Erik Gahner Larsen

Er journalisternes politiske orientering et problem?

En undersøgelse viser at 80 pct. af de danske journalister, hvis der var valg i dag, ville stemme på et rødt parti. Er det problematisk? Det er det hvis det står til flere fremtrædende højreorienterede debattører (kig for eksempel her, her, her eller her). Ralf Pittelkow skriver blandt andet:

Journalisterne ligger altså langt fra befolkningen som helhed i deres politiske holdninger. Påvirker det deres journalistik?

Der mangler i høj grad brugbar forskning om emnet. Måske hænger det sammen med, at universitetslærerne konkurrerer med journalisterne om at være Danmarks mest venstreorienterede.

Ved valget i 2007 tog jeg sagen i egen hånd. Jeg undersøgte valgdækningen på de to store tv-kanaler og fandt en markant slagside til fordel for rød blok. Vel at mærke i de offentlige tv-kanaler, der har en særlig forpligtelse til at holde balancen.

Hvad er Pittelkows undersøgelse så udtryk for? Kort sagt det man betegner the hostile media effect, hvor implikationen er, at højreorienterede som regel finder at medierne er for ukritiske over for venstreorienterede og vice versa. Det er derfor ingen overraskelse, at når man sætter Ralf Pittelkow til at se nyhederne, vil han sandsynligvis konkludere, at journalisten godt kunne have gået hårdere til dem han ikke er enige med.

Vi har derfor til gode at se en rationel politiker eller debattør kritisere medierne for at favorisere holdninger der harmonerer med kritikerens egne. Henrik Sass Larsen var for snart et år siden ude og kritisere flere medier for at være borgerligt dominerede, og der findes flere lignende udmeldinger fra både røde og blå politikere. Vi finder dermed kritikken på begge fløje, blot med forskellige fortegn.

Kan vi så per definition ikke udtale os om en eventuel skævvridning i mediedækningen? Jo, og det passer ganske enkelt heller ikke når Pittelkow skriver, at der mangler brugbar forskning på området. Med mindre han med brugbar selvfølgelig mener forskning han kan bruge til at fremme egne synspunkter.

I Kunsten at holde balancen bliver det undersøgt om der er en skævvridning i mediernes dækning, der gør denne dækning ubalanceret. Her er en af hypoteserne, at venstresiden i dansk politik bliver favoriseret. Dette findes der intet belæg for. En anden af hypoteserne går på, at journalisternes politiske overbevisning ingen indvirkning har på det journalistiske produkt. Dette kan ikke afvises.

I studiet tages der højde for at der findes mere end én type af bias, at der findes noget der hedder hostile media effect (hvorfor interkoderreliabilit, operationaliseringer m.v. bliver ekstra vigtigt), og andet der gør, at man kan kalde studiet for systematisk og videnskabeligt. Og så dækker undersøgelsen ikke kun én valgkamp (som mag.art. i litteraturvidenskab Ralf Pittelkows gør), men fem valgkampe (1994, 1998, 2001, 2005 og 2007), hvorfor resultaterne ikke blot er udtryk for tilfældigheder ved ét bestemt valg (hvilket Pittelkow ikke kan afvise som værende en mulighed i hans pseudoundersøgelse).

Betyder det at vores viden er komplet og at spørgsmålet om journalisternes politiske orientering ikke længere er aktuelt? Selvfølgelig ikke. Der kan sagtens være problematiske aspekter forbundet med journalisternes politiske orientering og den politiske dækning. Det er derfor kun sundt at diskutere sådanne spørgsmål (om forskellige typer af bias, forskellige typer af magt osv.) og holde medierne op på, at de skal tilstræbe sig objektivitet i deres nyhedsdækning.

Der er dog intet der taler for, at journalisterne, ubevidst såvel som bevidst, tilsidesætter faglige normer og standarder af hensyn til egne politiske agendaer, og derfor intet der umiddelbart taler for, at det er problematisk, at journalisterne er mere venstreorienterede end resten af befolkningen.