En meningsmåling fra Megafon for TV2 og Politiken viste, at Dansk Folkeparti ville få 21,2 procent af stemmerne, Venstre 20,9 procent og Socialdemokraterne 19,8 procent. Det kræver ikke den store lommeregner eller statistiske tæft at konkludere, at ingen af de tal er signifikant forskellige fra hinanden. Alligevel konkluderede TV2, at meningsmålingen var historisk, da Dansk Folkeparti nu var landets største parti. Meningsmålingen og den samme tolkning af den var efterfølgende at finde hos B.T., Børsen, Berlingske, Ekstra Bladet og Metroxpress.
Som det er blevet pointeret flere steder, er der intet belæg for at sige, at Dansk Folkeparti er størst (se eksempelvis her, her og her). Der er dog intet nyt i, at journalister er tilbøjelige til at vælge en god nyhed på bekostning af den rigtige nyhed (som i dette tilfælde nok vil være, at de tre partier nærmer sig hinanden rent størrelsesmæssigt). Hvad der er interessant er til gengæld det faktum, at ikke alene står TV2 på mål for sådan en tolkning, men også Megafon! Hos Berlingske valgte man, efter man havde skrevet historien om, at Dansk Folkeparti nu var størst, at sætte spørgsmålstegn ved en sådan tolkning. Kanalchefen for TV 2 News, Mikkel Hertz, er i den forbindelse blevet interviewet og udtaler: “De målinger er altid forbundet med en vis usikkerhed. Men det ændrer ikke på, at målingen er udtryk for en klar tendens. I forhold til sidste måling har Venstre taget et mærkbart dyk, og DF gået frem.” Hvis han med “en klar tendens” mener “tilfældig støj”, er jeg helt enig.
Forelagt information omkring den statistiske usikkerhed i meningsmålingen, svarer Mikkel Hertz: “Hvis vi er inde i sådan noget talgymnastik, så synes jeg, at du skal ringe til Megafon. Det kan de meget bedre svare på. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, om vi ligger inden for grænsen af det acceptable. Jeg udtaler mig kun om det journalistiske.” TALGYMNASTIK!? Hvis man ikke kan forholde sig til meningsmålinger på anden måde end var de et eksakt valgresultat, bør man ikke arbejde med meningsmålinger eller stå på mål for samme. Usikkerhed er så afgørende et element i formidlingen af meningsmålinger, at det ikke bare kan reduceres til teknisk talgymnastik hinsides det journalistiske. Og her kommer så det væsentlige: Siden hvornår er man begyndt at sondre mellem det journalistiske og det statistiske? Jeg finder denne sondring djævelsk interessant.
Hvorfor? Fordi det er umuligt. Man kan ikke bare betegne bestemte statistiske kendsgerninger som værende ikke-journalistik, for derefter at udvælge specifikke tal, der så er journalistik. Det er i bedste fald misvisende (og i værste fald manipulation). Det er i hvert fald alt andet end god journalistik. Hvis man vælger at skrive nyheder hvori statistik spiller en væsentlig rolle, er det sørgeligt at se, at man ikke engang gider tage det seriøst, men bare selektivt bygger narrativer op omkring de dele af virkeligheden, der udgør en spændende historie. Det er ikke journalistik, men skønlitteratur.
Bedre bliver det ikke i artiklen hos Berlingske, da de spørger Casper Jensen, chef for Megafons kvantitative afdeling, om Megafons holdning til tolkningen af meningsmålingen: “Vi står inde for, at vi har målt DF som det største parti, og vi står inde for, vi mener, at DF nu er det største parti med 0,3 procentpoint, men der er noget usikkerhed forbundet med det”. Det gør det selvfølgelig ikke rigtigt, bare fordi man står inde for det. Det viser bare, at man ikke har forstået noget helt grundlæggende om, hvornår man kan sige – med udgangspunkt i en meningsmåling – at et bestemt parti er størst.
Konklusion: Det er ikke muligt at foretage en sondring mellem journalistik og talgymnastik (“statistik”). Det er muligt at det øger kompleksiteten, at man skal formidle statistisk usikkerhed og lignende tal, men det øger også sandhedsværdien. Den journalistiske kerneopgave er i den forbindelse at reducere kompleksiteten gennem god formidling snarere end gennem selektiv formidling, hvor det sidste desværre var tilfældet med den seneste Megafon-måling, der førte til en decideret forkert tolkning og formidling i noget nær den samlede danske presse.