Erik Gahner Larsen

Vil danskerne arbejde mere? II

For snart fem år siden skrev jeg, at svaret på om danskerne giver udtryk for at ville arbejde mere, afhænger af, hvad man helt præcist spørger om. Baggrunden var to meningsmålinger foretaget i den samme periode men med vidt forskellige resultater. Den ene meningsmåling viste, at 62 procent af danskerne var klar til at arbejde mere. Den anden meningsmåling viste, at 7 procent af danskerne var klar til at arbejde mere.

Det pågældende indlæg kom jeg i tanke om, da jeg læste en nyhed hos Berlingske, der formidler en undersøgelse, der viser, at topskattelettelser vil få folk til at arbejde mere. Mere konkret skrives der: “Forhandlingerne om lettelser af topskatten bliver uden tvivl et af efterårets største politiske emner og kan ende med at blive helt afgørende for regeringens overlevelse. Og ifølge [en] ny undersøgelse vil det øge arbejdsudbuddet, hvis man sænkede topskatten.”

Der er ingen tvivl omkring, at skattelettelser vil blive et emne på den politiske dagsorden, og når emner bliver aktuelle, kommer der også et hav af rapporter og studier, der skal “nuancere” den offentlige debat. Det interessante i denne sammenhæng er, at det empiriske materiale i undersøgelsen er en meningsmåling af meget ringe kvalitet. Den beskrives i artiklen som følger: “Den nye undersøgelse er foretaget af analyse- og konsulentfirmaet Moos-Bjerre & Lange på eget initiativ. De har i en webbaseret spørgeskemaundersøgelse spurgt 1.243 tilfældigt udvalgte danskere, som enten er i beskæftigelse eller under uddannelse, om deres forhold til lettelser af topskatten og villighed til at arbejde mere. Et billede, der ofte er blevet brugt i denne sammenhæng, er, om topskattelettelser vil blive en gulerod for at tage mere arbejde, eller om det vil blive en hængekøje, hvormed arbejdsudbuddet ikke stiger. Af den nye analyse fremgår det, at den positive nettoeffekt på arbejdsudbuddet er på 14,4 pct. Altså er konklusionen i undersøgelsen klar: Gulerods-effekten er simpelthen større end hængekøje-effekten.”

Når man læser ovenstående, er der en række spørgsmål, der trænger sig på. For det første er det på ingen måde klart, hvem der har foretaget meningsmålingen. Det formidles, at det er konsulentfirmaet, men har de en webbaseret platform, hvorfra de kan spørge 1.243 tilfældigt udvalgte danskere? Og så her i sommerperioden, hvor det er vanskeligt at få fat i bestemte grupper? Og ikke alene repræsentative for danskerne, men de danskere der er relevante at spørge? Jeg vil være meget påpasselig med at kalde resultaterne her for repræsentative, især når konsulentfirmaet ikke har givet flere informationer herom (der heller ikke er at finde i deres rapport).

For det andet skal vi se på, hvem man har valgt at inkludere i meningsmålingen. Det interessante er her, at det ikke er i nærheden af 1.243 respondenter, man bruger svarene fra, men den gruppe af respondenter, der siger, at de har mulighed for at tage mere arbejde. Disse mennesker er blevet spurgt: “Har du mulighed for at tage overarbejde på din arbejdsplads og derved tjene lidt ekstra?”. Bemærk her, at det ikke er blevet spurgt om, hvorvidt man har mulighed for at arbejde mere eller mindre, men blandt andet om at arbejde mere og tjene lidt ekstra. Her gør konsulentfirmaet hvad de kan for at påvirke respondenternes svar (ved at få dem til at tænke på at tjene ekstra). Samlet set er gruppen af personer, der har mulighed for at arbejde mere på 624 personer. Er gruppen af de 624 personer stadig repræsentativ for den population af danskere, der kan tage mere arbejde? Jeg tvivler.

For det tredje er det ikke tilfældigt, hvilke grupper der svarer, at de kan tage mere arbejde. Ud af de 624 personer, der kan tage mere arbejde, er omkring 168 studerende (den gruppe af respondenter, hvor flest svarer ja til, at de kan tage mere arbejde). Jeg er ikke økonom, men jeg finder det relevant at diskutere, hvor meget man kan lære om de dynamiske effekter af en ændring i topskatten på arbejdsudbuddet ved at spørge personer, der endnu ikke er i nærheden af at betale topskat.

For det fjerde skrives der i artiklen hos Berlingske, at “den positive nettoeffekt på arbejdsudbuddet er på 14,4 pct.” Men hvad menes der med dette? Man får let det indtryk, at meningsmålingen viser, at det vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser at sænke topskatten. Tallet viser dog blot differensen mellem dem, der siger, at de vil arbejde mere og dem der vil arbejde mindre (og dette er endvidere ikke for topskatten). Udfordringen er, at det ikke er muligt at sige, om dem der vil arbejde mindre, er dem der betaler topskat, hvorved det hypotetisk set kan have negative effekter på arbejdsudbuddet.

Der er noget komisk ved meningsmålinger, der ikke alene ønsker at belyse, om danskerne vil arbejde mere, men om et bestemt tiltag vil have en kausal effekt på, om danskerne vil arbejde mere. Dette bliver ikke mindre komisk af, at man spørger en masse mennesker, der ikke vil blive ramt af disse tiltag. Som altid kan det undre en, at journalisten ikke er mere kritisk i forhold til den undersøgelse, man finder nyhedsværdig og vælger at formidle.

Derfor vil jeg også blot bruge den samme konklusion som for fem år siden, altså at meningsmålingen blot illustrerer, at bestemte grupper har “en klar interesse i at fremme bestemte synspunkter i den offentlige debat, og det kan meget nemt tænkes, at de har et ønske om at meningsmålingerne viser noget bestemt i dette tilfælde.”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *