Deles 92% af danske nyhedshistorier på Facebook?

Har sammen med Kim Andersen skrevet et indlæg til TjekDet omkring metoden i den nye rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen, ‘Mediernes udvikling i Danmark 2017‘. Konkret tager vi udgangspunkt i en påstand i rapporten om, at 92% af danske nyhedshistorier deles på Facebook.

Der er som minimum to metodiske problemer, der begge relaterer sig til hvor repræsentativ undersøgelsen er. For det første at ugen, der er undersøgt i undersøgelsen, ikke nødvendigvis er repræsentativ for mediernes generelle dækning. For det andet at de emner, der er undersøgt i undersøgelsen, ikke nødvendigvis er repræsentative for alle de emner, medierne skriver om.

På baggrund af vores kritik giver Lars Holmgaard Christensen, medieforsker ved Aalborg Universitet, og Lasse Skjoldan, senior advisor hos Infomedia, et fint svar, der er at finde nederst i indlægget. Det hele kan findes her.