Erik Gahner Larsen

Hvor mange vil stemme på Nye Borgerlige? #3

I sommer viste en meningsmåling, at over 10 procent af vælgerne ville stemme på Nye Borgerlige, hvis partiet blev opstillingsberettiget. Denne meningsmåling blev kritiseret for ikke at være en rigtig meningsmåling, og udelukkende udtryk for mediernes interesse i og præference for, at der skete noget nyt på den politiske dagsorden.

Det samme skulle vise sig at være tilfældet da det kom frem, at Nye Borgerlige nu havde fået underskrifter nok til at blive opstillingsberettiget. Her blev der foretaget tre målinger inden for kort tid, der til trods for at de var bedre meningsmålinger end den foretaget i sommer, havde nogle problematiske lighedstræk. Derfor var jeg også ude med en kritik af mediernes dækning af disse tre meningsmålinger.

En af de få ting vi kunne konkludere på baggrund af dækningen af målingerne var, at medierne havde travlt med at komme først med en meningsmåling, hvor Nye Borgerlige var med. På baggrund af min kritik var jeg forbi Presselogen på TV 2 News, hvor den væsentligste pointe efterfølgende blev opsummeret i en artikel på TV2.dk: “Det handler ikke om, at man skal fortrænge partiets eksistens, men man skal erkende det faktum, at medierne bærer et betydeligt ansvar for at skabe den virkelighed, hvor Nye Borgerlige nu er en betydelig magtfaktor i dansk politk.”

Jeg begrænsede min kritik til mediernes dækning, og nævnte ikke analyseinstitutterne, da det netop kun var repræsenter fra førstnævnte, der var til stede i programmet og kunne replicere på min kritik. Det var min opfattelse, at de tilstedeværende kunne følge min kritik, om end alle selvfølgelig ikke delte samme overbevisning om, at medierne skulle have gjort det anderledes, end de havde.

Lars Gylling, fra YouGov Denmark, havde efterfølgende et par gode og konstruktive kommentarer til min kritik i Berlingske, der deler et overlap med nogle af de pointer, der også blev rettet mod mine argumenter som fremført i Presselogen:

Med i udsendelsen var valgforsker Erik Gahner Larsen fra Syddansk Universitet, som kritiserede mediernes brug af meningsmålinger, som efter hans mening er med til at skabe den virkelighed, hvor Nye Borgerlige nu er en magtfaktor i dansk politik. Men et nyt borgerligt parti, som erklærer sig opstillingsberettiget i en tid med splid i den borgerlige blok og tiltagende valgrummel, er altså mere end almindeligt interessant for medierne! Nu er jeg naturligvis ikke helt neutral i min vurdering af meningsmålinger, som jeg generelt ikke mener, at man kan få for mange af, men at medierne gennem meningsmålinger får undersøgt, hvordan danskerne tager imod det nye parti, er vel en helt naturlig del af mediedækningen? Jeg er med på, at målingerne faldt sammen med et voldsomt hype, men alle målinger er til hver en tid påvirket af de hændelser, som aktuelt er oppe i tiden, så det er vel ikke noget argument for at afvente med målinger af et nyt parti!

Jeg er i princippet ikke uenig med denne holdning, men der er dog et par relevante kommentarer at knytte til ovenstående. For det første er det selvfølgelig naturligt at dække virkeligheden, men det er unaturligt at gøre det på en sådan måde, hvor en hype er med til at skabe en situation, hvor der bliver foretaget talrige halvdårlige meningsmålinger. Det er mere end blot at dække virkeligheden. For det andet er der tale om nogle dynamikker, hvor medierne dækker fænomener med en sådan hastighed, at det sker på bekostning af kvaliteten. Overordnet har jeg med andre ord intet imod at medierne dækker virkeligheden (det er sågar naturligt og vigtigt), men jeg finder det retmæssigt at problematisere, når medierne går i selvsving.

Konkret undrer det mig eksempelvis, at medierne ikke brugte mere tid på at indsamle svar fra respondenterne, men i stedet gjorde hvad de kunne for at foretage målingen på én dag. Som Nate Cohn har beskrevet det i et indlæg: “A one-day poll is often a bad poll. You usually need multiple days to call voters back and get a representative sample.” Det betyder selvfølgelig ikke, at de meningsmålinger vi fik var forkerte, men at det er øjensynligt, at det ikke er metodiske hensyn, der har været øverste prioritet.

Vi har således også set, at der er kommet forskellige målinger med en større usikkerhed, end vi burde forvente, hvis vi bare havde tilfældig støj, som den statistiske usikkerhed er til for. Derfor har jeg også været utroligt skeptisk i forhold til ikke alene at tage enkeltmålingerne seriøst, men også de vægtede gennemsnit, der bygger på få enkeltmålinger. Et illustrativt eksempel er Altingets vægtede snit, der proklamerede “Snit af målinger: Medvind til Nye Borgerlige, men rød blok står til flertal”. Det kedelige ved denne nyhed er, at det vægtede snit byggede på blot to af de meningsmålinger, der som bekendt begge blev indsamlet inden for det første døgn efter nyheden om, at partiet nu havde stemmer nok til at blive opstillingsberettiget.

For godt en måned siden skrev jeg, at der var “nogle problematiske ligheder ved de tre meningsmålinger, vi har set, der gør, at jeg vil være ekstra påpasselig med at sige noget om den reelle opbakning til Nye Borgerlige. Fremtidige målinger må vise, hvor stor opbakning de sandsynligvis ville få, hvis der var et folketingsvalg i dag.” I den forbindelse er det aktuelt at kigge på de målinger, vi har fået siden da.

Ovenstående figur viser Nye Borgerliges opbakning i meningsmålingerne siden nyheden om, at de nu var klar til at blive opstillingsberettiget. Figuren viser flere ting. For det første at der har været meningsmålinger, der dømmer partiet inde og ude. For det andet at der er nogle mærkelige udsving i, hvor stor opbakningen til partiet er. Udsving der ikke kan forklares af reelle udviklinger i vælgerhavet, men derimod hvilke institutter, der foretager målingen. Voxmeter er således blandt de institutter, der med deres ugentlige målinger, ikke giver Nye Borgerlige lige så mange stemmer som et par af de andre institutter.

Hvad kan vi således konkludere i forhold til spørgsmålet om, hvor mange der vil stemme på Nye Borgerlige? Ikke så meget endnu.