Så er venstrefløjsaktivisterne på gaden igen for at demonstrere. Der er noget galt i Danmark. Eller vent, nu jeg ser nærmere på det hele: Der er udelukkende tale om ligegyldigheder en mass – igen, igen.
Den seneste demonstration handlede om noget meget kontroversielt: Retten til ikke at blive voldtaget. I kid you not. I modsætning til gennemsnitsdanskeren, der ikke kan se det forkerte i voldtægter. Seriøst, jeg tror ikke jeg nogensinde har hørt om en mere latterlig demonstration.
Hvad der er interessant er dog ikke så meget det, at nogle ligegyldige mennesker med ligegyldige holdninger vælger at bruge en ligegyldig eftermiddag på at demonstrere. Det interessante er, at der er tale om en demonstration der ønsker at fremme individets selvbestemmelsesret. Bedst bliver det dog da arrangøren af slutwalk-demonstrationen Maria Sloth (haha, Sloth) til TV2 Østjylland udtaler, at hun “insisterer […] på vores fulde ret til at bestemme over vores egen krop.”
Det er ord jeg kan lide! Den fulde ret til at bestemme over sin egen krop. Selvbestemmelsesretten har måske alligevel en eller anden betydning på den yderste venstrefløj. Det glæder mig at se, og jeg håber selvfølgelig, at banneret med ”Min krop, mit valg!”-parolen, vil blive genbrugt.
Jeg har et par konstruktive forslag til kommende demonstrationer, hvor I, aktivister, kan medbringe banneret og gentage, at I går ind for den fulde ret til at bestemme over jeres egen krop. Et aktuelt tema er f.eks. fedme, hvor der er megen snak omkring, hvad vi kan gøre for, at folk ikke spiser sig fede. Her kan man for alvor komme ud med det slagkraftige budskab: Min krop, mit valg!
Et andet tema der er oppe i disse år, er rygning. Det er et politisk bestemt mål, at færre skal ryge. Afgifterne stiger og stiger, og jeg vil gætte på, at der ikke går mange år før, at cigaretterne er væk fra gadebilledet. Igen, kom ud og demonstrer, kære holdningsmæssigt ligesindende: Min krop, mit valg!
Det ville glæde mig at se sådanne demonstrationer. Det ville i hvert fald glæde mig at se, at aktivisterne på den yderste venstrefløj har en konsistent tankegang – og at deres individuelle frihed kan række lidt længere, end blot retten til ikke at blive seksuelt voldtaget.