Erik Gahner Larsen

Filmanmeldelse: The Apartment (1960)

That’s the way it crumbles… cookie-wise.

I julen genså jeg dette mesterværk af en komedie og kom frem til, at jeg bliver nødt til at anbefale denne film vha. en anmeldelse. The Apartment (Nøglen under måtten, da.), er en af de film der let lader sig se igen og igen, da alt i netop denne film går op i en højere enhed – humoren, skuespillet, karaktererne, miljøet, plottet, dialogerne etc. Vi har derfor at gøre med en film der er umulig at hade.

C.C. Baxter er en flink og vellidt mand. Han arbejder for et stort forsikringsselskab i New York hvor han specielt blandt lederne i firmaet er yderst populær. Dette er godt for C.C. Baxter, da han selv har ambitioner om at rykke op i graderne.

Grunden til at vores hovedperson er så populær, er dog desværre ikke på grund af hans faglige færdigheder på arbejdet, men én enkelt nøgle (som den danske titel på filmen refererer til). Nøglen er til hans lejlighed, som højtstående mænd i forsikringsselskabet på skift bruger, når de skal være konen utro.

Det hele fungerer da også meget godt, men det viser sig at være ret problematisk på sigt – bl.a. i forhold til nattesøvnen der er fraværende, og naboerne der undrer sig noget over C.C. Baxters kvindelige bekendtskab og sexliv. Selv er C.C. Baxter dog meget tilbageholdende og forelsket i én pige – elevatorføreren i forsikringsselskabet. Hun bliver også involveret i lejlighedseskapaderne, men ikke på den bedste måde.

Hvordan det hele forløber vil jeg ikke afsløre, men jeg kan sige så meget som, at slutningen ender med drama. Selvfølgelig med en humoristisk drejning. Den samme underfundige humor der præger størstedelen af filmen og gør, at hvis man kan lide komedier af lidt ældre dato, er denne film et must.

Som skrevet i indledningen til denne anmeldelse kan jeg ikke forestille mig, at man kan hade denne film. I modsætning til for eksempel Some Like It Hot, en anden komedie af Billy Wilder. Kan man lide Billy Wilders film kan jeg desuden anbefale, hvis du ikke allerede har set den, Double Indemnity (1944) , der er min yndlings film noir.

Så lad dig ikke skræmme af at filmen er i sort/hvid. Tværtimod. Giv den en chance og slap af i selskab med en hjertevarmende romantisk komedie, der har charme som kun film fra en for længst svunden tid kunne have det. God fornøjelse.