I 2001 holdte daværende oppositionsleder Anders Fogh Rasmussen en grundlovstale hvori han kritiserede Socialdemokraterne og deres tilgang til statsapparatet. Overordnet lød kritikken på, at Socialdemokraterne havde siddet så længe på magten, at de betragtede regeringsapparatet som deres personlige ejendom.
En lignende kritik kunne Helle Thorning-Schmidt med rette bringe af Venstre. Om det samme er tilfældet ved Venstre nu som ved Socialdemokraterne for 10 år siden, vil jeg dog ikke forholde mig videre til i dette indlæg, men blot pointere, at det er sundt for demokratiet og statens institutioner, at magthaverne skiftes ud gennem demokratiske valg i ny og næ.
Derfor vil det – givet den minimale forskel der er på Venstre og Socialdemokraternes politik – ikke betyde det store for mig, hvis det er Socialdemokraterne der skal stå i spidsen for en ny regering efter valget. Omvendt ville jeg faktisk have det ret dårligt med, at Venstre gik hen og vandt valget. Hvorfor? Fordi de på ingen måde fortjener det.
Det er ikke alt dårligt det vi har set i det sidste årti. Der har været nogle tiltrængte reformer, men de stemmer ingenlunde overens med de krav man med rette kan stille til en regering, der har siddet ved magten i 10 år. Resultaterne er ganske enkelt udeblevet.
Senest har regeringen stået i spidsen for at få sat en ny rekord: Der er nu over 2.000.000 danskere på offentlig forsørgelse. Aldrig nogensinde har vi været vidne til, at så mange voksne danskere lever af midler fra det offentlige. Venstre har derfor grundlæggende fejlet, hvis det da har en ambition om at skabe et samfund hvor dem der kan, får muligheden for at skabe rammerne for deres eget liv uafhængigt af fællesskabets ansvarsløse pengepung. Konsekvensen er, at vi på sigt vil se, at flere borgere kommer til at leve en tilværelse som ansvarsfraskrivende velfærdsvoksne.
Jeg siger ikke, at det nødvendigvis bliver bedre med Socialdemokraterne i spidsen, men løsningen på landets økonomiske problemer er på ingen måde Venstre. Venstres økonomiske politik som noget der vil få dette velfærdsliderlige samfund ud af en international økonomisk krise, er en myte der hviler på et haltende budget og nogle antagelser om, at man ved at ændre lidt hist og her, nok skal klare den.
Venstre fortjener derfor ikke at genvinde magten ved valget d. 15. september. Ligeledes er det min opfattelse, at det vil være sundt for det borgerlige Danmark at komme i opposition. Der er brug for nytænkning og friske kræfter i kampen for et bedre samfund. Der er brug for at eksplicitere et borgerligt projekt med udgangspunkt i nogle grundlæggende, liberale værdier, der rækker længere end til en mærkesag med mantraet »Gæld eller velfærd«.
Det er næppe meget der vil ændre sig ved Venstres politik når de kommer i opposition efter valget. For det liberale projekt er det dog alt andet lige at foretrække, at Venstre (Danmarks liberale parti), ikke sidder på magten. Efter valget, når der ikke længere er en såkaldt borgerlig regering, får de liberale kræfter i dette land et bedre udgangspunkt for at problematisere, kritisere og diskutere det socialdemokratiske velfærdsstatsprojekt, end tilfældet har været de sidste ti år, hvor Danmarks liberale parti har været forvaltere af nævnte.
Rettigheder til ovenstående stribe tilfalder Cyanide and Happiness. Jeg har blot ændret teksten. En tak til min bror Andreas for at henlede min opmærksomhed til den konkrete stribe.