Erik Gahner Larsen

Potpourri: Statistics #41

Indlæg i Journalisten: En problematisk populær metode i journalistikforskningen

I anledning af at det snart er uge 46, har Kim Andersen og undertegnede et indlæg i Fagbladet Journalisten omkring netop uge 46 som metode i journalistikforskningen. Indlægget kan også findes online her.

Anker Brink Lund, professor ved Copenhagen Business School, giver en kommentar til vores indlæg, der også er at finde nederst på siden. Han indvender at vores alternative forslag, der er at findes i vores artikel, egner sig bedst til kvantitative analyser – og uge 46 er at anbefale, hvis man gerne vil ‘dybere ned i den journalistiske substans’.

For det første argumenteres der for, at uge 46 giver mulighed for at undersøge, hvordan ‘forudsigelige begivenheder’ dækkes i medierne hvert år. Dette er ikke decideret forkert, men det problematiske er blandt andet, at vi ikke kan tage højde for uforudsigelige begivenheder (som terrorangrebet i Paris i 2015). Udfordringen er, at når man taler om en normal, gennemsnitlig nyhedsuge, giver man udtryk for, at man tager højde for forudsigelige og uforudsigelige begivenheder, hvilket man ingenlunde gør. Derfor kan og bør man ikke tage udgangspunkt i uge 46 som en normal nyhedsuge.

For det andet fremhæves det, at metoden især kan anvendes til ‘dertil knyttede case-studier’, det være sig eksempelvis finanslovsforhandlingerne. I disse tilfælde har jeg dog vanskeligt ved at se, hvad der helt præcist er fordelen ved at bruge uge 46, hvis man gerne vil dybere ned i, hvordan finanslovsforhandlinger dækkes. Hvis man således har et specifikt casestudie, vil det alt andet lige være bedre først at undersøge, hvornår casen dækkes og ikke lade sig begrænse til én arbitrær uge. Med andre retorisk spørgende ord: Hvorfor skal man afgrænse sig til uge 46, hvis man har ambitioner om at komme dybere ned i den journalistiske substans?

Metoden – i det omfang vi bør omtale det som en egentlig metode – egner sig derfor hverken godt til statistiske analyser eller dybdegående casestudier. Uge 46 som metode placerer sig kort fortalt mellem to stole, hvor de metodiske problemer langt overstiger eventuelle fordele.

Introduktion til R

Tilbage i sommeren 2016 stablede jeg en endagsworkshop på benene for de af mine studerende, der gerne ville lære at bruge R. Da det er begrænset, hvor meget man kan lære i R over nogle timer en sommerdag i juni, valgte jeg at skrive en lille guide til de studerende, som de kunne tage brug af efter forgodtbefindende.

Denne udgave har været tilgængelig i nogen tid, men jeg har nu lavet en opdateret version. Den er stadig under udarbejdelse, så der er masser af ting, der mangler og skal tilføjes senere. Ikke desto mindre er der nu tale om en udgave, der kan være behjælpelig med at lære R (især hvis man allerede har kendskab til programmer som SPSS og Stata).

Guiden kan findes online såvel som PDF og EPUB. Har du idéer, forslag eller kommentarer modtages disse med kyshånd.

A dataset with political datasets

I am working on an overview of political datasets (as usual, old news for the people following me on Twitter). My aim is to collect as many datasets as possible of relevance to political science students and researchers. You can find the dataset here (in different file formats).

The dataset has datasets related to cabinets, parliaments, public opinion, constitutions, political institutions, parties, politicians, democracy, governance, economics, elections, international relations, news media, policy indicators, political elites and more.

There is a few points to keep in mind. First, the dataset has over 150 datasets but it is still work in progress and I need to collect relevant info for all datasets. Second, in line with the principles of open science, the overview, while not limited to, is overrepresented by datasets freely available online.

If you have any suggestions, feedback or comments, feel free to contact me or create an issue in the repository.

Nyt bogkapitel: Logistisk regression med binært udfald

Har skrevet et kapitel om binær logistisk regressionsanalyse til den nye bog, Videregående kvantitative metoder. Bogen er redigeret af M. Azhar Hussain og Jørgen Trankjær Lauridsen, der begge har gjort et fantastisk stykke arbejde.

Kapitel 3, Logistisk regression med binært udfald, giver en introduktion til, hvordan man gennemfører logistiske regressionsanalyser. Helt konkret beskrives tre procedurer, der bør gennemføres i forbindelse med en god logistisk regression: 1) estimering af en model, 2) udregning af forudsagte sandsynligheder og 3) visualisering af resultaterne.

Hele bogen er bygget op med et praktisk fokus på, hvordan tingene gøres i Stata. Do-filen til mit kapitel kan findes her.

Deles 92% af danske nyhedshistorier på Facebook?

Har sammen med Kim Andersen skrevet et indlæg til TjekDet omkring metoden i den nye rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen, ‘Mediernes udvikling i Danmark 2017‘. Konkret tager vi udgangspunkt i en påstand i rapporten om, at 92% af danske nyhedshistorier deles på Facebook.

Der er som minimum to metodiske problemer, der begge relaterer sig til hvor repræsentativ undersøgelsen er. For det første at ugen, der er undersøgt i undersøgelsen, ikke nødvendigvis er repræsentativ for mediernes generelle dækning. For det andet at de emner, der er undersøgt i undersøgelsen, ikke nødvendigvis er repræsentative for alle de emner, medierne skriver om.

På baggrund af vores kritik giver Lars Holmgaard Christensen, medieforsker ved Aalborg Universitet, og Lasse Skjoldan, senior advisor hos Infomedia, et fint svar, der er at finde nederst i indlægget. Det hele kan findes her.

Er et flertal af danskerne klar til et opgør med konventionerne?

Hos Altinget kan man læse, at opbakningen til den europæiske menneskerettighedskonvention er på vippen. Baggrunden for denne konklusion er en meningsmåling foretaget af Norstat, der viser, at 48% af danskerne mener, at Danmark bør være klar til at træde ud af konventionen.

Det relevante spørgsmål er dog, om halvdelen af danskerne går rundt med den opfattelse, at Danmark bør være klar til træde ud af konventionen. Dette udtaler jeg mig om i en faktatjek-artikel hos Mandag Morgens TjekDet, der kan findes her.