiet er halveret siden da, men dette er ikke realistisk. Tværtimod. Det er således interessant, at medierne på denne måde vægtede en god historie højere end at have ret. Jeg håber ikke, at dette også er tilfældet her.
Dermed er det ikke sagt, at analyseinstitutterne tager fejl. Det er muligt, at Nye Borgerlige står til at få 4 procent af stemmerne. Der er dog nogle problematiske ligheder ved de tre meningsmålinger, vi har set, der gør, at jeg vil være ekstra påpasselig med at sige noget om den reelle opbakning til Nye Borgerlige. Fremtidige målinger må vise, hvor stor opbakning de sandsynligvis ville få, hvis der var et folketingsvalg i dag.