Filmanmeldelse: Forrest Gump (1994)

En fjer flyver lettere tilfældigt rundt på den blå himmel. Destination unknown. Under fjeren, nede på jorden, ser man Forrest Gump. En mand der ikke er den skarpeste kniv i skuffen og uden tvivl ikke har det bedste udgangspunkt for at komme langt i livet. Dette er filmen om hvordan Forrest Gump får oplevet mere i en del af livet, end et normalt menneske nogensinde ville kunne nå.

Forrest Gump sidder og venter på sin bus. Han begynder at fortælle sin livshistorie til de andre der tilfældigvis kommer forbi for også at vente på bussen. Vi ser hvordan at Forrest møder Elvis Presley, bliver mobbet, kommer i skole, opbygger et venskab til en pige ved navn Jenny, vokser op og bliver sendt til Vietnam, bliver professionel bordtennisspiller, etablerer et firma der fanger og sælger rejer osv. osv. osv. – og undervejs i hele processen får han mødt tre præsidenter – John F. Kennedy, Lyndon B. Johnson og Ronald Reagan.

Det er dermed en fiktiv historie der udspiller sig i en historisk kontekst. Dette er kun noget der tilføjer en lang række humoristiske aspekter til filmen, og foretager lidt historisk manipulation hist og her, når det f.eks. antydes, at det var Forrest Gump der inspirerede Elvis Presley til at lave hans berømte trin, eller at Forrest Gump inspirerede John Lennon til at lave sangen Imagine.

Det bliver dog aldrig vildere, end at man lever sig ind i fortællingen og med spænding følger Forrest Gumps liv. Omvendt er det i bogen, som filmen bygger på, hvor at Forrest Gump – ved siden af en lang række andre lige så vilde oplevelser – når at leve blandt kannibaler, være astronaut i rummet og komme til Kina. Dette kan selvfølgelig lige så godt skyldes, at jeg har set filmen først, men ikke desto mindre formår filmen bare at finde den rette balance, hvor at det bliver for meget i bogen. Der er da heller ikke noget at sige til, at da Winston Groom skrev en efterfølger til Forrest Gump, blev det med afsæt i bogen – og ikke hans egen bog.

Vi har da her også at gøre med en film, hvor det hele går op i en højere enhed. Historien fungerer – og Tom Hanks udfylder rollen som Forrest Gump intet mindre end henrivende godt. Det er en sand fornøjelse at se Tom Hanks som Forrest Gump, og jeg kan på stående fod ikke mindes, at have set ham i en bedre rolle, selvom han har leveret talrige gode skuespillerpræstationer i et hav af andre film.

Jeg tror, at det mange finder fascinerende ved denne film, er fortællingen om den sympatiske mand der ikke har mange brikker at flytte rundt med, men alligevel formår at være så heldig og handlekraftig i historiens vingesus, at han får et rigt og indholdsrigt liv. Med op- og nedture, specielt hvad angår forholdet til Jenny, der er både romantisk og rørende.

Som fjederen flyver igennem landskabet i starten og i slutningen af filmen, på samme måde flyver Forrest Gump, båret af tidens vinde, igennem historiske begivenheder og fænomener. Jeg har min tvivl omkring, hvor mange der vil læse dette, som ikke har set Forrest Gump før. Denne anmeldelse må derfor hellere slutte med en opfordring: Har du ikke set Forrest gump, så få den set! Har du set Forrest Gump, kan du blot vente på en af de talrige genudsendelser der som altid finder vej til TV-skærmen.