Henrik Sass Larsen er ikke en mand der finder sig i hvad som helst. Og da slet ikke, at der gives støtte til medier, der ikke skriver hvad der passer ham. Ovenpå mediernes (retmæssige) skriverier om efterlønnen og kritik af S-SFs plan Fair Løsning 2020, mener Henrik Sass Larsen, at et »økonomisk pay back« er en mulighed.
Dette er ikke en enkeltstående udmelding fra Henrik Sass Larsen, men er, som Jarl Cordua analyserer det, et større opgør med fuck-journalistikken. Overordnet er der planer om, at S og SF kan skaffe 100 mio. kr. ved at fjerne støtten til de personer, som de kategoriserer som borgerlige debattører, f.eks. Bjørn Lomborg og koldkrigsforskeren Bent Jensen. Og nu måske også borgerlige medier.
Jeg vil stille spørgsmålstegn ved, om medierne overhovedet er borgerlige. Dette er jeg ikke den eneste der gør. Selvfølgelig er Jyllands-Posten, Børsen og Berlingske ud af en borgerlig ånd, men der er intet der indikerer, at der i indholdet skulle være en politisk bias (hvis man ser bort fra opinionsstoffet). Hvem er det så der skal miste offentlige støttekroner i form af mediestøtten? Og på baggrund af hvilke kriterier?
Det er da heller ikke uden grund, at politikere fra begge sider af det politiske spektrum, kritiserer ideen. Og lige så fornuftigt er det af Helle Thorning, at forholde sig meget tavs til Henrik Sass’ angreb.
Jeg kan ikke beskrive hvor dum en udmelding det er, at man vil differentiere mediestøtten efter hvordan dagbladenes politiske orientering tolkes af politikere. Det er næppe det der vil være kriterierne for Henrik Sass Larsens forslag, men i hvert fald konsekvensen deraf. Man kan kun håbe på, at de såkaldte borgerlige medier ikke lader sig skræmme.
Der er mest af alt nok bare tale om et desperat forsøg fra Henrik Sass Larsens side på at føre en centrum-venstre repræsenteret kulturkamp. Da Berlingske spørger Henrik Sass om borgerlige medier ikke skal have så meget mediestøtte, fordi de er borgerlige, svarer han:
»- Ja, jeg synes, at det er ejendommeligt, at man skal blive ved med at støtte aviser, som udkommer med den ene holdning efter den anden om, at man betaler for meget i skat i Danmark, at det frie marked står over alt andet, og der derfor ikke er nogen grund til at have statsstøtte, når de aviser nu selv i massivt omfang er på støtten. Det, synes jeg, er temmelig problematisk.«
Logikken er: Staten skal kun støtte de medier der har de rigtige holdninger til staten. De rigtige holdninger skal belønnes. De forkerte skal straffes. Det er desuden vigtigt at holde fast i, at der ikke er tale om et frit marked, når nogle aktører får statsstøtte, hvorfor at argumentationen da heller ikke giver så meget mening.
Det må aldrig være sjovt, at være afhængig af støttekroner fra det offentlige. Man skal i hvert fald passe på med hvad man siger, når man bider den hånd der fodrer en. Det kan derfor med rette diskuteres, om det bedste ikke vil være, at afskaffe mediestøtten.