Erik Gahner Larsen

Potpourri: Statistik #16

Hvad kan man blive som statskundskaber?

Et af de spørgsmål man ofte bliver stillet som statskundskaber er, hvad man i det hele taget kan blive med sådan en baggrund. Jeg har udformet en lille ABC-liste, som du kan bruge lidt tid på at lære udenad, så du altid har et langt svar på hånden, når nogen spørger. Listen er dog ikke i nærheden af at være udtømmende. Her er den: ambassadør, bankdirektør, borgmester, chefredaktør, departementschef, direktør, embedsmand, erhvervsmand, filminstruktør, forfatter, generaldirektør, gymnasielærer, foredragsholder, forskningschef, højskoleforstander, journalist, klimaskeptiker, kommunikationsdirektør, koncerndirektør, konsulent, (kronprins), markedschef, marketingkoordinator, oversætter, politisk fagchef, politiker, programdirektør, prorektor, spindoktor, statsminister, teaterdirektør og udenrigskorrespondent.

Har helbredstjek en langsigtet effekt?

Politiken bragte i går en kronik skrevet af to professorer og en vicedirektør, hvori de med reference til KORA-rapporten jeg omtalte forleden konkluderer, at der altså er langsigtede positive effekter af helbredstjek for lavtuddannede mænd.

Jeg er stadig ikke overbevist om, at der er en effekt, så jeg sendte straks et kort indlæg til Politiken. De har dog desværre ikke plads til at bringe det. Heldigvis er min blog ikke underlagt de samme spaltepladsrestriktioner:

Har helbredstjek en langsigtet effekt?
I Politiken kunne man den 11. september læse, at helbredstjek har langsigtede effekter på risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdomme for kortuddannede mænd. Samme påstand fremførte sundhedsminister Nick Hækkerup, også i Politiken, den 19. august.

Begge påstande bruger en rapport fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, som belæg for, at helbredstjek har en langsigtet positiv effekt, når man ser på bestemte risikogrupper, nærmere bestemt lavtuddannede mænd. Der er dog et helt grundlæggende problem med rapporten, der gør, at det ikke kan konkluderes, at helbredstjek har de påståede langsigtede effekter.

For at forstå dette, må vi tilbage til begyndelsen af det projekt, rapporten bygger på, nemlig det såkaldte Sundhedsprojekt Ebeltoft. Projektet består af et forsøg, hvor deltagerne tilfældigt blev fordelt i tre grupper. To af disse grupper blev tilbudt helbredstjek, og en gruppe blev ikke. Sidstnævnte gruppe kalder vi, for nu, kontrolgruppen. Dette kom der efterfølgende en række fagfællebedømte tidsskriftsartikler ud af, hvor forskere var i stand til at se, hvordan deltagerne klarede sig i de forskellige grupper.

Problemet med eksperimenter er, at der som med andre typer af forskning er praktiske og etiske aspekter forbundet med udførelsen. Forsøgsdeltagere i kontrolgruppen må ikke få den medicin, operation eller tredje tilbud, som behandlingsgrupperne får. Denne opdeling er nem at gennemføre på papiret, men langt mere besværlig at gennemføre i en praktisk virkelighed. Dette illustreres ganske rammende i filmen Dallas Buyers Club fra 2013.

Her er så det afgørende: I tilfældet Sundhedsprojekt Ebeltoft valgte man af etiske årsager at tilbyde folk i kontrolgruppen et helbredstjek fem år efter projektets begyndelse. Hvad betyder dette? Det betyder, at kontrolgruppen 15 år efter ikke længere er en gruppe, der ikke har fået helbredstjek, og vi kan derfor ikke udtale os om effekten af helbredstjek 15 år efter, ved at se på forskelle mellem grupperne.

Teknisk set er der en statistisk signifikant effekt i rapporten fra KORA, når man estimerer en model på en bestemt undergruppe, men det kan blandt andet skyldes at grupperne ikke nødvendigvis er balancerede, når man splitter dem op i flere undergrupper. Ligeledes vises det i rapporten, at der ingen effekt er, når man kigger på en bedre egnet syntetisk kontrolgruppe.

Overordnet er der ingen evidens for, at Sundhedsprojekt Ebeltoft havde en positiv langsigtet effekt på lavtuddannede mænds helbred. Kronikørerne i Politiken fremhæver selv svagheder ved projektet, men det kan undre en, at de ikke nævner de svagheder, der modarbejder deres dagsorden.