Erik Gahner Larsen

Filmanmeldelse: Fight Club (1999)

“This is your life and it’s ending one minute at a time.”

Jeg vælger med fuldt overlæg at bryde den første regel. Jeg snakker om Fight Club. For Fight Club (1999) er ganske enkelt en for genial film til at gå din opmærksomhed forbi.

Hvad gør man når komsumsamfundets konformitet skaber en sådan følelse af magtesløshed og eksistentielt fravær, at end ikke piller hjælper på ens søvnløshed? For vores hovedperson i Fight Club (Edward Norton) bliver løsningen på nævnte søvnproblem mødet med den sæbesælgende Tyler Durden (Brad Pitt). Disse starter en klub med ét simpelt formål: at slås.

Det viser sig hurtigt, at det ikke kun er hovedpersonerne der får afløb for deres frustrationer gennem den fysisk destruktive konfrontation med andre ligesindede unge mænd, og hastigt vokser klubben og ekspanderer på alle tænkelige fronter.

Fra at være et nævekampsprojekt med to personers mentale aflastning gennem kontante slåskampe, skifter projektet pludselig karakter, til fortællerens store overraskelse. Nu er det ikke nok at bruge weekendens kampklub som ventil for hverdagens kaotiske meningsløshed, for nu skal selvsamme verden ændres.

Jeg føler et eller andet sted at jeg har sagt hvad jeg bør, og i en konstant frygt for at denne anbefaling skal komme til at rumme en spoiler, vil jeg lade handlingsbeskrivelsen ende her – hvor filmen for alvor først starter. For at opsummere har vi ganske enkelt at gøre med en anstændig mand pakket ind i en triviel IKEA-tilværelse, som vi følger i et forsøg på at tænde livets gnist. Aldrig set bedre.

Fight Club er en filmatisering af Chuck Palahniuks bog af samme navn fra 1995. Filmen er i det store hele tro mod denne, og man genkender let hele passager fra filmen når man læser bogen (eller hvis man læste bogen før man så filmen, så selvfølgelig vice versa) og det klæder både bogen såvel som filmen.

Filmen er instrueret af David Fincher, og er uden sammenligning hans allerbedste film. Se7en (1995) er end ikke tæt på. Og The Game (1997) fortjener slet ikke at blive nævnt på denne blog. Dertil kommer, at Fight Club er spækket med lækre detaljer, der gør, at du kan se den igen og igen, uden på noget tidspunkt at fortryde det.

Konklusionen på ovenstående er derfor ganske enkel: Se Fight Club.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *