På Berlingske kan man læse en artikel med titlen “Advarsel! Lotterier giver tvivlsomme meningsmålinger“, der indledes med følgende: “Vind store lotterigevinster, en iPad eller optjen point til at købe en pizzaskærer med varmefast håndtag. Kampen om at få danskerne til at deltage i meningsmålinger får institutterne til at tage flere værktøjer i brug for at lokke holdningerne ud af de danske vælgere. På tærsklen til et nyt folketingsvalg, hvor vælgerne kan se frem til at blive bombarderet med daglige meningsmålinger, advarer flere forskere dog nu mod, at flere af de dagsordenssættende målinger risikerer at tegne et skævt billede af virkeligheden.”
Der er altid grund til at være skeptisk, når det handler om meningsmålinger og hvordan de gennemføres. Det britiske parlamentsvalg er den seneste reminder herom. Når dette er sagt vil jeg anfægte den påstand, at lotterier som rekrutteringsredskab til meningsmålingerne er noget, der giver tvivlsomme og skæve meningsmålinger.
Først er det selvfølgelig vigtigt at få på plads, at der ikke er én bestemt type af lotteri, som alle analyseinstitutterne anvender. Dette er vigtigt af tre grunde. For det første anvendes der også andre redskaber end lotterier til at tiltrække respondenter. Gallup, Epinion og Greens bruger lodtrækninger, hvor man kan vinde gavekort, men Norstat og Wilke har et pointsystem, hvor man kan bruge optjente point på at købe produkter (YouGov har både pointsystem og lotterier). Pointsystemer er kvalitativt forskellige fra lotterier. For det andet er det ikke alle institutter, der bruger den slags incitamenter til at rekruttere respondenter til deres politiske meningsmålinger. Megafon og Voxmeter er eksempler herpå. For tredje, og i forlængelse af de to foregående pointer, har vi dermed variation på tværs af institutter i forhold til, om de anvender lotterier, hvorfor man også kan se nærmere på, om dét aspekt medfører systematiske skævheder.
Giver disse lotterier og pointsystemer så tvivlsomme meningsmålinger, der tegner et skævt billede af virkeligheden? Det har jeg svært ved at forestille mig. Vi ved, som det også forklares i artiklen, at incitamenter tiltrækker en særlig gruppe mennesker. Det er dog ikke det samme som, at vi får et mere skævt billede af virkeligheden. Tværtimod. En af grundene til at man netop bruger penge på at rekruttere folk, er, at alternativet er målinger, der er endnu mere skæve. I den bedste af alle verdener havde alle stemmeberettigede borgere samme sandsynlighed for ikke alene at blive ringet op af et analyseinstitut, men også at deltage i en meningsmåling. Det er bare ikke den virkelighed, vi lever i, og tværtimod en virkelighed vi bevæger os endnu længere væk fra.
Der er dermed ingen grund til at frygte eller advare mod bestemte rekrutteringsredskaber til at få folk til at deltage i meningsmålinger (hvad enten de bygger på sociale normer eller økonomiske incitamenter). Man skal stadig være yderst kritisk i forhold til den måde hvorpå meningsmålinger gennemføres (og formidles!), men der er ingen grund til at forvente, at lotterier systematisk bidrager til, at meningsmålingerne bliver tvivlsomme. Jeg har med andre ord lige så stor tiltro til Gallups meningsmålinger som til Megafons, også selvom førstnævnte adskiller sig ved at anvende lotterier.
Leave a Reply