I Politiken kan man læse følgende: “Bi- og homoseksuelle har på en række punkter en ringere trivsel end heteroseksuelle. Det viser tal fra et stort befolkningsstudie fra Statens Institut for Folkesundhed.” Det store befolkningsstudie er publiceret i Scandinavian Journal of Public Health med titlen Self-reported sexual and psychosocial health among non-heterosexual Danes.
Når jeg læser sådan en beskrivelse af et studie, der omhandler minoriteter, stiller jeg mig selv to spørgsmål. For det første: Hvor mange respondenter er en del af minoritetsgruppen? For det andet: Er undersøgelsen designet således, at minoritetssamplen er repræsentativ i forhold til den minoritetspopulation, der skrives om? Hos Politiken kan man læse, at undersøgelsen “bygger på en spørgeskemaundersøgelse fra år 2000 blandt 8.500 danskere”, men der står intet om, hvor stor en andel af disse, der er bi- og homoseksuelle.
I undersøgelsen står der: “A total of 98.5% of women and 98.2% of men characterized their sexual orientation as heterosexual” (s. 2). I analyserne kan man se, at der er henholdsvis 72 ikke-heteroseksuelle mænd og 68 ikke-heteroseksuelle kvinder (og det er ikke alle af disse, der har svaret på alle spørgsmål, der undersøges). Det er ikke, hvad jeg vil kalde for et stort N, uafhængigt af om man så har 100, 1.000 eller 1.000.000 heteroseksuelle respondenter med.
Dette bringer os til det næste aspekt: Undersøgelsen er ikke nødvendigvis repræsentativ ift. gruppen, der udgør det analytiske fokus her. Ikke desto mindre tolkes resultaterne i Politiken således, at de er repræsentative for netop ikke-heteroseksuelle, når de skriver at undersøgelsen “viser, at flere end hver tredje bi- eller homoseksuelle kvinde har oplevet seksuel vold, og at hver femte har overvejet selvmord.”
Det interessante er her hvordan respondenterne er blevet udvalgt. Her nævnes det at: “The total sample consisted of three sub-samples: A national sample analogous to those from 1987 and 1994 (n = 5802), a follow-up sample including participants from SUSY-1994 (n = 5912), and a supplementary sample to ensure at least a thousand interviews in each of the 15 Danish counties (n = 10,772). Questions concerning sexuality were restricted to the latter two samples (n = 16,684), while sexual issues were not addressed in the former.” Med andre ord består undersøgelsen især af respondenter ligeligt fordelt på de forskellige (daværende) amter. Men hvis homoseksuelle eksempelvis er mere tilbøjelige til at bosætte sig i bestemte amter, vil man opnå en mindre repræsentativ sample sammenlignet med, hvis man havde udvalgt tilfældige respondenter på et nationalt niveau. Der er dermed intet der nødvendigvis taler for, at undersøgelsen er repræsentativ. Derfor er det også lidt komisk, at artiklen nævner at repræsentativiteten “constitutes a major strength of this study” (s. 5) Hvis der desuden er forskel på, hvordan ikke-heteroseksuelle svarer på de pågældende spørgsmål i undersøgelsen alt efter om man er bosat i Københavns eller Ribe amt, begynder problemerne for alvor at melde sig.
Problemet med denne slags undersøgelser er, at de få observationer gør det statistisk vanskeligt at opnå sammenlignelige grupper (og dermed lave meningsfulde sammenligninger mellem heteroseksuelle og ikke-heteroseksuelle). Der er dermed ikke mulighed for at tage højde for alder, uddannelse, indkomst, bopæl, etnicitet og så videre, der alt sammen kan variere på tværs af de to grupper.
Der er dog desværre ingen deskriptiv statistik for de forskellige grupper i artiklen, der giver os et indblik i, hvor problematiske disse aspekter potentielt set kan være (med undtagelse af tabel 1, der viser opdeling på køn og alder). Der er heller ikke så meget som ét konfidensinterval eller andet, der formidler den usikkerhed, vi har med at gøre. Kun et par p-værdier, der substantielt ikke fortæller os ret meget. Nævnes bør det også, at man bør tolke de rapporterede kønsforskelle med et gran salt, da det ikke undersøges, om forskellene mellem kønnene er statistisk signifikante.
Det er meget tænkeligt, at der er forskel på heteroseksuelle og ikke-heteroseksuelles selv-rapporterede oplevelser, men det er min vurdering, at det store befolkningsstudie ikke er stort nok til, at vi kan konkludere noget med sikkerhed.