Erik Gahner Larsen

Slides med Beamer i LaTeX

Når man skal lave en præsentation med udgangspunkt i et dokument lavet i LaTeX, kan det være irriterende at skulle anvende PowerPoint. Tabeller skal bygges op fra bunden igen, og man vil – når alt kommer til alt – helst holde sig til LaTeX.

Der findes heldigvis flere forskellige måder at lave slides i LaTeX, hvor den mest populære uden sammenligning er at anvende Beamer-klassen. Outputtet du får med Beamer vil typisk være PDF, hvilket de fleste computere kan arbejde med (og her kan jeg tilføje, at jeg hader at få tilsendt .key filer fra Apple-brugere!).

Der er ikke de store vanskeligheder forbundet med at lave slides i LaTeX. Har man et minimalt kendskab til LaTeX, kan man også lave slides. Figurer, tabeller m.v. laves på akkurat samme måde som i andre dokumenter, så det eneste man skal være opmærksom på, er det der er specifikt for præsentationer (herunder layout). I dette indlæg viser jeg hvordan man laver verdens mest simple præsentation.

En simpel præsentation

Som med alle andre dokumenter i LaTeX, skal vi først fortælle hvilken type dokument vi ønsker. I dette tilfælde indleder vi med at gøre det klart, at vi arbejder med Beamer-klassen:

\documentclass[utf8]{beamer}

I ovenstående har jeg tilføjet [utf8] som option. Dette for at dokumentet viser blandt andet Æ, Ø og Å (hvilket er ret lækkert, når man laver slides på dansk). I preamblen kan man tilføje pakker og definere en række karakteristika ved ens dokument (igen: akkurat som i andre LaTeX-dokumenter), hvor tilfældet dog er, at op til flere pakker allerede er i brug som standard, når man anvender Beamer-klassen.

Som det næste definerer giver vi i preamblen præsentationen en titel, undertitel, forfatter og institutionel tilknytning:

\title{Titel}
\subtitle{Undertitel}
\author{Erik Gahner Larsen}
\institute{Syddansk Universitet}
\date{}

Da jeg ikke ønsker, at der skal stå en dato på præsentationen, har jeg inkluderet denne, men undladt at inkludere nogen tekst eller kommando. I selve dokumentet vil man kunne anvende \insertauthor, \insertdate, \insertinstitute, \inserttitle og \insertsubtitle, for at fremkalde informationen igen. Så er alt på plads i vores preamble, og vi kan nu begynde dokumentet:

\begin{document}

Beamer kalder en slide for en “frame”. Vi kan lave en frame med \frame{} og \begin{frame} & \end{frame}. Selv foretrækker jeg sidstnævnte. Den første slide (eller frame) vi laver, indeholder informationerne vi angav i preamblen:

\begin{frame}
\maketitle
\end{frame}

I tilfældet med \maketitle kan man godt undlade \begin{frame} og \end{frame}. Det skader dog ingen, at det er der. Den anden slide i vores præsentation bliver en oversigt over præsentationen:

\begin{frame}
\frametitle{Struktur}
\tableofcontents
\end{frame}

Bemærk her tilføjelsen af \frametitle{}, der, ganske logisk formoder jeg, tilføjer en titel på den enkelte slide. Hvis man ønsker at ens oversigt skal præsenteres med ét punkt pr. klik, kan [pausesections] tilføjes som option til \tableofcontents. Nu er vi godt inde i vores præsentation og skal til at lave almindelige slides. Et eksempel:

\section{Overskrift som står under ``Struktur"}
\begin{frame}{Overskrift som står på slide}
Jeg har to vigtige punkter
\begin{itemize}
\item Punkt 1
\item Punkt 2
\end{itemize}
\end{frame}

Først angiver vi at vi har en sektion (fungerer på samme måde som ved andre dokumentet med \section og \subsection) før selve sliden. Teksten i \section vil være den der bliver vist på ens oversigt. Dernæst indleder vi vores frame, giver det en titel, tilføjer indhold og slutter vores frame. Simpelt, ik’? Hvis man her ønsker at præsentere ét punkt pr. klik, kan [<+->] tilføjes efter \begin{itemize}.

