Erik Gahner Larsen

Er uligheden i danskernes lykke blevet større?

I Politiken kunne man den anden dag læse, at uligheden i danskernes lykke er blevet større. Mere konkret kan man læse, at en “ny undersøgelse fra Institut for Lykkeforskning viser, at mens uligheden i lykke mindskes i Europa generelt, så er den siden 2002 steget i Danmark. Uligheden i lykken er ifølge undersøgelsen således faldet med 3,4 procent for Europa som helhed i årene mellem 2002 og 2012, mens Danmark er det ene af tre lande, hvor uligheden på lykkebarometret er øget med 3,5 procent.”

Hos Berlingske drager man på baggrund af undersøgelsen den konklusion, at Finland nu er det lykkeligste land: “Kampen om at være de lykkeligste i Europa er benhård. Mens danskerne længe har tronet på toppen af lykkelisterne, har finnerne nu vippet os af pinden, i hvert fald ifølge en ny opgørelse over lykkeniveauet i europæiske lande. Her er det nemlig vores nordiske naboer i Finland, som løber med præmien som Europas lykkeligste. Det står at læse i rapporten »Happiness Equality Index – Europe 2015«, som i sidste uge blev udgivet af det danske Happiness Research Institute eller Institut for Lykkeforskning, som det kaldes her til lands.”

Rapporten er, som omtalt, udarbejdet af tænketanken Institut for Lykkeforskning og er at finde her. På baggrund af rapporten og dækningen af den, er der minimum tre spørgsmål, der er interessante at belyse. For det første: Er uligheden i danskernes lykke større nu end i 2002? For det andet: Er der tale om en udvikling over årene, hvor tendensen er, at uligheden i danskernes lykke stiger? For det tredje: Er Danmark ikke længere det mest lykkelige land?

Er uligheden i lykken større nu end i 2002?
Det omtalte Happiness Equality Index 2015 tager udgangspunkt i data fra den sjette runde af European Social Survey (ESS) fra 2012 (de danske svar er fra 2013). For at udregne (u)ligheden i danskernes og andre europæeres lykke, har man undersøgt hvor stor spredningen er i svarene i hvert land, altså standardafvigelsen, på en 11-punkts lykkevariabel, der går fra 0 til 10, hvor højere værdier indikerer mere lykke. Tallene fra dette indeks er formidlet på side 6 i rapporten:

På dette indeks har Danmark værdien 1,47. For at se om uligheden var større end i 2002 undersøger man forskellen mellem standardafvigelsen i 2002 og 2012, som vist på side 8 i rapporten:

I 2002 var standardafvigelsen i Danmark på 1,42. Forskellen mellem standardafvigelsen i 2002 og 2012 er ikke statistisk signifikant. End ikke tæt på1. Det giver derfor ikke mening at sige, at uligheden i danskernes lykke er steget.

Er der tale om en udvikling i ulighed?
I Politiken forklares det, at en ”del af forklaringen på, at Danmark har øget uligheden i forhold til følelsen af lykke, kan være den stigende økonomiske ulighed i Danmark, der ifølge blandt andre Danmarks Statistik er taget til i løbet af de seneste årtier. Det mener Meik Wiking, der er administrerende direktør for Institut for Lykkeforskning.”

Hvis der er tale om en udvikling, der er taget til over de seneste årtier, bør der om ikke andet i hvert fald være en tendens til, at uligheden stiger. Til trods for at der ikke er nogen forskel i lykken mellem 2002 og 2012, er det stadig interessant at inddrage de andre år (2002 eller 2012 kan eventuelt være en undtagelse på en ellers generel tendens). Nedenstående figur viser derfor standardafvigelserne for 2002, 2004, 2006, 2008, 2010 og 2012:

Der er intet, der taler for, at der er en udvikling i uligheden i danskernes lykke. Og der er slet intet der taler for, at denne ændring er resultatet af en årtier lang proces.

Er Danmark ikke længere det mest lykkelige land?
Som beskrevet ovenfor kan man i dækningen af rapporten hos Berlingske læse, at Danmark er blevet overhalet af Finland hvad angår de mest lykkelige indbyggere. Dette er dog decideret forkert. Det er ikke muligt at kigge på spredningen af en variabel og konkludere, at finnerne er mere lykkelige end danskerne. Danmark ligger således stadig på en førsteplads, hvis man kigger på det gennemsnitlige lykkeniveau i de respektive lande, der er med i sjette runde af ESS:

Som det kan ses, er gennemsnitsværdien højere i Danmark (DK) end i Finland (FI). I ovenstående undersøges det ikke, om der er signifikante forskelle mellem landene, men der er under alle omstændigheder ikke belæg for at konkludere, at Danmark er blevet overhalet af Finland.

For at opsummere, er der ikke empirisk belæg for at sige, 1) at uligheden i danskernes lykke er steget siden 2002, 2) at den er et systematisk produkt af øget af økonomisk ulighed samt 3) at Danmark ikke længere er det lykkeligste land. I hvert fald ikke med udgangspunkt i data fra ESS. Hvis man har interesse i at blive klogere på trivsel og lykke i et komparativt perspektiv med udgangspunkt i data fra ESS, kan man eventuelt begynde med at besøge Measuring and Reporting on Europeans’ Wellbeing: Findings from the European Social Survey.

  1. En simpel test for varianshomogenitet (Levene’s test) giver en p-værdi på 0,768, og dermed kan det ikke afvises, at variansen i de to runder er identisk.  []

3 comments

  1. Tak for et godt indlæg.

    Kender du usikkerheden for gennemsnitsværdierne? Medierne har de seneste mange år konkluderet, at danskerne er mere lykkelige end fx borgerne i de andre Nordiske lande, men kan man overhovedet det? Der ser fx ikke ud til at være signifikant forskel mellem Danmark og Island i ovenstående figur.

    1. Mange tak for kommentaren. Interessante spørgsmål. I forhold til usikkerheden for gennemsnitsværdierne, har jeg lavet et opdateret plot med 95% konfidensintervaller: https://erikgahner.dk/img/2015/lykke_ci.png
      Scriptet er tilføjet scriptet til indlægget (på GitHub): https://github.com/erikgahner/posts/blob/master/2015/07_lykke.R

      Der er en signifikant forskel mellem Danmark og Island (p=0,006) – og også mellem Danmark og Norge (p<0,001) [dobbeltsidede t-tests]. Det er vigtigt at huske på, at standardafvigelsen er lille, hvilket blandt andet kan tilskrives, at distributionen af svar er venstreskæv (basement effect).

      Hvis man inkluderer alle seks runder af ESS (og dermed ikke kun sjette runde), får man en ikke-signifikant forskel mellem Danmark og Island (p=0.728). Det bringer os til det mere substantielle, altså hvilke data der ligger til grund for konklusionen om, at danskerne er det lykkeligste folkefærd (og mere specifikt fra hvilke år). Måske ESS, men det kan også være andre data (måske WVS? man hører ofte, at danskerne er de lykkeligste i verden - og ikke kun i Europa).

      1. Tak for det oplysende svar og den opdaterede figur. Den skæve distribution af svar har sikkert narret mig. Godt at vi også statistisk set er de lykkeligste :-)

        En hurtig Google-søgning viser, at rigtig mange instanser foretager lykke-målinger. De fleste artikler henviser foruden ESS til enten World Happiness Report eller OECD Better Life Index. Sidstnævnte har en variabel om Life Satisfaction, som mange sætter lig lykke. Så valget af data har helt sikkert stor betydning for konklusionen.

Comments are closed.