Erik Gahner Larsen

Samfundstjeneste er måske bedre end fængsel

Forleden kunne man i Politiken læse, at en rapport fra Justitsministeriet viser, at kriminelle, der idømmes en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste frem for en ubetinget fængselsstraf, begår mindre kriminalitet. Helt konkret, kan man læse, falder risikoen for at begå ny kriminalitet med 15 pct., når der dømmes samfundstjeneste. Bør den logiske følge være, at vi skal anbefale politikerne at undlade at give ubetingede fængselsstraffe og i stedet dømme kriminelle til samfundstjeneste? Nej.

Det væsentligste problem med rapporten fra Justitsministeriet er, at sammenligningsgrundlaget mellem de kriminelle, der har fået en betinget dom, og de kriminelle, der har fået en ubetinget dom, er tvivlsomt. Helt konkret er 38 pct. af dem, der er blevet dømt til samfundstjeneste, kriminelle, der har begået formueforbrydelser, mod 14 pct. af dem, der har fået en ubetinget fængselsstraf. Ligeledes er der en større andel af kriminelle der har begået vold, seksualforbrydelser og anden personligfarlig kriminalitet, der har fået ubetingede straffe i stedet for samfundstjeneste. Disse forskelle er yderst signifikante og sætter spørgsmålstegn ved, om betydningen af samfundstjenesten skyldes systematiske forskelle på, hvilken straf folk får, snarere end effekten af straffen selv. Med andre ord kan vi ikke vide, om det er samfundstjenesten, der virker, eller om der blot er tale om, at man sammenligner pærer og bananer, hvor det er naturligt at forvente, at de, der bliver dømt til samfundstjeneste på forhånd, er mindre tilbøjelige til at begå ny kriminalitet.

Betyder det så, at vi skal stoppe her og anbefale politikerne at lave politik i blinde? Nej, tværtimod. Løsningen i dette tilfælde vil være at skabe de bedste betingelser for at estimere, hvilken betydning samfundstjeneste har. Helt konkret kan det gøres ved, at man tilfældigt giver kriminelle, der står til at få enten en ubetinget fængselsstraf eller en samfundstjenestedom, en af disse domme.

Det tilfældige aspekt gør, at vi kan sandsynliggøre, at en eventuel forskel mellem disse grupper kan tilskrives betydningen af straffen. Dette vil være mere moralsk og metodisk forsvarligt end at dømme kriminelle uden konkret viden om, hvilken effekt det reelt set har. Denne anbefaling er hermed givet videre til de ansvarlige i Justitsministeriet.

Bragt i Politiken, 8. juni 2014.

2 comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *