Erik Gahner Larsen

Hvor mange vil stemme på Nye Borgerlige? #6

Når Nye Borgerlige taler, er medierne lutter øren. Det tiltrækker som regel mere bevågenhed, end hvad man måtte forvente sig af et parti uden parlamentarisk indflydelse (endsige parlamentarisk repræsentation).

Mediernes forelskelse i partiet er dog ikke ny. Tværtimod kan man argumentere for, at Nye Borgerlige er et medieskabt fænomen. Hvis man kigger tilbage på Nye Borgerliges relativt korte historie, synes mediernes interesse for partiet at være en vigtig konstant.

Dette kunne man således se allerede i 2016, da partiet blev annonceret. Medierne stod i kø for at dække alle tænkelige vinkler af dette parti, og sågar gøre hvad man kunne for at sandsynliggøre partiets fortsatte eksistensberettigelse.

Megafon foretog eksempelvis en meningsmåling der, stik mod alle faglige principper, konkluderede, at partiet kunne få op mod 10 procent af stemmerne ved et folketingsvalg. Denne meningsmåling var metodisk forkert og sagde intet om den reelle opbakning til Nye Borgerlige. Det eneste vi lærte noget om var Megafons metodiske standarder, eller snarere fraværet af samme, og medierens kærlighed til partiet.

Til trods for at langt de fleste meningsmålinger i begyndelsen af partiets eksistens viste, at der ikke var overbevisende evidens for, at partiet ville blive valgt ind efter næste folketingsvalg, fortsatte medierne med at give partiet rig omtalte.

Når der en sjælden gang kom en meningsmåling, der viste noget ekstremt, eksempelvis at partiet ville få i nærheden af 5 procent af stemmerne, gik medierne i selvsving og fokuserede på dette. For andre indlæg omkring dette, se eksempelvis her, her, her og her.

Det synes derfor fair at konkludere, at medierne har gjort deres for, at partiet har fået momentum og nu står betydeligt bedre i forhold til, at blive repræsenteret efter næste folketingsvalg.

Hertil skal det selvfølges indvendes, at det er svært at sige, hvad der kommer først: mediernes opmærksomhed eller partiets succes? Med andre ord: Hønen eller ægget? Heldigvis er der evidens fra udlandet, der kan sandsynliggøre, hvad der kommer først, når populistiske partier får succes.

I et studie af det højrepopulistiske parti UKIP i England, analyserede forskere data på mediernes dækning og partiets opbakning i meningsmålingerne. De statistiske analyser viste, at når partiet mistede opbakning i befolkningen, var medierne med til at få dem tilbage igen. Lige så vigtigt fandt de frem til, at det modsatte ikke var tilfældet, altså at medierne blot formidlede partiets succes. Medierne var med andre ord med til at skabe partiets succes.

Vi har ingen grund til at tro, at det modsatte skulle være tilfældet i en dansk sammenhæng for Nye Borgerlige. Der er ganske enkelt intet nyt eller særegent i, at medierne giver ekstra opmærksomhed til populistiske politikere. I forlængelse af det amerikanske præsidentvalg i 2016 blev det estimeret, at Donald Trump, der til sammenligning med andre politikere brugte begrænsede ressourcer på sin kampagne, fik gratis medieeksponering svarende til 5 milliarder dollars. Dette var mere end Hillary Clinton, Bernie Sanders, Ted Cruz, Paul Ryan og Marco Rubio – tilsammen.

Hvor står Nye Borgerlige i dag? Kigger man på meningsmålingerne, er de forskellige analyseinstitutter ikke helt enige. YouGov placerer partiet på omkring 5 procent, altså et pænt stykke over spærregrænsen. Voxmeter, der foretager ugentlige meningsmålinger, har dem omkring spærregrænsen. Norstat, Greens, Epinion, Megafon og Gallup placerer alle partiet mellem de 2 til 5 procent af stemmerne.

Det kan derfor tyde på, at Nye Borgerlige står til at blive valgt ind ved næste valg. En del af dette skyldes selvfølgelig, at partiet har en politisk agenda, der er et marked for blandt en del af vælgerne. Det skyldes dog med al sandsynlighed især også mediernes forelskelse i partiet.

Alt dette betyder ikke, at medierne skal ignorere Nye Borgerlige. Partiet er symptomatisk for lignende tendenser på tværs af den vestlige verden. Den interessante diskussion er, om medierne skal bidrage til en så omfattende dækning, hvor partiets succes ved næste folketingsvalg bliver mediernes selvopfyldende profeti.