Erik Gahner Larsen

Er de Radikale stormet frem?

I Politiken kan man læse, at de Radikale er stormet frem siden valget. Konkret formidles det: “Siden valget har Radikale Venstre hentet en hel del opbakning blandt vælgerne. Det viser en ny Megafon-måling, hvor de står til 9,6 procent af stemmerne og dermed 17 mandater.”

9,6%! Er det virkelig der, de Radikale ligger i meningsmålingerne? Lad os straks se nærmere på, hvad meningsmålingerne rent faktisk viser.

Figur 1: Radikale i meningsmålingerne, 2015-

Nej, der er intet der tyder på, at de Radikale stormer frem. Figuren viser de Radikales opbakning fra seneste folketingsvalg frem til i dag, og der er intet der taler for, at der har været en stor fremgang til partiet. Der er blot tale om en journalist, der tager én meningsmåling fra Megafon og skriver en historie op på et tyndt – i værste tilfælde lodret forkert – grundlag.

Den radikale udenrigsordfører, Martin Lidegaard, udtaler på baggrund af meningsmålingen, at den er et tegn på, at det er ved at lykkedes for partiet, at komme ud med de positive politiske budskaber. Jeg ser dog nu snarere målingen som et tegn på, at Megafon igen er ude med en måling, man skal forholde sig ekstra kritisk til.

Målingen og dækningen heraf er blot endnu et eksempel til samlingen, hvor én outlier, altså en ekstrem meningsmåling, skrives op som en nyhed på bekostning af al anden evidens (i dette tilfælde alle andre meningsmålinger). Faste læsere af bloggen vil huske lignende tilfælde for andre partier. Eksempelvis da det i 2017 kunne rapporteres, at de Konservative stod til fremgang.

Figur 2: Konservative i meningsmålingerne, 2017

Eller hvad med historien om Dansk Folkeparti i 2017, der styrtdykkede i meningsmålingerne, hvis man skulle tro på TV 2. Her kunne man også se, at dette blot var et fænomen hos Megafon.

Figur 3: Dansk Folkepartis opbakning over 5 måneder i 2017

Eller hvad med historien fra 2016 om, at Socialdemokraterne mistede en fjerdedel af deres vælgere? Den meningsmåling diskuterede jeg med direktøren for Megafon på TV 2 News, hvor han gjorde det klart, at jeg selvfølgelig ikke havde adgang til de samme data, som de havde, hvorfor jeg ikke kunne udtale mig med samme sikkerhed om kvaliteten heraf. Det stod dog klart over de efterfølgende måneder, at Megafon havde ramt helt forbi. Det havde været pinligt for dem, hvis de rummede blot den mindste evne til selvkritisk reflektion, endsige hukommelse.

Og som et sidste eksempel havde vi tidligere på året nyheden om, at Socialdemokraterne var gået tilbage siden folketingsvalget. Denne historie blev ligeledes skrevet udelukkende på baggrund af én måling fra Megafon og var ligeledes ikke et kønt syn i en forvejen miserabel dækning.

Figur 4: Socialdemokratiets opbakning i meningsmålingerne, januar-juli 2018

På baggrund af disse historier er jeg sikker på, at det kun er et spørgsmål om tid, før Megafon og enten TV 2 eller Politiken vil bringe en nyhed om et parti, der går ekstremt frem eller tilbage i målingerne én måling. Denne historie vil bære præg af 1) ikke at kunne spores i andre målinger og 2) ikke at holde vand i efterfølgende målinger.

Hvad skal man så gøre? For det første skal man holde øje med de vægtede snit i stedet for enkeltmålinger (evt. Berlingske Barometer). For det andet skal man undersøge hvordan en enkeltmåling ligger i forhold til andre målinger (evt. via mit overblik her).

Vil de fleste gerne læse flere bøger?

Hos Politiken kan man læse følgende nyhed om en ny undersøgelse: “På åbningsdagen for årets bogmesse i København modtager bogbranchen en opmuntrende besked: De fleste vil gerne læse flere bøger.”

Min første tanke er, at det måske er en interessant undersøgelse, men også en lidt ligegyldig en af slagsen. Mange vil gerne motionere mere, spise sundere, læse mere, forurene mindre og så videre. Det er der ikke så meget nyt i.

Det komiske ved forhåndenværende undersøgelse er dog, at den ikke er repræsentativ. Vi kan med andre ord intet sige om, hvad de fleste rent faktisk gerne vil. Om undersøgelsen skriver Politiken: “Det viser en undersøgelse, som netboghandlen Saxo har foretaget blandt 8.382 af sine brugere. Ikke mindre end 56 procent af brugerne kunne godt tænke sig at få læst mere, end de gør i dag.”

Der er altså ikke tale om en repræsentativ undersøgelse blandt danskerne, men en komplet ligegyldig undersøgelse, der udelukkende tjener som “gratis” (som i indirekte betalt, cf. nedenfor) reklame for en netboghandel. Den interessante nyhed, hvis vi skal forsøge at identificere en sådanne, må være, at 44% af Saxos brugere ikke har nogen interesse i at læse mere, end de allerede gør.

Til de journalister, der måtte læse med: Stop med at formidle denne slags undersøgelser. Det er ikke en nyhed, at folk der befinder sig i en (digital) boghandel, har interesse i at læse. Det er ligeledes ikke en nyhed, at folk der går i motionscenter gerne vil motionere.

Hvorfor rapporterer Politiken så ukritisk en elendig undersøgelse inklusiv et interview med Saxos direktør og stifter? Det skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg kan konstatere, at artiklen akkompagneres af en betalt reklame for samtalebogen Du store verden, der, når man klikker på den, henviser til – surprise, surprise – Saxo.com.

Potpourri: Statistics #49