Meningsmålinger fylder med rette meget under en valgkamp. Et folketingsvalg er som bekendt blot en meningsmåling med en statistisk usikkerhed på 0. Derfor fungerer meningsmålinger som en pointtavle vi orienterer os mod, når vi vil blive klogere på, hvordan partierne klarer sig – og hvad vi kan forvente på selve valgdagen.
Under folketingsvalgkampen i 2011 skrev jeg, at medierne ikke altid formåede at tage højde for den statistiske usikkerhed i meningsmålingerne. Jeg forventer ikke, at denne valgkamp bliver en af den slags, hvor medierne i alle tilfælde vil tage højde for den statistiske usikkerhed i formidlingen af meningsmålingerne, men jeg har været optimistisk. Det er for det første min opfattelse, at medierne i højere grad er bevidste omkring den statistiske usikkerhed i meningsmålingerne (mere end i 2011 i hvert fald). Det er for det andet også værd at bemærke, at der har været talrige kritiske artikler omkring meningsmålingerne på det seneste, som med al tydelighed viser, at journalisterne er bevidste omkring de åbenlyse faldegruber, når det kommer til formidlingen af meningsmålinger.
På valgkampens første dag er vi blevet præsenteret for tre forskellige meningsmålinger. En meningsmåling foretaget af Gallup for Berlingske, der taler om et gyservalg (altså at rød blok kommer tættere på de 50 procent). En anden meningsmåling foretaget af Megafon for TV2 og Politiken, der viser, at der ikke er sket det store i løbet af det seneste døgn. En tredje meningsmåling foretaget af Epinion for DR viser, at rød blok går tilbage.
Med andre ord: Fremgang, tilbagegang og status quo for rød blok. Så er vi vist også dækket ind i forhold til journalistiske vinkler på meningsmålingerne. Det der nu bør være åbenlyst er, at de tre meningsmålinger må vise noget forskelligt. Dette er dog på ingen måde tilfældet. Nedenstående figur viser opbakningen til de 10 opstillingsberettigede partier, som analyseinstitutterne inkluderer.
Figuren viser, at de tre meningsmålinger ligger meget tæt op ad hinanden. Faktisk ligger de så tæt, at der ikke er nogle partier, der står signifikant dårligere eller bedre i én måling i forhold til en anden måling. Når vi kigger på blokkene, hvor rød blok består af Socialdemokraterne, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet, og blå blok af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne, ser vi da heller ikke, at der er forskelle på tværs af målingerne.
Derfor er det også interessant, at man kan skrive tre så forskellige artikler omkring hvordan partierne står i meningsmålingerne. Dette er første men helt sikkert ikke sidste gang, vi kommer til at se dette i valgkampen. Dette af to grunde. For det første bruger medierne primært deres egne målinger. DR har Epinion, Berlingske har Gallup og TV2 har Megafon. Det er en dyr fornøjelse at få lavet meningsmålinger, og derfor gør de respektive medier også hvad de kan for at sælge deres egen meningsmåling til læserne snarere end konkurrentens.
For det andet, og som konsekvens heraf, vil journalisterne have forskellige referencepunkter i løbet af valgkampen, når de skal referere til den seneste måling. Berlinske vil kigge på hvad Gallup viste dagen forinden (kig eksempelvis på Politiko, hvor man ud fra Dagens Gallup angiver forskelle på helt ned 0,2 procentpoint som en tendens), og TV2 hvad Megafon viste dagen forinden. Når der så tolkes på mindre, ubetydelige forskelle fra dag til dag, gør det også, at der vil komme vidt forskellige journalistiske narrativer, der i bund og grund ikke gør nogen klogere.
Til trods for min umiddelbare optimisme må jeg konkludere, at alt tyder på, at når der er valgkamp, har vi at gøre med business as usual. Derfor er det også blot endnu vigtigere at slå fast: Hvis du gerne vil blive klogere på, hvordan partierne (og blokkene) står i meningsmålingerne, så kig på de vægtede gennemsnit. Den journalistiske dækning er der i hvert fald, hvad angår meningsmålingerne, ingen grund til at sætte sin lid til.