Det der hus for autonome

Så kom dagen. 1. marts 2007. Klokken 7 troppede betjente fra politiets antiterrorkorps op på den efterhånden velkendte adresse Jagtvej 69 med entreprenørudstyr, helikopter og andet nyttigt, der skal bruges, når der skal ryddes op.

Jeg var selv kørende på vej i skole, da radioen giver mig nyheden om, at autonomhuset nu er ryddet, og straks var det som om, at solen stod højt på himlen, og det hele tydede på at blive en god dag. Da jeg senere på dagen kom hjem sad jeg som klistret til mit TV. Ikke fordi jeg var særlig interesseret i sagens forløb, men fordi det er god underholdning at se politiet i gang med at opretholde samfundets regler. Efter at have fulgt med i et par timer, undredede jeg mig dog over, hvor sløsede politiet egentlige er, og hvor frie tøjler de gav ”demonstranterne”.

Politiet prøvede på, at få folk til at gå hver til sit, dog uden den store effekt. Det er min klare overbevisning, at en vandkanon er bedre til at opløse en demonstration end en megafon. Jeg tror det har en bedre virkning, at blive spulet 50 meter hen ad en glasskårbelagt asfalteret vej, end at høre på en autoritet, man i forvejen ikke har nogen respekt for, stå og tale om lovbrud. Dét er hvad der skal til, for at sikre sikkerheden for byens beboere.

Jeg er træt af at høre om hvordan de autonome er blevet snydt og ignoreret i sagen om ungdomshuset, da jeg ikke mener, at man kan kalde sig selv for snydt, hvis man har takket nej til et hus til en værdi af 12.000.000 kroner, som en fond var parat til at give. Noget der så kan gøre mig endnu mere vred er når Deadline har en debat mellem Mikael Rothstein og Mikael Jalving, hvor Hr. Rothstein står og taler om, at det er synd, at der ikke længere er plads til subkulturer, at der kun er plads til ting som friværdi, men ikke frirum. Det er faktisk direkte jammerligt. Der har aldrig været mere plads til at være anderledes end der er i dagens Danmark, problemet er ene og alene kun, at der er nogle autonome, der ikke vil indordne sig efter nogle fælles spilleregler i et demokrati.

Og nu godnat. Sov godt, drøm selv.