Konklusion

I de forudgående kapitler er givet en introduktion til grundlæggende funktioner og muligheder i R. Dette er stadig en bog under udarbejdelse, hvorfor der stadig mangler uddybende beskrivelser hist og her. Ligeledes vil der i fremtiden blive tilføjet nye kapitler, der introducerer flere andre funktioner i R.

Hvis du ikke kan vente på dette, er der heldigvis en lang række af statistikbøger, der også bruger og introducerer R. Tabel 9.1 giver et overblik over nogle af disse bøger, samt hvilket niveau de er på.

Table 9.1: Introduktionsbøger der anvender R
Bog Titel Niveau
A. Field et al. (2012) Discovering Statistics Using R Introducerende
Monogan III (2015) Political Analysis Using R Introducerende, middel
Owen (2010) The R Guide Introducerende, middel
H. Wickham (2014) Advanced R Middel, avanceret

H. Wickham (2014) kan findes gratis på http://adv-r.hadley.nz/.

9.1 Pakkeanbefaling: swirl

Foruden ovennævnte bøger kan pakken swirl også varmt anbefales. Når pakken er installeret (med install.packages()), kan den hentes med:

library("swirl")

Det smarte er, at du herfra blot skal bruge kommandoer og gennem outputtet lære at bruge R. For at komme igang skriver du:

swirl()

Det er muligt at hente flere forskellige kurser, der kan indlæses i swirl. Disse kan findes hos Swirl Course Network.