Erik Gahner Larsen

Potpourri: Statistik #6

Government 2001: Advanced Quantitative Research Methodology (med lecture videos og andet godt)
Introduction to R lectures for ECPR Winter School 2013 (pædagogisk og humoristisk introduktion til R af Zoltán Fazekas, postdoc ved SDU. Og hey – jeg bliver nævnt et sted)
Contributed Documentation (en rig samling af gratis tutorials til R)
Beware the Big Errors of ‘Big Data’ (Nassim Taleb om en faldgrube ved big data. Kan desuden anbefale hans bog The Black Swan: The Impact of the Highly Improbable)
Andrew Gelman’s favorite plot
Deep Inside: A Study of 10,000 Porn Stars and Their Careers (porno og data… what’s not to like? SFW)

Valentinsdag: Political Science edition

Sidste år var der på The Monkey Cage et indlæg omhandlende romantiske oneliners i en politologisk udgave (i anledning af Valentinsdag). I år kørte samme koncept på twitter under hashtagget #PoliSciValentines.

En del af dem var relateret til amerikansk politik, men som med alt andet inden for political science, var der også bidrag relateret til økonomi, filosofi, statistik, psykologi osv. Her er mine få udvalgte favoritter (inklusiv mit eget bidrag, selvfølgelig):

https://twitter.com/MattDabrowski/status/302110921571049472

Giver valgplakater flere stemmer?

I Deadline her til aften blev Kasper Møller Hansen (professor i Statskundskab ved Københavns Universitet) interviewet omkring valgplakaternes betydning. Valgplakaterne er en hundrede år gammel tradition ved danske valg, og der er ingen tvivl omkring, at de har en stor historisk og symbolsk værdi.

Men hvad betyder de i praksis? Flytter de stemmer? Kasper Møller Hansen gjorde det klart, at der ikke er belæg for, at de flytter flere vælgere ned til stemmeurnerne, men valgplakater har en særdeles stor effekt på især kampen om de personlige stemmer inden for listerne. Det er ligeledes en pointe han bliver citeret for hos KL.dk: »Ved forrige kommunalvalg var valgplakater det, som var bedst til at flytte stemmer.«

Det statistiske belæg for argumentet er at finde i arbejdspapiret »Den kommunale valgkampagne anno 2009. En kommenteret tabelrapport«, hvor kandidaterne ved kommunalvalget i 2009 blev spurgt om, hvordan de planlagde deres kampagneaktiviteter.

I arbejdspapiret estimeres en række OLS-regressioner for at undersøge effekten af valgplakater. Som der skrives: »Fordelen ved regressionsmodeller er, at man kan isolere den selvstændige effekt af de enkelte variable. Altså kan man estimere effekten af fx flere valgplakater, når man tager højde for alle de andre variable i modellen.« (side 21). Her er det vigtigt at huske på, at der som sådan ikke er tale om effekten af flere valgplakater, men blot den partielle korrelation mellem det antal valgplakater en kandidat har hængt op og andelen af stemmer.

Overordnet er jeg på ingen måde overbevist om, at der er en kausal sammenhæng mellem det at hænge en valgplakat op og få flere personlige stemmer, blandt andet fordi der er så mange andre forhold jeg formoder har en større effekt på stemmetallet, der gør effekten af valgplakater minimal.

Det store problem forbundet med at undersøge korrelationen mellem antallet af valgplakater og andelen af stemmer er selvfølgelig, at det ikke er tilfældigt hvor mange valgplakater en politiker hænger op. Der er med andre ord op til flere fejlkilder. Populære kandidater, der har været en del af lokalpolitik i mange år, som kan se frem til et godt valg, har måske en større kampagnestab og flere ressourcer – og får hængt flere valgplakater op. Kontrolvariable kan være med til at mindske bekymringerne relateret til dette, men der er stadigvæk en del uobserveret heterogenitet.

Skal jeg overbevises om effekten af valgplakater, må der mere til. Man kunne udvælge kandidater i kommuner der ved tidligere valg har hængt få eller ingen plakater op. Her kunne man få dem til at hænge 1.000 valgplakater op, for at se om det resulterer i flere hundrede ekstra personlige stemmer. Dette er ingenlunde uden metodiske svagheder, men det ville være et skridt i den rigtige retning.

Alternativt kunne man studere de kommuner der laver interne aftaler om ikke at hænge valgplakater op ved næste kommunalvalg. I Helsingør Byråd har man f.eks. besluttet at gadebilledet ikke længere skal være domineret af valgplakater. Hvis valgplakater angiveligt har så stor en effekt bør vi forvente, at dem der ved sidste kommunalvalg havde mange valgplakater og fik mange stemmer, vil miste stemmer ved det næste valg, når de ikke får lige så mange stemmer på grund af valgplakaterne. Dette er ligeledes ikke uden metodiske svagheder, men hvis det rent faktisk viser sig, at dem der kunne nyde godt af den store valgplakateffekt ved forrige valg, mister stemmer nu, kan jeg godt overbevises om, at valgplakater rent faktisk har betydning.

Måske findes der også kandidater der havde produceret flere tusinde valgplakater, men hvor eksogene forhold gjorde, at disse ikke blev hængt op (eller blev fjernet meget tidligt i valgkampen). Det kan være en brand, hærværk på de fleste af en kandidats valgplakater, formelle krav der viser sig ikke at være overholdt etc. Kandidater der oplever den slags må, alt andet lige, få færre stemmer, når de ikke kan nyde godt af valgplakaterne, mens andre kandidater kan.

Man kan selvfølgelig også foretage lab eksperimenter. Cindy D. Kam og Elizabeth J. Zechmeister har undersøgt hvilken effekt kendskab til kandidater har for opbakningen til samme. Her anvendes subliminal primes til at undersøge om det at man kan genkende en kandidats navn har betydning for, om man vil stemme på vedkommende. Problemet med denne slags eksperimenter er den eksterne validitet, og det er ikke uden grund, at de selv pointerer, at den slags effekter vil være størst i »low information contexts«.

Giver valgplakater flere stemmer? Måske. Jeg er dog i skrivende stund ikke overbevist om, at det er det redskab, der er bedst til at flytte stemmer.