Erik Gahner Larsen

Filmanmeldelse: Buried (2010)

Buried starter som en af mine yndlingsfilm slutter. Vi har at gøre med en mand der langsomt finder ud af – vha. en lighter – at han er blevet levende begravet. Den kvikke læser der kender lidt til min filmsmag og europæiske film fra 80erne, vil vide hvilken film jeg taler om.

Og hvor ville jeg dog ønske, at Buried var lige så dyb og meningsfuld. Buried er omkring halvanden times kedsomhed med én mand i én kiste med én lighter og én mobiltelefon og ét knæklys og én lommelygte og lidt ekstra. Og det er der ikke kommet en ret god film ud af.

Vi finder hurtigt ud af gennem et par telefonsamtaler, at den begravede og knap så begavede unge mand hedder Paul Conroy, er lastbilchauffør og har familie i USA – men er så begravet i Irak efter at hans konvoj blev angrebet af børn og terrorister.

Tiden er knap. Der er ikke uanede mængder af ilt i sådan en kiste, så Paul bliver selvfølgelig frustreret, hvilket påvirker hans telefonsamtaler, der ikke giver det store udbytte. Det store udbytte giver det heller ikke for tilskueren, da de virker lettere irriterende. I mellem de samtaler at han selv laver til sit firma, familie og officielle myndigheder, kommer der selvfølgelig også opkald fra de terrorister der har begravet ham.

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal synes om plottet. Det virker bare lettere plat og kedsommeligt. Filmen er ikke klaustrofobisk og da slet ikke spændende. Da der langsomt i filmen begynder at løbe sand ind i kisten følte jeg et lettelsens suk over, at filmen var på vej mod sin slutning.

Det er ikke fordi, at jeg vil have at en film skal have flere dialoger og mere bevægelse. Tværtimod. 127 Hours (2010) er et godt eksempel på en nyere film, hvor at der er endnu mindre dialog og bevægelse, og som alligevel formår at røre en på en helt anden måde, som Buried ikke kommer i nærheden af.

Skal jeg dog alligevel fremhæve én god ting ved filmen, er det slutningen. En god slutning kan i nogle tilfælde rede en ellers overordnet dårlig film, men i dette tilfælde er den gode slutning ikke nok til at hive en nogenlunde god respons hjem.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *