I en artikel i det nye nummer af Tidsskriftet Politik undersøger Simon Grundt Straubinger og undertegnede kvaliteten af danske mediers formidling af politiske meningsmålinger. Konkret undersøger vi hvordan Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet formidler fornødne informationer i aviserne og på internettet under de seneste tre folketingsvalgkampe (2005, 2007 og 2011).

Studiet bidrager med følgende: 1) Viden om danske mediers formidling af meningsmålinger, der sammenlignet med viden fra udlandet har været mangelfuld. 2) En vurdering af resultaterne i forhold til internationale studiers resultater. 3) En analyse af hvilke forhold der kan forklare, at nogle artikler formidler meningsmålinger bedre end andre.

Resumé fra DJØF Forlag:

This article examines the information the Danish news media provide when reporting public opinion polls. The study has been done through quantitative content analysis of 424 newspaper and Internet articles from four major Danish dailies during the last three parliamentary elections. The study found that only about half of the seven ESOMAR/WAPOR-requirements included here were reported. The results from the estimated regression show that the media in general provides more methodological information in newspaper articles than on the Internet, and that the media becomes better at reporting public opinion polls over time. Compared with studies conducted in other countries we find no systematic deviation in how public opinion polls are reported in Denmark.

Resultaterne fra studiet viser blandt andet:

• Over tid bliver der formidlet relativt flere meningsmålinger på internettet end i aviserne.
• Intet taler for at meningsmålinger bliver formidlet systematisk dårligere i Danmark end i andre lande.
• Meningsmålinger bliver formidlet bedre i aviserne end på internettet.

Fra Wikipedia: Voting ballot from 10 April 1938. The ballot text reads “Do you agree with the reunification of Austria with the German Reich that was enacted on 13 March 1938, and do you vote for the party of our leader Adolf Hitler?” The large circle is labelled “Yes”, the smaller “No”.

Det amerikanske præsidentvalg følges med stor iver og spænding af ikke kun amerikanere, men af alle med bare den mindste interesse i politik. Mens vi venter at få svar på om Barack Obama bliver genvalgt som præsident, kan vi mindes forrige præsidentvalg og se HBO-filmen Game Change (2012).

Game Change er en filmatisering af bogen af samme navn, hvor sidstnævnte bærer undertitlen Obama and the Clintons, McCain and Palin, and the Race of a Lifetime. Bogen er bygget op i flere dele, der fokuserer på forskellige dele af den amerikanske valgkamp, med et primært fokus på valg af præsidentkandidat og vicepræsidentkandidat i den demokratiske og republikanske lejr.

Filmen fokuserer på den del af bogen der omhandler John McCains valg af daværende guvernør Sarah Palin som vicepræsidentkandidat. John McCain havde i 2008 brug for en vicepræsident i spillet, der kunne udgøre en seriøs trussel til Obamas planer om at vinde præsidentposten. Sarah Palin formåede som bekendt ikke at få McCain ind i det hvide hus, og der tales sågar om en »Palin-effekt«, der påvirkede vælgernes valg af præsidentkandidat negativt, hvorved republikanerne mistede midtervælgere på hende¹.

I filmen bygges rammerne op for situationen der lå til grund for, at Palin blev valgt, og vi følger gennem filmen implikationerne deraf. Der stilles skarpt på de beslutningssituationer og dilemmaer centrale personer i McCains stab skulle forholde sig til, og selvom man som seer kender plottet, gør det ikke eksekveringen mindre interessant. Det bliver gjort på bedste vis, og Julianne Moore spiller Sarah Palin intet mindre end fantastisk. Dertil kommer Woody Harrelsons og Ed Harris’ præstationer, der ligeledes er nævneværdige.

Der er derfor tale om en film, man godt kan være sig selv bekendt at se. Der er dog på ingen måde tale om en film, der legitimerer, at man ikke læser bogen. Bogen er fyldt med detaljerige episoder fra de respektive præsidentkandidaters kampagner, og ønsker man et indblik i maskinrummet i kandidaternes kampagner, er bogen et must read. I bogen fangede især Bill Clinton min interesse, og hele den del omhandlende demokraternes valg af Obama som kandidat, er interessant, humoristisk og lærerig.

Jeg kan derfor kun opfordre at du, såfremt du ikke har læst bogen, bruger et par dejlige solskinsdage i selskab med den nu her i sommerdagene, og når efteråret, mørket og præsidentvalget nærmer sig, kan du tage en hyggelig aften på sofaen i selskab med Julianne Moore som Sarah Palin. God fornøjelse.

1. Knuckey, J. 2012. “The “Palin Effect” in the 2008 U.S. Presidential Election.” Political Research Quarterly 65(2):275-289. [↩]