Tag-arkiv: lolicon

Børneporno og lolicon … og nå jo – ytringsfriheden

En ny udstilling på Brandts, der kan ses fra d. 21. august til 24. oktober 2010, har til hensigt at skabe debat om såkaldt ’animeret børneporno’. Og debat skal jeg love for, at der er kommet.

Hvad er så dette ’animeret børneporno’ for noget? Med denne betegnelse refereres der til lolicon, som er en genre inden for manga, hvor ’barnagtige kvindelige figurer er afbildet på en erotisk måde’ (kilde). I medierne har der desværre været en fejlagtig opfattelse af hvad manga og anime er, så flere folk nu tror, at dette er synonymt med lolicon og/eller børneporno.

Vores allestedsnærværende pseudoforældre i Socialdemokraterne har fremsat et forslag om et forbud mod animeret børneporno. Dette fordi, at nogle forskere er kommet frem til, at lolicon kan have den samme effekt som børneporno. Jeg er ikke ekspert på dette område, men jeg er dog bevidst omkring, at der også er forskere der er kommet frem til at det ingen effekt har, eller sågar kan have modsatte effekt. Skal vi ikke lade tvivlen komme ytringsfriheden til gode?

Jeg har to spørgsmål i denne sag: 1) Hvordan vil et forbud overhovedet kunne realiseres og opretholdes i praksis? og 2) Skal man indskrænke ytringsfriheden i denne sag? Lad os for morskabens skyld forholde os til sidstnævnte spørgsmål først.

Ytringsfriheden har ikke haft det nemt på det seneste. Specielt ikke når det gælder ting der er tegnet. Jeg forstår dog ganske enkelt ikke den ligegyldige jamren der finder sted, når nogen ytrer sig om noget, der træder en over tæerne. Jo, man kan blive forarget, og jo, man kan referere til noget der mener noget, men altså – hvad er problemet? Og uanset hvad der er problemet i denne sag, har vi så ikke et større problem i en indskrænket ytringsfrihed?

Ytringsfriheden bør ikke modificeres efter hvad der lige er politisk korrekt i samtiden. Tværtimod skal den netop beskytte dem, der har holdninger som ikke konvergerer med flertallets perspektiver. Med flertallet mener jeg i denne sammenhæng dem der har et politisk flertal til at indskrænke hvad folk må ytre sig omkring. En hvilken som helst politisk indskrænkning af ytringsfriheden, sker på baggrund af et flertal, og da vi aldrig kan få nogen garanti for, at flertallet ved bedst, bør vi ikke gøre visse ytringer ulovlige. Hvis der er noget vi har lært af historien, er det, at ved at mindske feltet for tilladte ytringer, skaber vi kun et vækstgrundlag for vanetænkning.

John Stuart Mill sammenligner i On Liberty den menneskelige moral med en muskel. Den skal trænes og bruges. Det er ikke sundt for et samfund, hvis der ikke tillades en pluralitet af forskellige holdninger – og det er direkte usundt, hvis visse ytringer bevidst holdes ude og kriminaliseres. Det er sundt for det enkelte menneske at blive konfronteret med perspektiver, meninger, ytringer, løgne, sandheder etc. der udfordrer ens egne.

Fra Popper ved vi, at en teori ikke nødvendigvis er stærk fordi den bekræftes igen og igen, men først når den udsættes for dristige forsøg med henblik på at prøve at afkræfte den. På samme måde må vi acceptere, at vores holdninger udfordres. Vi må acceptere, at vi udsættes for ting vi væmmes ved og provokeres af, og ligeledes acceptere, at et samfund hvor vi forsøger at gøre alt det vi finder moralsk forkasteligt for illegitimt, er og bliver et fattigt samfund.

Når alt dette er sagt, kommer spørgsmålet om, om det overhovedet er muligt at opretholde et forbud mod dette i praksis, og sørge for, at man ikke kan få adgang til det. Min påstand er, at da det er tilladt i mange andre lande, vil det blive meget svært, om ikke umuligt, at eliminere muligheden for at få adgang til alt det materiale der højst sandsynligt foreligger. Vil man finde det, kan man finde det. Ulovligt eller ej.

Hvordan skal vi overhovedet kunne afgøre, om det er animeret børnepornografi – om figuren der afbildes er fyldt 15, 17 eller 18 eller 21 år i det sekund der tegnes? Det er lidt det samme principielle spørgsmål Trey Parker og Matt Stone stiller i et afsnit af South Park, når de tegner Muhammed som en tændstikmand – er det OK?

Der findes ufatteligt meget på nettet der er forkasteligt og ikke ligefrem er hvad man vil kalde for moralsk velanset. Det der måske er usundt for mennesket at se og kan være skadeligt, findes der allerede meget af. Ideen om at forbyde alt det der ikke harmonerer med vores politisk korrekte opfattelse, er en krig der er dømt til at fejle. Vi kan kun håbe på, at alt det vi i vores daglige færden og igennem medierne udsættes for, som vi væmmes ved, kan være med til at styrke det enkelte menneskes moralske habitus.