Erik Gahner Larsen

Meningsmålinger i R med pollsDK

En ny pakke til R, pollsDK, giver mulighed for let at hente danske meningsmålinger ind i R. Pakken er lavet af Mikkel Krogsholm og installeres og indlæses vha. følgende (forudsætter at man har devtools-pakken installeret):

devtools::install_github("56north/pollsDK")
library("pollsDK")

Pakken er nem at bruge og giver blandt andet mulighed for at hente de meningsmålinger, jeg har liggende på GitHub. Dette gør man med funktionen gahner(). I nedenstående gemmer vi disse data i objektet polls og viser de seneste seks observationer herfra.

polls <- gahner()
tail(polls)
     id pollingfirm year month day party_a party_b party_c party_f party_i party_k
962 962    Voxmeter 2016     5  29    25.4     5.0     3.1     4.5     7.7     0.6
963 963      Greens 2016     6   2    25.7     5.4     3.2     5.1     6.5     0.7
964 964    Voxmeter 2016     6   5    25.8     4.9     2.9     4.6     7.4     0.8
965 965      Gallup 2016     6   9    25.1     4.6     3.5     4.6     7.3     0.7
966 966    Voxmeter 2016     6  12    25.4     4.3     2.9     4.0     7.9     0.7
967 967    Voxmeter 2016     6  18    25.9     4.9     2.6     4.1     8.7     0.7
    party_o party_v party_oe party_aa    n                                        source
962    19.7    17.9      8.5      7.1 1020 http://voxmeter.dk/index.php/meningsmalinger/
963    19.7    16.6      9.0      7.8 1248            http://www.politiko.dk/barometeret
964    19.6    17.3      8.0      8.4 1039 http://voxmeter.dk/index.php/meningsmalinger/
965    19.8    18.9      8.2      6.9 1570            http://www.politiko.dk/barometeret
966    20.9    18.1      8.3      7.4 1032 http://voxmeter.dk/index.php/meningsmalinger/
967    20.7    17.5      7.8      6.9 1050 http://voxmeter.dk/index.php/meningsmalinger/

Disse data kan eksempelvis bruges til at visualisere partiernes vælgeropbakning over tid. I nedenstående eksempel er det vist, hvordan Socialdemokraterne har ligget i meningsmålinger fra 2010 til i dag (forudsætter at man har ggplot2-pakken installeret).

library("ggplot2")

polls$date <- format(as.Date(c(paste(polls$year, 
                                     polls$month, 
                                     polls$day, 
                                     sep="-")), by = "days"))

ggplot(polls, aes(x=as.Date(date), y=party_a )) + 
  geom_point(col="red", alpha=.1) +
  geom_smooth(col="red", se=F, alpha=.5, size=1.2, span=.65) +
  theme_minimal() +
  ylab("Opbakning (%)") + 
  xlab("")

Hvor mange vil stemme på Nye Borgerlige?

I en ny meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau, står et parti med navn Nye Borgerlige til at få 10,8 procent af stemmerne. Nyheden har fundet vej til blandt andet Information, Børsen, Jyllands-Posten, BT og Berlingske.

Der er tale om en relativt normal meningsmåling. Lige godt 1000 respondenter (1065, for at være helt præcis) har svaret på en række politiske spørgsmål, men så går det også galt for Voxmeter. I en normal meningsmåling, hvor vi gerne vil finde ud af, hvor mange vælgere der stemmer på et parti, stiller vi spørgsmålet, hvilket parti respondenten ville stemme på, hvis der var valg i morgen (eller en afart af dette spørgsmål). Denne måde at spørge på garanterer blandt andet, at summen af opbakningen til de enkelte partier altid er lig 100 procent. Det er dog ikke hvad Voxmeter har gjort denne gang.

Voxmeter har eksempelvis ikke blot stillet ét spørgsmål. Der er stillet flere spørgsmål, der bidrager til at give de 10,8 procent. Det første spørgsmål respondenterne blev sat til at besvare, var: “Hvis det bliver muligt ved næste valg, vil du overveje at stemme på et parti, der har en strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti?”. Med dette spørgsmål vil Voxmeter få respondenten til at basere sine overvejelser og valg på udlændingepolitik, og dermed ikke eksempelvis velfærd, miljø, vækst og hvad der ellers spiller en rolle i vælgernes overvejelser.

Det andet spørgsmål, som de 10,8 procent stammer fra, er ikke et klassisk partivalgsspørgsmål, men spørgsmålet: “Partiet Nye Borgerlige forsøger at blive opstillingsberettiget til næste valg. Partiet vil føre en stram udlændingepolitik som Dansk Folkeparti og en borgerlig økonomisk politik som Liberal Alliance. Vil du stemme på partiet, hvis det stiller op?”. Når en respondent svarer ja til dette spørgsmål, er det på ingen måde det samme som, at respondenten ville vælge Nye Borgerlige som svar, hvis spørgsmålet gik på, hvilket parti respondenten ville stemme på, hvis der var valg i morgen. Som Peter Kurrild-Klitgaard beskriver det: “Men det er meget tænkeligt, at vælgerne i praksis vil agere anderledes, når de i andre målinger eller på selve valgdagen (hvis partiet overhovedet får samlet de fornødne underskrifter), konfronteres med det fulde sæt af alternativer–inklusive dem de plejer at stemme på.”

De to spørgsmål – og især deres rækkefølge og konstruktion – bidrager begge til, at respondenterne svarer på et spørgsmål, der på ingen måde kan sammenlignes med et spørgsmål, der skal give et retvisende estimat af, hvor stor vælgertilslutning partiet vil få. Alene det forhold, at disse resultater ikke formidles sammen med en traditionel meningsmåling viser, at nærværende måling ikke skal tages seriøst. Kigger man på den seneste Voxmeter-måling (fra 12. juni), siger 1 procent af vælgerne, at de vil stemme på et andet parti end dem der er repræsenteret i Folketinget (heraf vil 0,7 procent stemme på Kristendemokraterne).

Dermed er det ikke sagt, at Nye Borgerlige ikke har et potentiale, men der er ingen meningsmåling, ej heller Voxmeters, der giver partiet 10,8 procent. Det bygger på tvivlsomme spørgsmål og en række antagelser af yderst urealistisk karakter. Meningsmålingen er med andre ord ikke en meningsmåling, der lever op til de standarder, man normalt arbejder med, og det kan undre en, at Voxmeter kvalitetsstempler meningsmålinger som disse.

Så nej, ingen meningsmåling viser, at “hver tiende vil stemme på Nye Borgerlige”. Det er blot et par dubiøse analytikere, der får det til at se sådan ud, for at skabe en god historie.