De tilsvarende slides i præsentationen laves efter samme fremgangsmåde, og når man så er færdig, afsluttes dokumentet med:

\end{document}

Der er mange veje til Rom, og ligeledes forskellige måder at sætte et dokument op, men med denne grundstruktur er man godt igang.

Temaer

Som i PowerPoint findes der forskellige temaer der kan tages i brug. Temaet vælges i preamblen vha. \usetheme{}, f.eks.:

\usetheme{Boadilla}

Der er utallige muligheder for at customize ens output, og et par enkle søgninger på Google giver gode fif til hvordan man opnår det man lige står og ønsker.

Andet

Afslutningsvis kan der være et par nyttige kommandoer m.v. at tage med på vejen. Er man træt af de knapper der er i bunden af ens slides, kan de fjernes ved at følgende tilføjes til ens preamble:

\beamertemplatenavigationsymbolsempty

Ønsker man at fremhæve ord eller sætninger, er \alert{} en nem måde at gøre det på, f.eks.:

Det her er \alert{vigtigt}

Hvis ens slides skal nummereres, kan det gøres med følgende i preamblen:

\setbeamertemplate{footline}[frame number]

Såfremt man i ens præsentation vil vise hvor langt man er, kan man få vist oversigten igen, hvor den nuværende sektion fremhæves:

\tableofcontents[current]

Hvis man vil have at de punkter der ikke er vist endnu på ens slide fremhæves svagt (altså en “fade in”-effekt), kan det gøres med følgende i preamblen:

\setbeamercovered{dynamic}

Nogle gange hænder det, at man kommer til at love, at man kan udlevere ens slides. I så fald kan man tilføje handout som option til \documentclass, så man får et dokument der er ideelt til at blive delt med andre:

\documentclass[utf8,handout]{beamer}

The sky is the limit i Beamer (og LaTeX sådan generelt), og har man lyst til at læse mere om hvordan man opbygger slides ved brug af Beamer-klassen, kan jeg henlede opmærksomheden på guiden til Beamer, der retmæssigt indledes med: “Für alle, die die Schönheit von Wissenschaft anderen zeigen wollen.”

Den metodiske skriftestol

På twitter er der begyndt at komme tweets op med hashtagget #overlyhonestmethods, og der er flere sjove tweets at finde. Det er ikke alle tweets der er direkte relateret til metode, men fælles for de fleste er ting man meget nemt kan forestille sig finder sted, men som af gode grunde ikke beskrives i artikler og bøger.

Et par tweets relateret til eksperimenter:

https://twitter.com/dr_leigh/status/288404892710744065

Nogle tweeets relateret til statistisk analyse:

Et par tweets relateret til replikationsmuligheder (jeg kan desuden anbefale, at man følger Carlisle Rainey på twitter):

https://twitter.com/carlislerainey/status/289097513926017024

Og så lidt blandet:

Thorning haler ikke ind på oppositionen

Magnus Heunicke fra Socialdemokraterne udtaler til Politiken, at danskerne godt kan se, at statsministeren har ret og »at vores vej ud af krisen er den rigtige i forhold til den blå blok«. Udtalelsen kommer efter en meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau har vist, at Socialdemokraterne går frem med to procentpoint ift. sidste meningsmåling fra Voxmeter.

Nu kommer det sjove (læs: tragikomiske) – citeret fra artiklen omhandlende Socialdemokraternes fremgang: »Bevægelserne ligger dog inden for målingens usikkerhed, som kan være op til 2,9 procentpoint for de største partier.«. Altså med andre ord: Der er ikke belæg for at sige, at Socialdemokraterne haler ind på oppositionen. Og der er slet ikke belæg for at sige, at meningsmålingen er udtryk for, at danskerne er enige i den vej Socialdemokraterne har valgt.

Det giver ingen mening at lave en artikel under overskriften »Thorning haler ind på oppositionen i ny meningsmåling«, når der ikke er belæg for det. Det er en smuk fortælling Ritzau-journalisten opstiller, men den ville nu være lidt pænere, hvis den passede.